Socialistisk Arbejderavis
Nr. 241 – 6. april 2005 – side 4
Kirgisistan
Oprør nede fra
Frank Antonsen
I løbet af kort tid har der været flere opstande og revolutioner i de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien. Især hændelserne i Ukraine og Kirgisistan, hvor de gamle herskere blev væltet af folkelige opstande, har været fremme. Men der er væsentlige forskelle. Entusiasmen for “den orange revolution“ i Ukraine var meget stor i Vesten, medens opbakningen til revolutionen i Kirgisistan har været lidt mere behersket.
Det hænger sammen med hvem, det er, der er blevet væltet. Kirgisistans leder gennem mange år, Askar Akajev, er en af Bush’s allierede. Der er en amerikansk militærbase i landet som et led i Bush’s “krig mod terror“. Den amerikanske støtte til den nu væltede regering løber op i 51 millioner dollars.
Akajev kom til magten kort efter, USSR faldt fra hinanden i starten af 90’erne, og var oprindeligt en reformtilhænger. Men det viste sig, at hans reformer mere drejede sig om privatiseringer, der kom hans egen familie til gode, end forbedringer for befolkningen som helhed. Med tiden blev hans styre også mere og mere totalitært.
Ved valget den 13. marts prøvede han først at svindle sig til sejren, ligesom det før var sket i Ukraine. Men befolkningen havde taget ved lære af “den orange revolution“ i Ukraine, og forsøgte først med fredelige demonstrationer at forlange valget annulleret.
Modsat Ukraine slog politiet dog først meget hårdt ned på demonstranterne. Det førte til endnu flere demonstrationer, og oppositionen overtog den næststørste by i landet, Osh, og kort efter endnu en by, Jasal-Abad. Den 24. marts indtog de uden store problemer hovedstaden, Bishek, og Akajev flygtede først til nabolandet Kasakhstan og siden til Rusland, efter at flere politifolk gik over på oppositionens side.
I modsætning til Ukraine og Georgien, var der ikke nogen bestemt person, som tegnede oppositionen i Kirgisistan. Revolutionen kom nedefra, fra demonstranterne.
Det er noget, der kan gøre andre magthavere nervøse. Dels fordi, det gør den fremtidige udvikling usikker, når de ikke ved, hvem der kommer til at styre landet fremover, og hvad vedkommendes politiske budskab bliver. Men også dels fordi en revolution nedefra viser en anden form for direkte demokrati, der kan give folk selvtillid til at kræve forandringer. Både i Kirgisistan og andre steder. I Mongoliet er demonstrationer inspireret af Kirgisistan allerede så småt begyndt, og det kan være den næste regering, der falder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed