Socialistisk Arbejderavis
Nr. 238 – 10. februar 2005 – side 5
Interview med Khaled Mustapha, PLS og Enhedslisten, om Verdens Sociale Forum i Mumbai
"Din kamp er også vores kamp"
Klaus B. Jensen
Khaled Mustapha er faglig sekretær i de Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) og folketingskandidat for Enhedslisten ved det netop overståede valg. Khaled deltog sidste år i Verdens Sociale Forum i Mumbai i Indien og er ligeledes vendt hjem fra Verdens Sociale Forum i Poro Allegre i Brasilien. Her fortæller han om sine oplevelser.
Min første oplevelse fra Verdens Sociale Forum er mødet med det brasilianske folk. De var utroligt flinke, de taler kun portugisisk eller spansk, så der var nogle kommunikationsvanskeligheder – men alligevel var de utroligt hjælpsomme. Venligheden og interessen for andre mennesker var nærmest chokerende set i forhold til Danmark.
Verdens Sociale Forum (WSF) blev skudt i gang den 26. januar med en stor demonstration. Jeg gik rundt for at tage billeder af de forskellige grupper. Der var kunstnere udklædt som hekse og mange flere forskellige grupperinger, der var stor kreativitet og mangfoldighed. Kreativiteten blev i høj grad brugt til at udtrykke en anden verden og det var fedt at se. Et af partierne, der deltog i demonstrationen, støttede de palæstinensiske folk, og de havde lavet en masse palæstinensiske flag, som bare blev revet væk.
Man fik et indtryk af, at venstrefløjen i Brasilien er rigtig stærk. Der var store fagforeninger og partier, der var repræsenteret – det virker som om, de har mange ressourcer og er meget velorganiserede.
Jeg deltog i noget, der hed Student International Meeting, med studerende fra hele Verden. Der var studerende fra Colombia, USA, Brasilien, Italien og mange flere. Jeg var der som PLS’s repræsentant fra Danmark. På et tidspunkt, hvor jeg skulle sige noget i forum, havde oversætteren problemer med at udtale mit navn, og jeg måtte forklare, at jeg var fra Palæstina. Da folk i salen hørte det, rejste alle sig op og begyndte at huje og klappe, og gav udtryk for, at de støttede den palæstinensiske kamp. Sådan var det gennem hele WSF, når folk fandt ud af, at jeg var fra Palæstina. Man fik virkelig et indtryk af støtten til den palæstinensiske frihedskamp – et indtryk af, at ”din kamp er også vores kamp”. Det var som om, palæstinensere og brasilianere var knyttet til hinanden på en helt speciel måde. Det var en oplevelse, man ikke får her i Danmark.
Ved studenter-workshoppen var det de samme ting, der gik igen. De ting, som de forskellige repræsentanter sagde, var de samme ting med nedskæringer, brugerbetaling og privatiseringer – uanset om de kom fra Europa, USA, Asien, Afrika eller Latinamerika – globaliseringen rammer elever og studerende over hele Verden. Vi kunne mærke, at det er vigtigt, at vi har lavet det arbejde, vi laver i PLS, for at vi kan arbejde videre med målet om fri og gratis uddannelse til alle.
Jeg var til en workshop, som var afgørende for os. Den var arrangeret af Tony Stanton fra Unison (en stor engelsk fagforening, red.) i England og folk fra en indisk hjælpeorganisation, der hedder HAQ. Den handlede om børnerettigheder og børns ret til ressourcer i verden. Paneldeltagerne var børn fra verdens fattige kontinenter, typisk gadebørn. De fortalte, hvordan de kunne tænke sig en anden verden. Og de var meget bevidste om en anden verden. Deres modstand og vrede var meget rettet mod de internationale finansielle institutioner, som f.eks. Verdensbanken og WTO, men også mod de rige lande. De mente, at de er dem, der er skyld i, at de fattige børn er tvunget til at skulle arbejde i virksomheder eller bo på gaden. Den store fattigdom, som især går ud over børn, er en konsekvens af globaliseringen, som disse institutioner er med til at fastholde og forstærke.
I vesten er børns vilkår også blevet forringet inden for de sidste 15-20 år. Under og efter Thatcher-tiden i England har man lukket mange børnehjem ned, man har lukket mange specielle klubber, som var rettet mod de børn, der kom fra fattige familier og med sociale vanskeligheder. Den udvikling, der sker i England og USA, er det, der er på vej i Danmark, hvor man også lukker klubber og tvangsfjerner færre, fordi der ikke er råd til det. I USA er der 40 % børn, som er fattige. 22 % af USA’s børn går sultne i seng hver dag. I England er 33 % af befolkningen fattige, og de 20 % rigeste har fordoblet deres formue siden 1997 – forskellen mellem rig og fattig bliver større. Det vidste vi godt, inden vi tog af sted. Men pointen er at sige til de fattige fra den 3. Verden, at de ikke skal se op til vores samfund, fordi det er ekskluderende og diskriminerende mod de fattige, og at man i Latinamerika, i Afrika og i Asien er nødt til at finde et alternativ til det nyliberalistiske politiske system, der kun er rettet mod de stærke og rige i verden. Der er mange, der tror på reformer igennem WTO og Verdensbanken, der er mange, der tror, at man kan få dem til at tænke anderledes. Det gør de bare ikke, de har haft chancen til det, men gør det bare ikke, de bliver ved med at give lån til de fattige lande med krav om privatiseringer af uddannelsessystemet, af hospitaler, af vand osv., og det, de har tilbage, er en hel masse lån. Det er klart, at løsningen er at finde et andet system, og jeg tror at via socialisme, en ny form for socialisme, kan vi skabe en anden Verden. Vi skal fordele arbejdet og ressourcerne, og skabe et oprigtigt demokrati, hvor alle mennesker, også de fattige, kan komme til orde og have lige så meget indflydelse som alle andre. Derfor er der også behov for en revolution – om så den skal starte i Latinamerika eller Afrika, så er det nødvendigt for os at være en del af den. Det er den eneste måde, man kan opnå en mere retfærdig verden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed