Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 9
De er G8 vi er 6 milliarder
Klaus B. Jensen
I 1975 inviterede den daværende franske præsident Valéry Giscard d’Estaing verdens fire mægtigste mænd til en hyggelig komsammen på det franske slot, Chateau de Rambouillet. De 5 mægtige mænd sad bænket foran pejsen på det hyggelige gamle slot, for at diskutere fælles bekymringer omkring den netop overståede oliekrise.
Siden da har der været mange fælles bekymringer, og G5 som det hed dengang har sat hinanden i stævne hvert år siden. Verdens magtbalance har siden da forrykket sig en smule og de fem er blevet til G8. Under ekstremt luksuriøse forhold fastsætter verdens 8 mægtigste statsledere dagsordenen og retningslinierne for de internationale finansielle institutioner som Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen WTO. Et af deres mål er bl.a. at bekæmpe verdens fattigdom.
Den franske præsident Valéry Giscard d’Estaing lagde i 1975 grundstenen for en af verdens mest magtfulde klubber for den vestlige verden og dets multinationale. G8 tæller i dag Paul Martin fra Canada, Jacques Chirac fra Frankrig, Gerhard Schröder fra Tyskland, Koizumi fra Japan, Silvio Berlusconi fra Italien, Putin fra Rusland, Blair fra England og sidst men ikke mindst George W. Bush fra USA. Ingen af de 8 fætre kræver nogen særlig præsentation.
Om man vil det eller ej, så spiller G8 en central rolle i når vi taler om verdens udvikling. Man taler ligefrem om global governance, eller et globalt lederskab. Det er vel at mærke et lederskab der på ingen måder har nogen form for demokratisk legitimitet – de er ene og alene statsledere for verdens 8 mest magtfulde lande, og repræsenterer de interesser det indebærer.
Hvis det er det, vi skal måle og veje det globale lederskab ud fra, har de faktisk gjort et ganske godt stykke arbejde. De vestlige lande og især deres multinationale selskaber vokser og ekspanderer og bliver rigere og rigere – og så skulle man ellers tro at verden var blevet et bedre sted at være.
Men sådan forholder det sig ikke helt, for godt nok har de skabt fremgang for de multinationale selskaber og har skabt en lille flok enormt rige mennesker – vel at mærke en lille flok enormt rige mennesker, der ejer mere end de hundredevis af millioner mennesker tilsammen i resten af verden.
Det er dog ikke de eneste resultater G8 har opnået igennem årene. Som et resultat af deres finansielle politik – gennemført af IMF, Verdensbanken og WTO – dør der hver dag 30.000 børn som en direkte følge af fattigdom, halvdelen af verdens befolkning lever for under 2$ om dagen, i 2003 døde 3 millioner mennesker af Aids, 1,1 milliard mennesker mangler adgang til rent drikkevand, 2,4 milliarder mennesker har ikke ordentlige sanitære forhold. Tallene taler for sig selv, og ifølge velgørenhedsorganisationen Oxfam vil det blive endnu værre hvis ikke der bliver trådt hårdt på bremsen nu.
Ifølge Oxfam skal der ske drastiske ændringer, hvis vi skal komme verdens fattigdom til livs. Oxfam forudser at 45 millioner børn vil dø inden 2015, at 97 millioner endnu flere børn ikke vil have mulighed for at gå i skole, og at endnu 247 millioner afrikanere vil leve for under 1 $ om dagen.
At komme fattigdommen til livs og skabe de mest basale forhold for størstedelen af verdens befolkning, som adgang til rent vand, mad hver dag og ordentlige sanitære forhold, vil årligt koste 120 milliarder $. Det svarer til 0,7 % af I-landenes BNP. Det var man allerede klar over i 1970 hvor FN opfordrede alle I-lande til at hæve deres ulandsstøtte til 0,7 % af BNP. Dengang var den gennemsnitlige ulandsstøtte på 0,48 % af de rige landes BNP, i dag er den faldet til 0,24 %. Ingen af G8 landene opfylder det fælles mål fra 1970 og vi skal helt ned på en syvendeplads på OECD’s liste over ulandsstøtte, hvor vi finder Frankrig der bidrager med 0,42 % af BNP – USA ligger sidst med 0.14 %.
Nu lyder 120 milliarder $ som en hel del penge, men til sammenligning var G8-landenes militærbudget i 2005 på 630 milliarder $ – eller 3.849.300.000.000 danske kroner. Det er et svimlende tal som man kunne bygge en 3000 kilometer lang Storebæltsbro for – eller sikre basale forhold for verdens befolkning de næste 3 år. Tallet viser at de magtfulde herrer ikke skyer nogen midler for at sikre deres økonomiske interesser, og krige er et middel til at skabe økonomisk fremgang – USA, England, Italien og Japan er godt i gang i Irak og Rusland fortsætter med at terrorisere befolkningen i Tjetjenien.
Fra den 6. til den 8. juli mødes G8 i på Gleneagles Hotel – et luksuriøst Hotel beliggende i en lille landsby i det skotske højland. De seneste par år har de magtfulde mænd været tvunget til at mødes på afsides steder for at kunne holde møde i fred for de titusindvis af aktivister der kræver en anden verden. Siden topmødet i Genua i 2001, hvor en aktivist blev dræbt, har der været massive protester mod G8 – og dette års topmøde bliver ingen undtagelse. Allerede på nuværende tidspunkt forventer man at over 250.000 aktivister vil give Bush, Putin og Blair fingeren – og de vil gøre alt for at hver eneste vej til Gleneagles Hotel er blokeret.
Læs mere her:
www.g8alternatives.org
www.resist.org.uk
www.oxfam.org
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed