Socialistisk Arbejderavis
Nr. 239 – 2. marts 2005 – side 3
Marie Nielsen om 8. marts
Kvindernes internationale kampdag
Marie Nielsen
Marie Nielsen levede fra 1875 til 1951. Hun var revolutionær socialist og spillede en vigtig rolle først på Socialdemokratiets venstrefløj og siden i den heftige periode som fulgte umiddelbart efter den russiske revolution i 1917. Følgende er et uddrag af artiklen Arbejderkvinderness internationale kampdag skrevet i 1934, fra bogen ”Revolution – Artikler om parti, klassekamp og kvindekamp” som kan læses i sin fulde længde på www.marxisme.dk.
Den 8. marts kaldes alverdens arbejderkvinder ud til demonstration og kamp. For frigørelse – for ligestilling.
Men verden er ikke mere et kapitalistisk hele. Sovjetunionen står der urokket – opbyggende det socialistiske samfund.
Demonstrationerne her og der bliver da af væsensforskellig art. Her mod et umenneskeligt system, der til værn for et menneskeligt.
I de kapitalistiske lande er klassekampen yderligere tilspidset under det kapitalistiske systems forfald, således at i de vesteuropæiske lande, hvor overklassen endnu ikke er gået over til det åbne, brutale diktatur som i Italien og Tyskland, der står den på spring til at gøre det. De borgerlige demokratiske partier og Socialdemokratiet søger at forhindre katastrofen ved at imødekomme overklasens krav om større udbytningsmuligheder ved lønsænkninger, ved nedskæring af de sociale udgifter og ved alle mulige foranstaltninger for at hæve priserne, deriblandt den her i landet så forbryderisk anvendte metode simpelthen at opbrænde næringsmidler i kæmpemæssig stil.
I disse lande, hvor fascismen – ved hjælp af disse regeringsmetoder – gnaver sig sikker vej fremad, bliver kårene for arbejderklassen for hver dag slettere.
Mange arbejderes løn strækker ikke til, at familien kan leve en menneskelig tilværelse, og de arbejdsløse er prisgivet hungeren.
Kvinderne lider dobbelt, både som arbejdersken, der trykkes i løn endnu stærkere end manden, og som husmoderen, der umuligt kan skaffe familiemedlemmerne det nødvendigste til livets ophold ud af de ringe understøttelser.
I de fascistiske lande er forholdene dog langt frygteligere. Dér har kvinderne, foruden de trykkende økonomiske sorger, også sorgen over deres mænd, fædre og brødre, som den blod- og hævntørstige overklasse holder indespærret i fængsler og koncentrationslejre, hvor de mishandles og pines, hvor de tvinges til at begå selvmord, “skydes på flugten“ – “Intet vilddyr er så rasende som borgeren, der ser sin pengepung truet!“ – Borgeren har set sin magtstilling og sin privilegerede stilling som ejendomsbesidder truet ved den revolutionære fremmarch af arbejderklassen, og den fråder som et dyr i de fangne modstanderes kød og blod.
Mange heltemodige proletarkvinder står selv midt i kampen og døjer kår side om side med mændene uden at ænse farerne, der truer dem.
De indrømmelser, der hidtil er gjort over for kvindens ret til erhverv og ligestilling i øvrigt, tages af fascismen tilbage, og ved et uhyre tryk søger man at presse kvinderne tilbage til middelalderlige forhold, hvor kvindernes opgave bliver køkkenet og barnekammeret, og deres eneste trøst kirken med dens fordummende og forslavende indflydelse.
Fascismen – overklassens sidste middel til at bevare sin magt til udbytning af masserne – kan imidlertid ikke overvinde den dødelige krise, som det kapitalistiske system har fremkaldt, og den ruster sig derfor til som en sidste udvej at fremprovokere en ny verdenskrig.
De japanske hære står allerede parat til at kaste sig over Sovjetunionen, og i alle lande rustes der feberagtigt.
Har vi glemt den sidste verdenskrig?
Nej, vi husker som var det i går det rædselsfulde menneskeslagteri, hvor arbejder blev tvunget til at myrde arbejder, for at kapitalisten kunne få sin profit.
Vi husker de dødes millioner – enkerne – de faderløse – de hundredtusinder krigskrøblinge!
Og nu vil kapitalisterne en ny verdenskrig! Der skal skaffes profit til krigsindustrien. De arbejdsløse? Ja, de skaffes af vejen med det samme. Den nye krig vil blive forfærdeligere end alt, hvad menneskeslægten hidtil har oplevet.
Og målet? Sovjetunionen knust – de russiske arbejderes socialistiske samfund knust – verdenssocialismens fremskudte forpost knust – Sovjetunionens store markeder opdelt – verdens arbejderklasse under hundreddobbelt tryk og slaveri – det er målet!
Vi arbejderkvinder demonstrerer den 8. marts!
Vi demonstrerer mod al den elendighed for arbejderklassen der rummes i ordene: fascisme – krig – kapitalisme. Vi kalder alle arbejderkvinder ud den 8. marts, for at de skal forstå, at for arbejderklassen gælder ingen national grænse, og hvis vi skal blive i stand til at hæmme og sejre over de onde magter, da må vi i international solidaritet stå ved mændenes side.
Imod fascisme og den imperialistiske krig!
For bevarelse af arbejdernes socialistiske fædreland: Sovjetunionen!
Til bekæmpelse af kapitalismen, for gennemførelse af socialismen!
Læs hele artiklen:
http://www.marxisme.dk/arkiv/nielsen/revoluti/08.htm#n101
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed