Socialistisk Arbejderavis
Nr. 242 – 27. april 2005 – side 19
Røde Wilfred
Den er gal!
Lars Petersen
I min hverdag som faglig sekretær oplever jeg, hvordan arbejdsmængden begynder at skabe stress blandt mine kolleger, og hvordan deciderede stressrelaterede sygdomme sniger sig helt ind på kontoret blandt de valgte og ansatte.
Men når der er travlt på et fagligt kredskontor, er det jo et udtryk for, at den „er gal“ ude på arbejdspladserne.
- Når garvede tillidsrepræsentanter bukker under for det pres, de har arbejdet under, og ikke længere magter at tage kampene med ledelsen om dårlige arbejdsvilkår, er den gal.
- Når problemer med at få vagtplanen og vikarbudgettet til at hænge sammen, skaber stress og mangel på faglig udvikling, og dermed manglende udvikling for de borgere, vi arbejder for, er den gal.
- Når medarbejdere giver op og langtidssygemelder sig, fordi langt tids overtræk på energi og ressourcer viser sig ikke at føre nogen steder hen, er den gal.
- Når man i sit arbejdsliv ikke kan finde tid til at udfolde sin pædagogiske faglighed, men er fanget i en hverdag, hvor der kun er tid til at udføre de allermest nødvendige pleje- og omsorgsfunktioner for de borgere, vi arbejder for, er den gal!
I SL postulerer vi, at konsekvenserne af flere års massive besparelser på dele af det sociale område nu for alvor viser sig. Og vi mener, at de historier, som fortælles – ikke kun fra handicapområdet, men fra alle dele af arbejdsfeltet, viser, at nedslidning, stress, elendige normeringer og dårligt arbejdsmiljø er blevet elementer i den socialpædagogiske virkelighed, som vi ikke kan blive ved med at acceptere.
Det handler ikke længere om kun at lægge skylden på regeringens skattestop.
Det handler om uanstændighed og manglende politisk prioritering.
Det handler om, at der siges mange flotte ord, men at det, når det kommer til stykket, er tom snak, uden betydning for de borgere, det handler om.
Begreberne fælles ansvar og solidaritet har svære vilkår i det moderne danske samfund. Kampen om midten i dansk politik, og kampen om den individuelt tænkende vælger, betyder, at der bliver længere og længere ud til kanten af samfundet.
Den kant, som „de svage grupper“ hænger på, og vi som socialarbejdere balancerer på.
Arbejdet med borgere, for hvem „ansvar for eget liv“ betyder, at ansvaret for tilværelsen lægges over i en andens hænder – socialarbejderens – er en uundværlig del af selvforståelsen af den danske velfærdsmodel. Desværre giver denne forståelse sig hverken udslag i høje lønninger til pædagogisk personale, i de nødvendige økonomiske tilførsler til området, eller i at der tilføres personalemæssige ressourcer.
Disse borgergrupper fylder ikke meget, hverken i dagligdagen i „normaldanskerens“ bevidsthed
eller i politik, hvor det bliver ved de store overskrifter om „ansvar for de svageste“.
Javel, – men hvis vi ikke definerer præcist, hvad det ansvar indebærer og hvilke mål, vi vil forfølge for at skabe „det gode liv“ for alle danskere, vil de svage og udsatte grupper for altid tilhøre den marginaliserede del af samfundet.
Vi skal ikke alle blive ved at danse fredsdans om den totempæl, som nu står solidt plantet i midten af dansk politik.
Hvis sammenhængskraften og helheden i det danske samfund skal bevares, kræver det, at vi genopdager begreberne solidaritet og fælles ansvar og tager dem til os, som noget vi reelt vil arbejde for. Kun ved at genopdage disse begreber kan vi skabe et værdigt og anstændigt liv for alle borgere i det danske velfærdssamfund! Og kun på den måde vil nødvendigheden af godt socialpædagogisk arbejde blive forstået som en forudsætning for at skabe „det gode liv“ for alle borgere i samfundet.
Lars Petersen Socialpædagogernes Landsforbund, Københavns Amt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed