Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 7
Interview med Majbrit Berlau
Vi skal lære af det franske NON
Alexander Lassithiotakis
Socialistisk Arbejderavis har talt med Majbrit Berlau fra Enhedslisten efter det franske Nej til EU-forfatningen.
Hvorfor skal vi som socialister være imod EU-forfatningen?
Fordi forfatningen er et yderligere skridt hen imod et militaristisk og nyliberalistisk EU. Det er et skridt som Europa ikke er tjent med. Hvis vi vil opretholde og fortsat kæmpe for et socialt og demokratisk Europa, – og drømmen om et bedre Europa, så skal vi vælte forfatningen.
Hvad udtrykte det franske nej, og hvad kan vi lære af det herhjemme?
Det franske nej er jo splittet i to nej’er; et højre- og et venstreorienteret – nej. Jeg vil godt tage ved lære at det venstreorienterede. Den kampagne, som den franske venstrefløj har kørt, er en kampagne som meget ligner vores; de har sat nogle visioner op for Europa, og har konstateret at forfatningen ikke lever op til dem, men tværtimod modarbejder dem – og så har de anbefalet et nej. Og jeg opfatter først og fremmest det franske nej som venstrefløjens nej. På trods af at socialistpartiet ( det franske socialdemokrati, red) har anbefalet et ja, så har 70% af venstrefløjen stemt nej. Det som der er vigtigt nu, er at det er venstrefløjen der nu sætter sig på nej’et, både i Frankrig, Holland og i Danmark. For det er ikke ligegyldigt hvem der fortolker nej’et – det er vigtig, at vi i Danmark allerede nu gør os nogle tanker om at sikre, at når vi stemmer nej i Danmark, at det så er os, som venstrefløj, der får lov at tolke nej’et. Jeg gider ikke se Pia Kjærsgård som nej-dronning – vores nej er ikke ensbetydende med et hvidt stakit omkring Danmark – vores nej er drømmen om et rødt og et grønt Europa.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe