Socialistisk Arbejderavis
Nr. 240 – 16. marts 2005 – side 11
Udtalelse
Nej til OK-05 – anbefaling fra BUPL København
BUPL København
Når BUPL København anbefaler et NEJ til overenskomstfornyelsen 2005 er der flere forklaringer:? BUPL København havde som et krav, at KTO-forhandlingerne skulle sikre pædagogernes realløn, også i København.
KTO-aftalen har kun sikret dette ud fra en gennemsnitsbetragtning. I København ligger vi under dette gennemsnit, hvilket betyder at reallønnen dermed ikke er sikret her. Først når vi lægger BUPL´s egen aftale oveni er reallønnen sikret.?
Københavnernes købekraft er (når skatter, grundskyld, forsikringer og boligudgifter er betalt) trods en højere løn lavere end i provinsen. Det er ikke småpenge, vi taler om.
En familie med to voksne i København med en ejerbolig på 150 kvadratmeter og en årlig indkomst på 750.000 kr. har ca. 280.000 til rådighed, når de faste udgifter er betalt. I Holmsland Kommune i Ringkøbing Amt vil en tilsvarende familie have ca. 396.000 kr. til rådighed . Det er en problemstilling, der ikke er taget hånd om i de netop overståede overenskomstforhandlinger.
BUPL København har rejst problemstillingen, da BUPL på forbundsplan skulle vedtage overenskomstkrav, med henvisning til baggrundsartikler i Ugebrevet A4 nr. 21/2004, der bygger på analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om udviklingen af rigmandsghettoer i og omkring storbyer.
De ovenfor nævnte tal er hentet i Penge og Privatøkonomis årlige Kommune-guide.
Stærke økonomiers koncentration i og omkring storbyer skævvrider samfundet og skaber problemer for den jævne lønmodtager.? ? BUPL København vil af med Ny Løn og i stedet arbejde for en lønmodel, der tager højde for den kultur og de (sam)arbejdsmeto-der, der præger pædagogernes arbejdspladser. Ny Løn har fået nyt navn og hedder nu Lokal Løndannelse.
Vel er der sket opstramninger i forhold til Ny Løn, men der er fortsat tale om en lønmodel, der deler det pædagogiske arbejde op i små kompetenceområder, der hver for sig har eller tillægges forskellig betydning (værdi). De 1,25%, der 1. januar 2007 er til Lokal Løndannelse for assistenter, souschefer og afdelingsledere på eksempelvis 0 – 6 års området, kunne med fordel have være konverteret til et tillæg for arbejdet med pædagogiske læreplaner.
Lærerne fik eksempelvis konverteret deres lokale lønmidler til et generelt tillæg for evaluering af deres arbejde i folkeskolen.? De kommunale arbejdsgivere har dikteret en negativ vekselkurs for de organisationer, der ville flytte lønmidler fra de lokale forhandlingsborde over på det centrale forhandlingsbord. BUPL’s forhandlere har dog ikke ladet sig kyse af dette, men fastholdt at afsætte flere lønmidler til central udmøntning.
Det er ikke rimeligt, at de kommunale arbejdsgivere med vekselkursen forsøger at presse de faglige organisationer til mod deres vilje at afsætte flere midler til lokal forhandling. Prisen for BUPL løber ved OK-05 op i ca. 33 mio. kr. ? BUPL København har rejst et ultimativt krav om en udmøntningsgaranti i forhold til de lønmidler, der i BUPL’s overenskomst skal forhandles lokalt. Det har vi ikke fået.
Vi er kommet et stykke af vejen, da udmøntningsgarantien ikke som ved OK-02 gælder for alle KTO-medlemmer, men kun for de 130.000 medlemmer af den pædagogiske branche (BUPL, SL, FOA/LFS/PMF). ?
BUPL København har i kravene til overenskomstfornyelsen slået fast, at aftaleret til forhandlingsniveauer – forvaltning, lokalcenter eller institution – i forbindelse med Ny Løn (og nu Lokal Løndannelse) var og er en forudsætning for BUPL Københavns accept af lokal løndannelse..
Det krav nåede BUPL’s forhandlere ikke at komme i hus med. Der er i stedet aftalt en opstramning i forhold til fagforeningernes muligheder for at få indflydelse på en kommunes planer om at delegere forhandlingskompetencen til institutionerne.
Opstramningen er sket i form af at de faglige organisationer nu har ret til en procedureaftale, såfremt kommunen ønsker at uddelegere forhandlingskompetencen. BUPL København opfatter dermed ikke, at vores krav om aftaleret i forhold til forhandlingsniveau er efterkommet af kommunernes forhandlere.?
Blandt BUPL-medlemmerne i København var og er fortsat bedre muligheder for seniorordninger et højt prioriteret krav til overenskomstfornyelsen 2005. Bedre muligheder for seniorordninger var med i opløbet ved de afsluttende forhandlinger, men blev sorteret fra til sidst.Samlet set er det BUPL Københavns opfattelse, at overenskomstfornyelsen ikke lever op til forventningerne. Kommunerne vil have ro til deres kommunalreform.
Et krav, der sammenholdt med BUPL’s krav om meget mere i løn, har givet relativt pæne lønstigninger på landsplan. Men baggrunden er, at kommunerne ikke ville rykke for meget rundt på lønsystemerne med kommunalreformen hængende over hovederne.
Når kommunerne er kommet sig oven på strukturreformen, kan vi forvente flere udfordringer i forhold til ledelsesforhold og -strukturer, individualisering og markedsgørelse.
Et andet perspektiv med anbefalingen af et nej er, såvel på landsplan som lokalt i København, at fastholde kritikken af Ny Løn (nu Lokal Løndannelse), i perioden frem til overenskomstfornyelsen i 2008 – ikke mindst set i lyset af, at væsentlige kritikpunkter ikke fandt plads i hovedbestyrelsens anbefaling af et ja til overenskomstresultatet.
BUPL København vil aktivt bringe argumenter på banen i forbindelse med evalueringen af overforhandlingerne i 2005 og perspektiverne for arbejdet frem mod 2008, samt i forbindelse med de lokale forhandlinger i perioden.
På bestyrelsens vegne Erik Steppat ogUlla MathiesenHB-medlemmer
Det er en forkortet udgave, det oprindelige oplæg kan ses på www.bupl.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe