Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 7

Det fransk NON

Stort nederlag til nyliberalismen

Nick Barrett

Det fransk NON til EU-forfatningen har sendt chok-bølger gennem den europæiske elite – i denne kommentar af Nick Barrett fra det franske Ligue Communiste Révolutionnaire.

I søndags blev forslaget til en forfatnings-traktat stemt ned i Frankrig. 55 procent stemte imod i det, der er et vendepunkt i Frankrigs forhold til EU.
Dette har kastet landets konservative,socialdemokrater og det neo-liberale Europa i en dyb krise.
Der er ingen tvivl om, at dette er en sejr for den franske arbejderklasse, de fattige, de unge, det virkelige venstre og Frankrig fra neden.

Tallene taler for sig selv. I Marseille, som har været et center for massebevægelser i de sidste ti år, stemte 63 procent imod den neo-liberale forfatning.
I det nordlige Pas de Calais område, der har været udsat for massive fabrikslukninger, stemte 69.5 procent nej.
I Languedoc- Roussillon- området omkring Montpellier og Perpignan, som er et af de områder i landet der har højest ungdomsarbejdsløshed, stemte 63 procent nej.
I nogle af arbejderklassekvartererne i Paris var der hele 73 procent der stemte nej.
Dette var et klassevalg. Næsten 80 procent af de ufaglærte, det samme gjorde 60 procent af dem under 25.
90 procent af direktørerne og dem der bor i de rige kvarterer i Paris stemte ja.

For første gang i 20 har en folkeafstemning givet flertal til en venstrefløjsmodstand af neo-liberal politik.
Men resultatet var ikke givet på forhånd. For otte måneder siden havde ja et ret godt forspring i meningsmålingerne.
Men så samledes folk fra den anti-kapitalistiske bevægelse, fra Attac, fra kommunistpartiet, fra socialistspartiets venstrefløj, og den revolutionære venstrefløj.

Det er første gang at der har været en så samlet modstand imod den herskende klasses propaganda.
Der blev holdt møde efter møde, debat efter debat. Det at forstå forfatningen blev til nationalt tidsfordriv. Folk læste udkastet i metroen på vej til arbejde.
Internettet blev et vigtigt værktøj i kampen imod den officelle propaganda.

Ja-fløjen beskyldte nej kampagnen for at være anti-europæisk, populistisk, og bagstræberisk, men nej holdt fast. Der var en række vendepunkter.
Laurent Fabius, som er et prominent medlem af socialistpartiet, berygtet for sin støtte til markedskapitalismen i 1980erne, kunne mærke hvilken vej vinden blæste. Han gik offentligt imod forfatningen og for et socialt Europa.
På trods af et enormt pres stemte 42 procent af det socialistiske partis medlemmer nej til forfatningen i en intern afstemning .
I en historisk debat i CGT, Frankrigs største sammenslutning af fagforeninger, gik hovedbestyrelsen mod ledelsen og anbefalede et nej.
Så var der store strejker i februar og marts. For den første gang kom nejet foran i målingerne.

Mainstreammedierne, præsident Jacques Chirac, de konservative, og flertallet af socialistpartiet var samlet om at kæmpe for et ja.
Kun et af de partier der var imod, kommunistpartiet, havde adgang til tv spots. De delte deres tid på fjernsynet med de andre medlemmer af modstanden.
Nationalt kendte personer som kommunisternes leder Marie-George Buffet, venstrefløjs- socialister som Melenchon og Emmanuelli, talspersonen for Ligue Communiste Révolutionnaire(LCR) Olivier Besancenot, tjenestemanden og stifteren af det radikale Copernic- netværk, Yves Salesse og den radikale bonde José Bové blev alle knyttet til venstrefløjens nej.

I de sidste par uger hentede ja-fløjen folk ind fra resten af Europa, Barroso ,den ultra neo-liberalistiske formand for Eu-kommisionen, den tyske kansler Schröder, og den spanske premierminister Zapatero.
Men det hjalp ikke. Argumentet med at det ville være anti-europæisk at stemme nej,virkede bare ikke. Dette var et venstrefløjs- nej. Racisterne, fascisterne, og nationalisterne, der var samlet bag nazilederen Jean-Marie Le Pen og den konservative,Phillippe De Villiers blev marginaliseret i debatten.
Det var en stemme imod uhæmmet neo-liberal kapitalisme, ikke for nationalisme. Det er et tegn på håb for alle europæere, der kæmper imod neo-liberalismen,
Det har for en kort stund stoppet opbygningen af et kapitalistisk Europa og givet de sociale bevægelser tid til at planlægge det næste skridt.

Oversat fra www.socialistworker.co.uk af Troels Skov Nielsen

Flere artikler fra nr. 243

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Nick Barrett

Siden er vist 2460 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside