Socialistisk Arbejderavis
Nr. 241 – 6. april 2005 – side 3
Landsmøde i SUF
Jesper Juul Mikkelsen + Jesper Høi Kanne
Dette er en reportage fra lørdagen på landsmødet i Socialistisk Ungdomsfront.
Et af de klart positive elementer som var på mødet var de rigtigt mange nye unge interesserede medlemmer.
Man kunne mærke at SUF havde fået ny selvtillid efter valget, mange af de nye medlemmer var blevet aktive under eller lige efter valgkampen og der var omkring 105 medlemmer med til deres landsmøde.
Optimismen kom også til udtryk i et af forslagene til kommende aktiviteter, nemlig at SUF i løbet af næste år skal nå et medlemstal på 700.
Men selvom der var positive elementer på mødet var der desværre også en del problemer i SUF, som desværre ikke ser ud til at blive løst foreløbig.
Emnerne som blev diskuteret på mødet var bl.a. kampen mod EU forfatningen , skoling, rekruttering og elevkamp. Det var iøjnefaldende at krigen og besættelsen af Irak ikke var et emne som blev diskuteret eller man forholdt sig nævneværdigt til.
Et af de grundlæggende problemer ved hele landsmødet var at man ikke brugte megen tid på at gøre sig klart hvilken politisk situation SUF befandt sig i. De enkelte gange den bredere politiske situation blev beskrevet blev der ikke lavet en kobling så verden uden for SUF fik den store betydning for SUFs fremtidige arbejde.
Mødet bar præg af store politiske uenigheder, dette er i sig selv ikke et problem da sådanne uenigheder i bedste fald kan være med til at skærpe nogle diskussioner og dermed afklare hvilken retning ens organisation skal tage. Men problemet ved dette landsmøde var, at den form for møde man havde valgt, ikke klargjorde de politiske uenigheder men nærmere tilslørede dem. Man nådede derfor ikke frem til nogen løsning på de klare uenigheder som tydeligt hæmmer organisationen i øjeblikket.
Mødet blev ikke bygget på en diskussion mellem overordnede politiske retninger for SUF, men på ændringer til en arbejdsplan og derudover på ændringsforslag til ændringsforslag. Derfor var uenighederne i SUF skjult imellem linierne i de meget konkrete forslag og diskussionerne virkede derfor som en slags slagsmål i et politisk kodesprog imellem de folk som kendte koden og dermed blev mange nye medlemmer koblet af diskussionen.
Uenigheden i SUF har medført at mange medlemmer lægger deres politiske arbejde i undergrupper som ikke kommunikerer særligt meget sammen. Vi må håbe at SUF på et tidspunkt vil kunne komme ud over bare at være en organisation med manglende retning. For bag alt det negative er en masse gode politiske aktivister som ville kunne gøre en kæmpe forskel på den danske venstrefløj, som vi fx så under valgkampen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe