Socialistisk Arbejderavis
Nr. 24 – November 1986 – side 4
På kanten
Giv kapitalismen åndenød
Pia Larsen
Fiskerne har sagt det længe – men nu synes det at begynde at sive ind hos de danske myndigheder; fiskene dør i de danske farvande.
Hvad der tidligere har været en indbringende forretning for de danske fiskere, er nu en død hummer. Kattegat er så forurenet, at der ikke længere kan hentes føde derfra.
Det er ikke bare Kattegat. Sommerens og efterårets vandprøver fra de danske farvande viser et faretruende lavt iltindhold, og mange forskere mener ikke, at naturen denne gang er i stand til at rette op på forureningen, sådan som den tidligere har gjort det.
Stærke storme og kulde de næste fem år kan måske rense Kattegat igen forudsat at der overhovedet ikke forurenes så længe.
Men det er jo utopi. Selvom landbruget med et slag standsede al gødskning, så ville fosfaterne stadig vaske ud i havet de næste femten år.
Dertil kommer de store industrier. Superfos leder tonsvis af spildevand direkte ud i Lillebælt hvert år. Sukkerfabrikken i Assens har gjort det i mange år og får sikkert også dispensation denne gang, selv om Fyns amt har krævet et rensningsanlæg til ti millioner kroner.
Kun profitten tæller
Hvorfor tillader man så det svineri af naturen. Ingen kan i dag undskylde sig med, at man ikke viste, hvad det ville føre til.
Økonomiske overvejelser har altid vejet tungere end de miljømæssige. Når en virksomhed truer med at lukke eller flytte, hvis den skal investere i miljøforbedringer, så får den rask væk dispensationer. Landbruget har i mange år udgjort et af Danmarks største eksporterhverv – så i den hellige betalingsbalances navn, skal der produceres så meget som muligt.
Det er ikke så lidt hyklerisk, når Schlüter taler om den gæld, vi overlader til vores børnebørn, hvis ikke vi retter op på betalingsbalanceunderskuddet. For hvad betyder den gæld, hvis vi overhovedet ikke overlader dem et liv.
At det er selve livet, det drejer sig om, kan man overbevise sig om ved at læse rapporter fra hele verden. Fældningen af regnskovene vil totalt forandre klimaet, luftforureningen vil ødelægge atmosfæren og skabe for stærk stråling. Grundvandet bliver giftigt og skovene dør. Alt sammen af rent økonomiske hensyn.
Der er råd
Disse åbentlyse urimeligheder og uretfærdigheder har ført til mange miljøbevægelser i hele verden. Men fælles for de såkaldt grønne bevægelser er, at de begrænser sig til den grønne farve. Skønt det er så åbentlyst, at verdens herskere ikke forurener, fordi de i virkeligheden er naturhadere og afskyr rent vand og grønne træer, så angriber miljøbevægelserne som oftest ikke sagens kerne, nemlig et verdenssystem, der “ikke har råd til” at tage hensyn til naturen i sin konkurrence og jagt på profit.
Vi har ikke råd til at lade være. Hvis vi overhovedet vil have en fremtid, så må vi sætte de nuværende herskere fra bestillingen. Før bliver det ikke anderledes. Det nytter ikke, at vi hver især lænker os til en skorsten eller vover os ud i en gummibåd for at redde truede dyrearter. Systemet kan altid klare enkeltpræstationer, men det kan ikke klare en samlet aktion, hvor vi nægter at udføre det arbejde, vi er sat til for at holde produktionen oppe.
Med den viden vi besidder i dag, kan vi skaffe mad og materiel nok til at holde jordens befolkning i live uden at kvæle naturen.
Natur og miljø er et internationalt spørgsmål. Det samme er kapitalismen. Derfor er socialisme også for os et internationalt spørgsmål – intet land kan alene bryde med de betingelser, verden i dag stiller for alt liv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed