Socialistisk Arbejderavis
Nr. 238 – 10. februar 2005 – side 4
Interview
“USA og Saddam er i virkeligheden meget ens”
Lene Junker
Aya Baram er 17år, og gymnasieelev fra Odense. Aya arbejder aktivt mod besættelsen af Irak – det land hun kommer fra. Aya’s familie flygtede fra Saddams regime og kom til Danmark for 14 år siden.
Hvorfor er du aktiv?
Det har altid interesseret mig. Det startede med, at jeg gik med til Palæstina-demonstrationerne, fordi jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget. Det var et chok for mig at opdage, hvordan palæstinenserne blev behandlet, og at de danske medier slet ikke viste, hvor slemt det var i virkeligheden. Jeg har også bidraget med penge til Palæstina, Irak og Tjetjenien. Tjetjenien er et glemt land, og det synes jeg er skræmmende.
Jeg har været med til alle Irak-demonstrationerne, enten sammen med mine veninder fra skolen eller andre piger fra Moskeen. Jeg er også medlem af Muslimsk Kvindeforbund i Danmark. Der snakker vi også om, hvornår der er demonstrationer, indsamlinger osv. Vi skriver mails og sms’er til hinanden for at få mange med. Vi vil også gerne gøre noget ved den frygt, som mange danskere har overfor muslimer. Vi vil åbne op og invitere andre med for at vise, at vi ikke er så forskellige fra andre mennesker i Danmark.
Nu er du så i gang med at samle underskrifter ind, hvordan går det med det?
Jeg har givet lister til dem, jeg kender i de andre klasser, og så har jeg samlet ind i min egen klasse. Det var ikke så let som at samle ind blandt mine venner og andre muslimer. De ved mere om, hvad der foregår i Irak, fordi de også ser nyheder på de arabiske kanaler.
Der er en del i min klasse, som tror, at de danske soldater er i Irak for at hjælpe, og derfor ikke vil skrive under. Jeg synes, at folk har brug for flere infor-mationer ang. Irak-krigen, så jeg prøver at fortælle det jeg ved, men det er ikke altid nok.
Du var med dine forældre og tre søskende i Irak sidste sommer, fortæl om det?
Vi valgte at tage gennem Tyrkiet til Kurdistan, hvor min far kommer fra. Kurdistan var meget forandret. Det var som at ankomme til et mini-Europa, hvor muslimerne er i mindretal. Min mor tog os derefter med til Bagdad for at besøge sin familie. Da vi nærmede os Bagdad, så vi for første gang amerikanske soldater, kampvogne og check-points.
Jeg blev meget skræmt af de store kampvogne og den voldsomme larm, de lavede. Jeg havde godt nok set det på TV, men her var det helt tæt på mig og et meget direkte bevis på, at det er USA, som bestemmer i Irak. I lang tid kørte vi bag en langsomkørende militærkonvoj, og chaufføren turde ikke overhale konvojen for ikke at provokere amerikanerne. Bagdad var et forfærdeligt kaos: voldsom trafik, ophobet skrald, smadrede bygninger, beskidte kloaker osv. En by, hvor der ikke var styr på noget. Om natten var der hele tiden helikoptere, som kredsede over hustagene. Det var svært at sove pga. støjen.
Men det var dejligt at være sammen med hele familien. Min familie har været en af de heldige, hvor vi er sluppet uden at miste nogen pga. krigen. Jeg mistede derimod min morfar under sanktionerne, fordi han ikke kunne få medicin. Alle i min familie var imod Saddam Husseins regime. Det var derfor, vi måtte flygte. Men de er også imod USA, og de støtter naturligvis modstanden i Irak. Sådan er det bare.
Irakerne har ikke opnået at få den frihed, de ønskede. USA og Saddam er i virkeligheden meget ens. Den eneste forskel er bare, at under Saddam Husseins regime, der blev folk ikke skudt på åben gade, og der var vand, el og benzin dengang. Så ja, det var dårligt at leve i Irak, da Saddam var ved magten, men jeg vil mene, at det er blevet værre nu.
Hvad mener du om valget i Irak?
USA vil helt klaret tage chancen og manipulere med valget, og derfor bestemme, hvem der vinder valget. De kan fuske med resultatet, og få nogle, som de kan kontrollere, og som de ved, vil samarbejde med dem. Men på et eller andet tidspunkt vil modstanden vinde. Min familie stemmer ikke til det irakiske valg, hverken i Irak eller i Danmark. Det er jo det samme som at anerkende USA’s ret til at bestemme i Irak.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed