Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 238 – 10. februar 2005 – side 11

Boganmeldelse

Vygotsky – psykologiens Mozart

Jan Hoby

Hvordan lærer børn under opvæksten? Højrefløjen vil have os til at tro, at de har brug for strenge og traditionelle undervisningsmetoder, hvor test udgør kernen. I 1920’erne og 1930’erne gjorde en gruppe russiske psykologer store fremskridt, da de arbejdede under ledelsen af Lev Vygotsky, der døde i juni 1934.

Vygotskys arbejde er af særlig interesse for pædagoger, psykologer og lærere, på grund af hans brug af marxismen i sin søgen efter en forståelse af den menneskelige bevidsthed. Men udgivelsen af „Vygotsky om læring som udviklingsvilkår“ og Gunilla Lindqvist kloge kommentarer på udvalget tekster af Vygotsky, – er grundlaget langt for en hel ny generation kan lade sig inspirerer.
Hvorfor er Vygotskys arbejde af så stor interesse? Når alt kommer til alt, så betragter næsten alle de forskellige russisk psykologiske retninger fra den tid sig selv som marxistiske. Problemet var, at det sædvanligvis bestod i at tage nogle citater fra Marx og Engels, og så påføre dem en allerede eksisterende, almindeligvis mekanisk, opfattelse af sindet. I modsætning hertil erklærede Vygotsky, at „en materialistisk psykologi måtte opbygges udfra Marx´s hele metode“. Det vil sige at identificere de materielle faktorer, der former sindet, mens det udvikler sig igennem barndommen.

Sindet er Socialt
Vygotsky vidste, at sprog i stigende grad spiller rollen som „en slags stillads“, der hjælper med at organisere vores praktiske aktiviteter. I begyndelsen er denne funktion åbenlys, såsom børn der taler med sig selv, mens de leger, men den forsætter, om end skjult, selv efter at ord overgår til at blive tanker, senere i et barns udvikling.
Vygotskys opfattelse af sindet som socialt i sin oprindelse helt ned i selve dets struktur, er helt forskellig fra det billede det præsenteres af de fleste mainstreampsykologer, der er tilbøjelige til at modstille individer og samfund. Dette er kun den ene side af den ligning, der beskriver sindets udvikling. Den anden afgørende faktor er praktisk aktivitet, der efterhånden som den bliver kædet sammen med ord i barndommen, sikrer at sindets sociale strukturering langt fra er en passiv proces. Faktisk mente Vygotsky, at denne sammenkædning var nøglen til at forstå den menneskelige bevidsthed.

Uddannelse med erfaring
Vygotskys syn på uddannelse var en direkte følge af hans generelle ideer om sindet. Dette har stor betydning for nutidens debat om undervisningsmetoder. På samme måde som han anså social påvirkning for at fungere som en slags „stillads“ for barnets udvikling, så mente Vygotsky at mennesker lærte bedst, når indlæringen havde sammenhæng med erfaringer. Dette står i modsætning til nutidens borgerlige, der som en del af deres ideologiske og strukturelle angreb på uddannelserne ønsker at lærerne koncentrerer sig om de formelle aspekter ved færdigheder som læsning, skrivning og regning, frem for at relatere det til elevernes egne interesser og erfaringer. Interessant nok bliver Vygotskys indfaldsvinkel forsvaret i en række studier bl.a. i USA. Der med held har undervist i skrive- og læsefærdigheder efter hans retningslinier.


En gruppe, der arbejdede i et fattigt område i Chicago, satte læsning og skrivning ind i mere hverdagsagtige aktiviter, såsom samtale, tegning og leg, mens skriveklasserne i en skoleklasse i Arizona blev indrettet efter børnenes hverdagserfaringer uden for klasseværelserne. Det forgik i form af projektarbejde, hvis indhold blev hentet fra arbejderklassesamfundet, hvor forældrenes og andre arbejderes viden blev inddraget. I disse studier blev stavning og grammatik ikke ignoreret, men vægten blev primært lagt på at behandle læsning og skrivning som noget kommunikativt og meningsfyldt. Med en sådan tilgang fremviste selv de mest „uinteresserede“ eller „uduelige“ elever dramatiske forbedringer i deres læse- skrivefærdigheder.

Tragisk nok fik Stalin, efter kontrarevolutionen, i perioden 1924- 1928, sat en stopper for den spændende periode med kreativitet og eksperimenter, der blomstrede efter revolutionen. Dermed blev Vygotsky bandlyst. Men for alle der ønsker at sætte børnenes sociale fællesskab i højsædet i daginstitutionen eller skolen, er denne bog et must! Og dermed lære en stor og visionær marxist og revolutionær at kende og bruge hans viden som værktøj for forandring.


Flere artikler fra nr. 238

Flere numre fra 2005

Se flere artikler om emnet:
Psykologi

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 6872 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside