Socialistisk Arbejderavis
Nr. 240 – 16. marts 2005 – side 12
Malcolm X – En kilde til inspiration for alle muslimer, der kæmper for retfærdighed
Adnan Siddiqui
En kilde til inspiration for alle muslimer, der kæmper for retfærdighed George Bushs „krig mod terror“ har gjort Malcolm X’s idé om universel frigørelse relevant for muslimer i dag, skriver den britiske borgerrettighedsaktivist Dr. Adnan Siddiqui.
Malcolm X – el-Hajj Malik el-Shabazz – er en skikkelse, der kendes af mange. Som en internationalistisk revolutionær er billeder af ham lige så ikoniske som billeder af Che Guevara.
Og dog er de folk, der har mest brug for ham, tilsyneladende dem, der kender mindst til ham. De fleste muslimer kender Malcolm X overfladisk fra T-shirts og slogans.
Men i det nuværende politiske klima, med „krigen mod terror“ og dens dæmonisering af muslimer, kan hans kamp og hans ideer ikke være mere relevante.
Malcom X kæmpede for 22 millioner afro-amerikaneres rettigheder, men han formulerede den kamp i en global ramme ved at argumentere for universelle menneskerettigheder og imod imperialismen. Hans udsagn om, at „den eneste måde, vi vil få vores egen frihed på, er ved at identificere os med alle undertrykte i verden“ opsummerer den vision. Det er et budskab, muslimer over hele verden har brug for at forstå.
For tiden består den muslimske verden af en gusten stribe selvbestaltede herskere, diktatorer og konger, hvis eneste fællestræk er, at de ikke er repræsentative for folket og er stærkt bundne til vestlige interesser.
Derudover er der omkring 15 millioner muslimer i Europa, som har de værste sociale forhold i form af dårlige boliger, dårlig sundhed og dårlig uddannelse. Vi er i praksis „økonomiske slaver“ i Fort Europa.
Malcom bekæmpende lignende forhold i sin tid, og fordi, han ikke lod sig kue, blev han stemplet som „extremist“ og „militant“. Havde han været i live i dag, ville han blive kaldt en „terrorist“ og sandsynligvis buret inde på Guantanamo Bay eller andet steds.
At muslimer i dag er spærret inde i disse fængsler, er på en måde også en kilde til håb for os, for en ny Malcolm kan komme ud af det.
Historisk set har muslimers „belønning“ for at kæmpe for social retfærdighed og et civilt samfund været fængsel og død. Og dog har de holdt ud. Malcolms kamp personificerede det og er et inspirerende eksempel for os alle.
Hans rolle som prædikant, der praktiserede, hvad han prædikede og ikke frygtede autoriteterne, står i skarp kontrast til de „schollars for dollars“ (betalte lærde), der som regel fylder vore moskeer, og som læser nedskrevne prædikener, autoriserede og godkendt af regeringen.
De fokuserer på et rituelt aspekt af islam og ignorerer, eller er ikke klar over den virkelige sociale lidelse, muslimer i Europa er udsat for, eller den åbne forfølgelse af dem andre steder i verden.
Men tingene er ved at vende. Og i overensstemmelse med Malcolms græsrodsengagement, er der nu muslimske organisationer og kampagner, der forsøger at tage arven op efter ham. Eksempler er Stop Political Terror og Muslim Public Affairs Commitee i England, samt den Arabiske Europæiske Liga i Belgien og Holland.
De af os, der er med i disse gryende bevægelser, må være opmærksomme på to vigtige pointer i Malcolms liv, som kan hjælpe os til at være tro mod hans kamp.
For det første, var han et menneske med menneskelig fejl – men han var objektiv nok til at kunne indse, at Nation of Islam, som han havde prædiket så kraftfuldt for, ikke var, hvad den gav sig ud for.
Malcom forlod Nation of Islam efter at have foretaget en pilgrimsrejse til Mekka. Han var ydmyg nok til at acceptere sine fejl og tage konsekvenserne ved offentligt at trække sig fra Nation of Islam.
For det andet, var Malcolms forhold til Marthin Luther King ikke baseret på fjendskab, men på oprigtigt følte råd. Malcolm havde flere gange sagt, at vi må stå sammen omkring mål, ikke nødvendigvis omkring metoder, for at opnå enighed. Det var hans retningslinje, når han skulle forholde sig til Dr. Kings bevægelse.
Den klassiske imperialistiske strategi til at kontrollere frihedsbevægelser har været „del og hersk“. I dette tilfælde, blev Malcom udråbt som ekstremisten, den militante, den „dårlige neger“, medens Dr. King var den moderate, pacifisten, den „gode neger“. Dette ses igen i dag, når muslimer klassificerer sig selv om „moderate“ eller „ekstremistiske“. Det er defensive holdninger. Vi må ikke lade os vikle ind i disse tankerækker og det sprog, som er designet til at svække os.
Efter Malcolms tilbagetrækken fra Nation, blev han mere åben over for folk og bevægelser. Det ville have tilladt et større samarbejde med Dr. King – hvilket ville have udgjort en reel fare for det etablerede system. Få måneder efter blev Malcom myrdet. En analyse af Martin Luther Kings taler efter Malcolms død tyder på, han var ved at blive mere „Malcolm-agtig“. I sidste ende betalte han også samme pris.
Begge forstod kampen, og begge betalte med deres liv. Det er den nøgterne tanke for alle os, der er involveret i kampen for frihed og retfærdighed, og en tanke, vi er nødt til at tage til os og være forberedt på.
Artiklen har tidligere været bragt i Socialist Worker – www.socialistworker.co.uk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed