Socialistisk Arbejderavis
Nr. 24 – November 1986 – side 1
Afvis angreb på 39 timers ugen
Nu vil vi have 35 timer
Arbejdsgiverne er gået i offensiven omkring overenskomstforhandlingerne.
De forsøger at undergrave den sølle times arbejdstidsforkortelse vi “fik” ved sidste overenskomst. De vil diktere en fleksibel arbejdstid, som passer til deres behov, og opsiger kutymemæssige pauser. De vil have os til at betale for den time.
Deres hensigt er klar. Folk skal gøres møre, så kravet om 35 timer med fuld løn- og personalekompensation opgives en gang for alle.
Samtidig proklamerer de, at der ikke er plads til en øre i lønstigning, med henvisning til, at arbejdstiden forkortes fra 1. december, og karensdagen bortfalder.
Skal konkurrenceevnen forbedres, skal der være en nulløsning ved den kommende overenskomst siger de.
Ledelsen?
Hvor er så det faglige lederskab, hvis hovedopgave skulle være at forsvare og fremføre medlemmernes krav?
Fordelingen af den ekstra time er blevet overladt til arbejdspladserne. De svage må klare sig selv.
LO-Knud siger, at der ikke bliver nogen overenskomst, hvis arbejdsgiverene fastholder en nulløsning. Men når det brænder på, tager han vel til Malta på ferie som under påskestrejkerne i ‘85.
Poul Winckler fra Kommunalarbejderforbundet går imod annoncekampagnerne fra Sygeplejerforbundet og politiforbundet – og anklager dem for at være egoistiske. Det er rigtigt, at kampen ikke vindes ved at overbevise “offentligheden”. Men hans alternativ er total passivitet.
Realismen i forhold til arbejdstidsforkortelsen er sagen for mange på den faglige venstrefløj. På SiDs kongres hed det “solidarisk lønkompensation”. Det hedder det også i SF. VS nedprioriterer ligeledes kravet om fuld lønkompensation.
35 timer
Men man vinder ikke ved at sige, at kampen er tabt på forhånd. Der er lyspunkter. Der har været et stigende antal strejker i efteråret, selv om de fleste blev isolerede.
Den bedste opvarming til overenskomsten og advarsel til regeringen om at holde fingrene væk fra nye indgreb, vil være omfattende strejker og solidaritet mellem faggrupper.
Arbejdstidsnedsættelsen i begyndelsen af december vil være en prøveklud. Bliver arbejdsgivernes provokationer besvaret med modaktioner, eller får de arbejdspladser, der kommer i knibe med de 39 timer, lov til at stå alene? Kontakt mellem arbejdspladserne i forbindelse med en selvreduktionsuge kan være en begyndelse.
Læs lederen side 3
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed