dahrjamailiraq.com">
Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 241 – 6. april 2005 – side 5

Dahr Jamail

Erfaringer med den irakisk modstand

Dahr Jamail

Som en af de få uafhængige journalister, der stadigvæk rapporterer fra Irak, fortæller Dahr Jamail her om den irakiske modstand mod besættelsen.

Jeg begyndte at rapportere fra Irak i november 2003 efter at have bemærket den store forskel mellem main stream-mediernes dækning og de uafhængige beretninger, der fandt vej ud af landet. Jeg havde læst så meget baggrundsstof, at jeg mente, jeg vidste, hvad der ventede mig.

Virkeligheden overgik dog mine værste forestillinger. Jeg var chokeret over besættelsens brutalitet og over intensiteten af den anti-amerikanske stemning blandt så mange irakere. Jeg så, at ingen genopbygning havde fundet sted. Alle bygninger var påvirkede.

Efter seks måneders besættelse talte irakerne om, at man, selv under sanktionerne, havde kunnet holde el-værker og el-nettet ved lige, mens verdens mest magtfulde hær derimod intet havde opnået. Milliarder af dollars var blevet bevilget til genopbygning, og intet var hændt.

Jeg blev dybt berørt af den voksende fattigdom blandt den almindelige befolkning. Før invasionen var arbejdsløsheden på 30 procent. I november 2003 var den steget til 40 procent, og nu er den over 50 procent. Det er så svært at få arbejde, at mange irakere må tigge eller sælge deres ejendele.

Arven

Besættelsen har ydermere nedværdiget og brutaliseret det irakiske samfund. Det britiske lægetidsskrift The Lancet har anslået, at 100.000 irakere er døde siden besættelsen begyndte.

Antallet af sårede og lemlæstede er sandsynligvis fem gange større. Liv er blevet ødelagt, infrastrukturen er ødelagt, og Iraks kulturarv er truet.
Selv den antikke by Babylon er omdannet til en amerikansk militærbase, og årtusinders historie, samt uvurderlige historiske effekter er ved at blive knust under amerikanske tanks.

I mere end en forstand er det irakiske samfund blevet nedbrudt af besættelsen, og ødelæggelsen fortsætter, mens livet går sin tunge gang.

Mange af de irakere, jeg har talt med, ønsker desperat, at deres livsbetingelser skal forbedre sig, men efter to år svinder håbet.
Efter valget i januar venter irakerne på at se, om nationalforsamlingen kan skabe en positiv forandring. Allerede nu er det dog tydeligt, at hverken sikkerheden eller infrastrukturen er forbedret.

Ved valget blev der sat fokus på religiøs splittelse blandt irakerne, primært fordi politikere, vestlige medier, og selv irakiske medier, satte fokus på det.

Men spørger man en iraker, om han er shiit eller sunni-muslim, svarer han blot, at han er iraker og muslim. Den største fare er ikke religiøs, men etnisk strid, mellem kurdere og arabere, især i det nordlige Irak.

Der er almindelig enighed blandt irakerne om, at besættelsen skal slutte, om end man er uenige om, hvornår de amerikanske tropper skal ud.

Nogle ønsker at dette skal ske øjeblikkeligt, mens andre er tilfredse med en gradvis tilbagetrækning. Irakerne vil have en ende på razziaerne i deres hjem, og at patruljerne skal stoppe, men frem for alt vil de befries fra besættelsens jernnæve.

De vestlige medier påstår, at modstanden består af radikale Baath-elementer og udenlandske ekstremister. Skønt disse grupper eksisterer, er de fleste, der deltager i modstanden, almindelige irakere, hvis familier er blevet tilbageholdt, ydmyget eller dræbt af besættelsesstyrkerne. Og som derfor vil have hævn.

Jeg har talt med mange modstandsfolk, som siger, at skønt der kommer folk fra andre arabiske lande, så er udlændingene en minoritet. Flertallet bag modstanden er almindelige irakere, der ikke vil have, at deres land forbliver besat, og som vil kæmpe til de amerikanske styrker er væk.

Modstanden vokser dag for dag. Stadig flere er blevet rasende over besættelsen og slutter sig til modstanden.

Der er så mange forskellige grupper i modstandskampen, at det er forkert at se den som en samlet organisation.

Grupperne har forskellige strategier og sågar forskellige politiske dagsordener, men alle vil have en ende på besættelsen. Dette ønske, og ikke en fælles plan eller ideologi, driver modstandskampen.

Ofrene

Jeg besøgte Fallujah mange gange før det amerikanske angreb sidste november. Jeg var der under den første amerikanske belejring i april 2004. Fallujah er blevet et symbol på besættelsen.

Byen her brød sig ikke om Saddam Hussein. Man så sig selv som ofre, i opposition til det gamle regime.

Men efter amerikanernes nedskydning af 17 mennesker under en demonstration i besættelsens første måneder blev byen radikaliseret og blev et centrum for modstanden.

Irakerne siger: “Fallujah er Irak, og Irak er Fallujah“. Dette kommer af, at mønstret gentager sig over hele landet. Fallujah er et billede på udviklingen i Irak siden invasionen.

Jeg nægter at være en journalistisk skødehund, så min eneste kontakt med amerikanere, er ved checkpoints, eller hvis jeg møder en patrulje. Mit indtryk er, at moralen er lav. Jo længere soldaten har været i Irak, jo lavere er hans moral.

Mange tror, at de beskytter Amerika, men efter kort tid, begynder de at opdage, at det er løgn.

Jeg har bemærket, at mange af dem på ulykkelig vis forhærdes af besættelsen og bliver brutale.

Fordi dette er en guerrilla-krig, tager overlevelsesinstinktet over, og de gør ting, de må leve med resten af livet, så som drab på civile eller hensynsløshed over for fanger.

Det er tydeligt, at besættelsen vil være vedvarende. Der er allerede permanente amerikanske militærbaser i landet.

Der er fare for, at USA kan komme ud i krige med Syrien og Iran, og samtidig stå over for en enorm opstand blandt shiitterne.

Læs mere på http://dahrjamailiraq.com/

Flere artikler fra nr. 241

Flere numre fra 2005

Se flere artikler om emnet:
Irak-krig 2002-?

Se flere artikler af forfatter:
Dahr Jamail

Siden er vist 1948 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside