Socialistisk Arbejderavis
Nr. 242 – 27. april 2005 – side 5
Formandsvalg i Socialdemokratiet
To skridt over midten
Klaus B. Jensen
Efter formandsvalget hos Socialdemokraterne, er det gamle arbejderparti igen i meningsmålingerne blevet folketingets største parti. Der er nærmest heller ikke gået en dag uden at partiets nye formand Helle Thorning Schmidt har trukket store overskrifter i medierne. Hun fremstår som en handlekraftig kvinde der ikke er bange for at tage de svære diskussioner – og som hun selv siger „jeg – kan slå Fogh“.
Det kan hun muligvis have ret i, for på mediernes slagmark, hvor valgkampe i dagens Danmark i dag bliver udkæmpet, har hun allerede klaret sin svendeprøve til UG. Hun har ligeledes en lang række fordele frem for Fogh, hun er kvinde, hun er ung og dynamisk og hun er ikke bange for at tage kontroversielle emner op som Fogh ikke vil røre med en ildtang.
Her stopper festen så også, for du havde vel ikke forventet at Socialistisk Arbejderavis stillede sig op i køen for at rose Socialdemokraternes nye formand. Årsagen til Helle Thorning Schmidt valgsejr skal nok nærmest findes i hendes eget udsagn „jeg kan slå Fogh“. For som Jan Helbak og Klaus Krogsbæk, begge medlemmer af Socialdemokratiet, skriver på hjemmesiden Kritisk debat, så vandt Helle Thorning Schmidt „fordi partiet helt ned på foreningsniveau under hele Poul Nyrups formandsperiode gradvist har mistet tilliden til, at Socialdemokratiet igen kan rejse sig og sætte sit præg på den samfundsmæssige diskurs og mobilisere både medlemmerne og store dele af befolkningen i en ny bevægelse, der både kritiserer og overskrider den nyliberale horisont. Tilbage har været håbet om at kunne finde en ny markant leder, som kan udfordre Anders Fogh Rasmussen og føre partiet tilbage til regeringsmagten“.
I valgkampen sagde Thorning Schmidt også at hun ville føre „politik på midten med hjertet til venstre“ – men hvad hjertet er fuldt af har vi ikke set meget til i hendes korte tid som formand. For der er ikke meget venstrefløj i de ting som Helle Thorning Schmidt er kommet med indtil videre, for bare at nævne et par eksempler, afskaffelse af efterlønnen for folk under 40 år og besparelser på børnechecken. Derudover har Socialdemokratiet bakket op om regeringens forlængelse af Irak-mandatet, og Bertel Haarders forslag om at tilgodese dygtige elever med stipendier og udlandsrejser m.m..
At slå Fogh med hans egen politik er vel ingen sag, og fornyelse har Helle Thorning Schmidt bragt til Socialdemokratiet, men forandringen lader ikke til at blive til det bedre.
Frank Jensen tabte formandsvalget med 21.000 stemmer mod Helle Thorning Schmidts 24.000 stemmer. Dermed er partiet delt i næsten to lige store lejre – fløjkrigen har den nye formand manet til jorden – men lad os håbe at de 21.000 socialdemokrater der stemte på Frank Jensen ikke stiller sig tilfredse med fornyelse men også aktivt kræver forandring til det bedre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed