Socialistisk Arbejderavis
Nr. 239 – 2. marts 2005 – side 2
Det mener vi
19. marts – For en protestdag der ryster magthaverne
I skrivende stund er der lige knap 3 uger tilbage til 19 marts; en dag der vil byde på kæmpemæssige demonstrationer verden over. Desværre er det ikke en selvfølgelighed at dagen også bliver stor herhjemme.
Vi stod ellers i en situation hvor vi for en gang skyld havde over tre måneder til at forberede og mobilisere, og alligevel må vi så erkende at demonstrationen i dag ikke står som en samlet prioritet for venstrefløjen.
Dette faktum skyldes dels valgkampen, men forklaringen skal nok snarere findes i, at venstrefløjen ikke ser spørgsmålet om besættelsen af Irak som noget centralt. I stedet bliver besættelsen opfattet som endnu et spørgsmål blandt mange; og måske tilmed et spørgsmål der er ved at være passé; – nu har vi jo demonstreret mod det mange gange, så det må være på tide at komme videre til nogle af de mange andre problemer.
Dette er i virkeligheden det største problem overhovedet. Ikke kun for dem der tænker sådan, men for alle der vil lave verden om; problemet er ikke først og fremmest Fogh, Bush eller kapitalismen, men vores egen manglende historiske bevidsthed og forståelse.
For besættelsen af Irak er ikke et spørgsmål blandt mange andre, men overhovedet det mest centrale. Det er spørgsmålet om hvorvidt verdens største økonomiske og militære magt skal erobre kontrollen med en af de vigtigste regioner i verden; spørgsmålet om hvorvidt USA kan sætte krigs-kikkerten for et nyt øje, men også spørgsmålet om hvorvidt den nyliberale økonomiske verdensorden kan udfordres og om verdens største militærmagt kan lide nederlag. Et spørgsmål der kan besvares positivt hvis modstanden i Irak bliver ved længe nok, og hvis modstanden i resten af verden understøtter den.
Allerede inden krigen brød ud, så vi hvordan der blandt verdens befolkning i dag, er en antikapitalistisk stemning af historiske proportioner, der de facto udfordrede magthaverne. Den stemning er, uanset venstrefløjens manglende klarhed, stadig til stede, og modstandsbevægelsen i Irak sikrer at det stadig er et åbent spørgsmål om USA-imperialismen kommer til at lide nederlag.
Endelig skal det mejsles ud i sten, at venstrefløjens manglende fokus på 19 marts ikke skyldes holdningen blandt befolkningen. For aldrig siden Bagdads fald har modstanden mod krigen og besættelsen været større.
Hver gang antikrigsaktivister rejser banneret på gaden eller til debatmøder bliver det lysende klart, at folk stadig opfatter besættelsen af Irak som et centralt emne, der skal handles på. Selv den tvivl, der kom umiddelbart efter det irakiske “valg“, er blevet manet til jorden af virkelighedens besættelse.
Og derfor behøver konklusionen om 19 marts heller ikke at handle om forspildte chancer: hvis vi som venstrefløj griber teten nu, har vi alle tiders chance for at gøre 19. marts til et brag af en demonstration, og samtidig involvere de mange tusinde der burde være organiserede socialister sammen med os, til aktivt at kæmpe for en bedre verden.
Vi har i sandhed en ny venstrefløj at vinde, – og kun en skodregering at tabe!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed