Socialistisk Arbejderavis
Nr. 24 – November 1986 – side 8
Jørn Vestergård: "Sociale uroligheder – politi og politik"
Politik og politi
Martin B. Johansen
MANGE LANGT INDE PÅ venstrefløjen mener, at det var den københavnske politiledelses kølige og besindige overblik, som afværgede et blodbad under BZ-konflikten i Ryesgade.
Det var unægtelig noget overraskende, at ordensmagten med den krigeriske vicepolitidirektør Ole Nørgård i spidsen ikke gik langt mere voldeligt til værks. Ole Nørgård ledede politiets brutale nedkæmpning af urolighederne omkring “Byggeren” i 1980, og har tidligere betegnet Ryesgade 58 som en “kræftbyld på linie med Christiania”.
POLITIETS INDSATS i Ryesgade havde præg af iscenesættelse. Det var politiet selv, der leverede skytset for hysteriet om “det forestående blodbad” – gennem pressemeddelelser om fund af skydevåben, massive opkøb af saltsyre og lignende. Rygter, som politiet ikke selv har kunnet bekræfte, da de rømmede Ryesgade 58.
Sandheden er snarere, at politet var i færd med at forberede offentligheden på en meget voldelig og blodig indsats. Men de måtte holde sig i ro, da BZ-aktionen viste sig at få større og større sympati udefra.
UDGIVELSEN af bogen “Sociale uroligheder – politi og politik” kort tid før Ryesgade-aktionen bærer også præg af iscenesættelse.
Bogens formål er at undersøge politiets indsats i konflikter “mellem det etablerede samfund på den ene side og de politiske og faglige aktivister, mindretallene og de svagtstillede på den anden”.
Unægtelig et godt emnevalg, men det er også den største ros man kan give bogen. Den er udgivet af “Komiteen vedrørende politiets rolle i samfundet”. Komiteen omfatter blandt andre to politimestre og et par dommere foruden personer som Ebbe Kløvedal Reich og Tine Bryld.
BOGEN INDEHOLDER EN gennemgang af en lang række af de mest omfattende politi-aktioner overfor faglige og politiske konflikter: Hope Computer i 1973, Byggeren i 1980, Taulov-konflikten i 1981, Havnearbejderstrejken i 1983, og BZ aktionerne. Det er spændende læsning. Hele vejen igennem afsløres det, at det altid er politiet, som optrapper volden.
I det hele taget er bogen et sammensurium af enkelte personers strøtanker og debatoplæg. Der er således ingen systematisk undersøgelse af sammenhængen mellem det generelle klassekampsniveau og politiets indsats overfor sociale uroligheder. Det nævnes kun sporadisk, at politiet i 50’erne og 60’erne var meget mere tilbageholdende overfor aktionerende arbejdere end idag.
Bogen er derfor ikke i stand til at give en sammenhængende analyse af politiets rolle i samfundet. Det nævnes, igen sporadisk, i forbindelse med fysiske blokader, at “det har ligefrem vist sig, at der de steder, hvor man har belastet politet med et stort antal arbejdstimer til imødegåelse af sådanne foranstaltninger, er der sket en nedgang i antallet af opklarede lovovertrædelser”.
Denne påstand bliver desværre ikke underbygget. Det skyldes især forfatternes udgangspunkt, at politiet ikke kan eller skal forsøge at løse sociale konflikter. I stedet skal politiet koncentrere sig om almindelig kriminalitet – røverier, vold mod sagesløse og hærværk.
PROBLEMET ER, at forfatterne ikke ser på, at politiet opererer i et klassesamfund. Politiets opgave er beskyttelse af den private ejendomsret. Derfor er der intet underligt i, at politiet går så hårdhændet til værks overfor blokadevagter og BZ-ere, som tilfældet er.
Det er afgørende for borgerskabet, at fysiske blokader og husbesættelser slåes ned, så det undgås, at andre grupper inspireres til at gå i aktion.
Når alt kommer til alt, så er de sociale konflikter mere alvorlige for borgerskabet end småtyverier og hærværk.
Derfor er hele bogens udgangspunkt umuligt. “Fredelig løsning” af sociale konflikter uden politiets indgriben er umulig, fordi borgerskabets magt i sidste ende hviler på den voldelige undertrykkelse af arbejderklassen.
Jørn Vestergård (red.):
Sociale uroligheder – politi og politik.
Forlaget SOCPOL 1986, 319 s., 130 kr.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed