Socialistisk Arbejderavis
Nr. 240 – 16. marts 2005 – side 9
Erindinger: Preben Wilhjelm: "Fra min Tid"
Et monument over en venstreorienteret praktiker
Michael Mikkelsen
„Fra min Tid“ er beretningen om Preben Wilhjelms politiske liv, beskrevet på Prebens egen uselviske facon med fokus på vigtige bevægelser og sager fra 50’erne og frem til vor tid.
Bogen starter med et tidsbillede af 50’ernes skole med en udbrændt og voldelig lærer, og af Kompedal-lejren – en lejr for den tids militærnægtere, en broget flok, strækkende sig fra religiøse samvittighedsnægtere til antiautoritære politiske bevidste. Den overdrevne og ukontrollerede anvendelse af formelle magtmidler i disse institutioner sammenholdt med retsløsheden, som Preben oplevede lige efter besættelsen, har været katalysator for hans indædte kamp mod inkompetente autoriteters manipulationer helt op til i dag.
Bogen beskriver, hvordan den venstreorienterede praktiker arbejder indenfor det parlamentariske systems rammer. Prebens perfektionisme og antiautoritære indstilling betyder, at han i praksis må tjekke lovforslag og aftaler i mindste detalje. Han må sætte sig ind i økonomiske, juridiske og tekniske vilkår, og der gives eksempler på, at Preben har regnet grundigere på sager end ministrenes embedsmænd. Dette, sammenholdt med at VS havde god kontakt til forskellige folkelige bevægelser og organisationer, gjorde, at Preben altid stod med de bedste kort på hånden.
Der er i bogen en god saglig beskrivelse af tilblivelsen af SF og SF’s første år. I beskrivelsen af sprængningen af SF i 1967 kan man mærke, at Prebens hjerte slår lidt hurtigere. Det var en fantastisk tid. Blomsterbørnene skulle politisk skoles, og alle mulige politiske grupperinger flokkedes om VS. Der var megen dynamik, men kun 4 mandater.
I kapitlet „Hvad for en venstrefløj“ giver Preben en god analyse af, hvordan det i politik, altid er vigtigt at vurdere forholdet mellem mål og midler. Vi må til enhver tid skelne mellem, hvad der kan retfærdiggøres under danske forhold, og hvad der kan retfærdiggøres i lande, hvor oppositionspartier forbydes, politisk aktive fængsles/dræbes, og pressen styres af regimet.
Preben er helt klar i spyttet: „Vi skal ikke have plads til en tænkning, som repræsenterer den totale foragt overfor anderledes tænkende. Vi skal ikke have plads til taktiske syn på demokratiske principper.“ Det er godt at have for øje i disse fremmedfjendske Irak-krigstider.
I bogens efterskrift føler Preben imidlertid anledning til at blive lidt trist. Han mener, venstrefløjen har tabt. Han beskriver, hvorledes venstrefløjen har været tvunget i defensiven og har brugt mange kræfter på at forsvare værdier, som socialdemokrater og anstændige borgerlige burde havde beskyttet. Men det har været, og vil fremover være en del af de vilkår, vi skal arbejde under, så lad ikke den depressive nostalgi gribe os, men lad os i stedet bruge denne udmærkede bog som inspiration til, hvorledes fremtidens kampe kan kæmpes.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed