Socialistisk Arbejderavis
Nr. 24 – November 1986 – side 2
Så rablede det for VS
Hans Jørgen Vad
VS-kongressen 4.-5. oktober var ekstraordinær i mere end een forstand. Et definitivt punktum for den linje, som overvejende har præget partiet siden starten i 1967.
VS vil nu være ansvarlig for kapitalismen og betalingsbalancen, og vil ikke længere afvise pakkeløsninger, parlamentariske studehandler og rådne kompromisser.
Et klart flertal vedtog at pege på løsninger inden for dette samfunds rammer uden et opgør med kapitalejerne og på tværs af forskellige arbejdergruppers interesser “om nødvendigt”.
Kongressens første vigtige beslutning åbnede mulighed for at gribe ind over for arbejdere i konflikt, hvis det var fornuftigt ud fra en helhedsvurdering! En meget vidtrækkende beslutning, og hvad så hvis arbejderne ikke vil acceptere et indgreb? Bliver politiet brugt?
Beslutningen blev imidlertid senere trukket. Flertallet var åbenbart bange for, at det ville splitte grupper ud fra partiet.
Senere vedtog man at gå ind i “pakkeløsninger” – det samme indhold i en mildere form.
Linjeskift
VS opgav kravet om fuld lønkompensation ved 35-timers arbejdsuge, dog med forsikringer om, at det ikke skulle få betydning for VS’s konkrete overenskomstarbejde. Men det skyldtes igen angsten for afskalning.
Det var sigende, at ord som “rige” og “arbejderbefolkning” blev rettet til “bedrestillede” og “dårligst stillede”. Indholdet i dette er, at VS ikke længere snakker om en omfordeling mellem kapitalister og arbejdere, mellem løn og profit, men om en omfordeling inden for arbejderklassen – mellem højt- og lavt lønnede. En politik, som ikke væsentligt adskiller sig fra Socialdemokratiets “solidariske” lønpolitik.
VS vedtog en investeringspolitik, og at man ville indgå forsvarsforlig, hvis man kunne få lov at kalde militæret for “defensivt”. Et ord, som ikke er mere forpligtende, end da man i sin tid omdøbte krigsministeriet til “forsvars”-ministeriet. Det kan ikke skjule, at VS har droppet sin principielle antimilitarisme.
Det var altså mange “hellige køer”, som blev ført til slagtebænken for at tækkes arbejderflertallet. Selv om det ikke skete med noget overvældende flertal, var det dog så stabilt, at der aldrig var tvivl om linjeskiftet.
Venstreoppositionen (VOP) var på afgørende spørgsmål selv drejet kraftigt til højre. Ledende VOPer og medlem af Hovedbestyrelsen, Bjørn Pedersen, sagde flere gange under kongressen, at VS godt kan presses til en pakkeløsning. VOP var ydermere uden profil på spørgsmål om investeringspolitik, hvor de var indbyrdes uenige. Uenige og uden et klar politisk fundament har VOP sejlet med højredrejningen og er nu organisatorisk ved at gå op i sømmene.
Ny kongres ingen hjælp
Derfor var det ikke bare trist, da VOP’eren Elizabeth Bruun Olesen i nederlagets stund i fjernsynet kunne trøste sig med, at der kommer en ny kongres næste år.
Det har hun selvfølgelig ret i, men hvis hun kun opfatter det afgørende skred på kongressen som “skønhedspletter”, kan VOP ikke gøre noget for at vende strømmen.
En virkelig revolutionær opposition ville mindst opbygge en fraktion og helst en selvstændig organisatorisk modpol til VS’ reformisme. Men VOP har valgt at gå ind i Hovedbestyrelsen og administrere den nye ansvarlige politik.
Ud af VS
VS’s plads og berettigelse var netop at være et orienteringspunkt for folk, som ønsker et andet samfund. Den plads har VS forladt. Desværre er der ikke nogen anden organisation, der for øjeblikket er i stand til at udfylde den.
Heller ikke IS, som stadigvæk er en svag gruppe. Men det ændrer ikke ved, at VS-kongressen var en alt for klar bekræftelse af, at det var nødvendigt for IS at bryde med VS for et par år siden.
For revolutionære er der kun én vej frem. Det er at komme ud af VS i en fart. I IS er vi ikke mange i dag, men vi står på et klart politisk grundlag, og vi vil vokse.
Billedtekst:
Vælt Schlüter, siger VS; for de vil gerne selv administrere kapitalismen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed