Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 16

Freud

Et progressivt forsvar for psykoanalysen

Jan Hoby

Siden Freud første gang fremlagde sin videnskab, er han blevet angrebet fra både højrefløjen og venstrefløjen i det politiske og pædagogiske landskab. Jan Hoby forklarer, hvad Freuds teorier går ud på og argumenterer for, at Freud og psykoanalysen ikke bør skrottes men videreudvikles.

Psykoanalysen, som Freud grundlagde, er mere end hundrede år gammel. Han er afvist af mange på venstrefløjen som en borgerlig tænker, der opfatter mennesker som uforbederlige egoister, og således legitimerede kapitalismen som den eneste samfundsform. Han er under anklage for at tilgive et system, hvis essens er fremmedgørelse. Han er også beskyldt for at sanktionere en tilbagetræden fra den ydre verden til en indadvendt selvoptagethed. Freud er også blevet taget i skole af visse feminister, der hævder, at han retfærdiggjorde sexismen gennem sin idé om penismisundelse, hans påstand om at kvinders følelsesmæssige udvikling er betinget af mindreværd overfor manden, repræsenteret af hendes far. Så hvorfor er Freud interessant for socialister, pædagoger og lærere?

For det første fordi psykoanalysen frembyder en mægtig kritik af et samfund, der nægter menneskers opfyldelse af basale behov. For det andet fordi den kaster et betydeligt lys over karakteren af menneskets fremmedgørelse under kapitalismen gennem dens udforskning af familiens dynamik. Den uddyber vores forståelse af den måde subjektiv bevidsthed dannes på, hvordan ydre strukturer som udbytning og undertrykkelse føres ind i sindet hos den enkelte, og hvordan dette forvrider vores indflydelsesforhold. Endelig er der elementer af Freuds tanker, især hans teori om det ubevidste, som giver en indsigt i menneskets natur, som den indtil nu har manifesteret sig i historien.

Freuds radikale teorier
Freuds udfordring af de konventionelle ideer om menneskets liv krævede et fundamentalt mod, eftersom det nittende århundredes psykiatri var domineret af en organisk tilgang til mentale lidelser. Freuds teori omhandlede i starten diverse typer mentale lidelser, men endte som en radikal teori om selve sindet. Tidligt hævdede han, at to typer af instinkter eller drifter var drivkraften af vores psykiske liv: Selvopholdelsesdriften og seksualdriften ( Libido). Det vigtigste princip for psykisk aktivitet er “lystprincippet“, tilskyndelsen til at udelade instinktive spændinger for at maksimere lysten. Men “lystprincippet“ bliver modificeret af “realitetsprincippet“: Det at tage den ydre realitet med i beregning fører os til at afstå fra eller udskyde fornøjelsen.

De fire grundbegreber
Freud mente, at vores drifter, både vores “normale“ og de neurotiske, hovedsageligt er betinget af vores erfaringer, især dem fra vores tidlige barndom. Fire begreber er centrum for hans arbejde: Det ubevidste, seksualiteten, “ødipuskomplekset“ og neuroser. Freud udviklede ideen om, at vi alle har ubevidste ideer eller drifter, som undertrykkes eller forhindres i at dukke op i bevidstheden gennem fortsat pression. Det var gennem studier af drømme, at Freud udviklede denne teori.
I drømme udfører vi vores hemmelige begær ved hjælp af symbolske hændelser eller figurer, og undgår således den ængstelse som de ville vække, hvis de blev undfanget bevidst. Han argumenterede for at disse drifter i høj grad var seksuelle, eftersom der var kliniske beviser for, at seksualiteten begynder tidligt i livet.

Barndomsfaserne
Ifølge Freud gennemgår hver enkelt individ en række faser i barndommen: Oral, anal og genital. Hvert stadie i barnets udvikling er karakteriseret ved at lystfølelsen er forbundet med forskellige dele af kroppen.

Ødipuskomplekset
Ødipuskomplekset blev navngivet efter en helt fra den græske tragedie, og indholdet i det er “kærlighed rettet mod den ene forælder og fjendtlig jalousi rettet mod den anden“. Drengens oprindelige valg af seksualobjekt er hans mor og pigens hendes far. Freud argumenterede senere for, at piger gennemgik en mere kompleks udviklingsvej.

Iboende biseksualitet
En anden af Freuds basale grundsætninger er, at vi alle har en iboende biseksualitet. I enhver person vil en seksuel karakter være tilbøjelig til at dominere, men den vil aldrig opnå monopol. Freud afslørede vores indre modstand mod kapitalismens forsøg på at trække faste kønsidentiteter ned over hovedet på os.

Freud argumenterede for, at neuroser opstår som et resultat af undertrykkelsen af eller forbud mod impulser, der forsætter med at være aktive i personens underbevidsthed, men som afskæres fra at komme frem til bevidstheden og transformeres til symptomer, såsom lammelser, spændinger og depressioner. Han kalder denne proces “hæmningernes tilbagevenden“.

“Normal“ eller neurotisk
En tynd linie adskiller det “normale“ fra det neurotiske. Den “normale“ person har tilpasset sine drifter til livets konkrete betingelser. Mens den neurotiske sidder fast i en barndom i en fantasiverden. Terapi består i at gøre ønsker eller impulser, der er undertrykte til en bevidst størrelse i patientens liv. Drømmeanalyser og “frie tankeforbindelser“, hvori patienten opmuntres til frit at give udtryk for fantasier, der måtte falde ham ind, er vigtige teknikker. Psykoanalysen er ofte beskrevet som “helbredelse gennem samtale“.

Det’et, jeg’et og overjeg’et
Den freudianske opfattelse af menneskets psyke er, at den består af tre “sektorer“ – det’et, jeg’et og overjeg’et som forbinder sig med og indvirker på hinanden på skiftende måder. Det’et er den del af sindet, der er opbevaringssted for tanker og impulser, der er blevet undertrykt, men som forsætter med at influere og forvride personens liv.

Jeg’et er vores rationelle side, den del af det’et der er blevet modificeret gennem den ydre verdens indflydelse. Dets opgave er at sætte realitetsprincippet i stedet for lystprincippet. Jeg’et er delt i to dele, hvoraf den ene del er mindre tæt forbundet med den anden. Overjeg’et er den undertrykkende, kritiske virksomhed, personens samvittighed.

For Freud udvikler overjeg’et sig som et resultat af internaliseringen af barnets forældreautoritetsperson, specielt faderen. Denne proces begynder med de første seksuelle forbindelser, barnet etablerer med den ydre verden. Overjeg’et er et resultat af den krise, der indeslutter “ødipuskompleksets angreb“. Freud er rodfæstet i det nittende århundredes determinisme og behagssøgende individualisme. Han endte med at argumentere, at der en indbygget konflikt mellem vores søgen efter instinktiv tilfredsstillelse og samfundets behov som udtrykt ved moral.

Filosofisk liberalisme
Civilisationen kommer ikke gratis. Social harmoni kræver, at vi laver massive instinktive ofre. Freud var tilhænger af filosofisk liberalisme: ideen om at samfundet består af en samling konkurrerende enkeltpersoner, der enes om at nedtone deres indbydes konflikter udfra egne interesser. Han troede, at vi primært var isolerede væsner, hvis fysiske og følelsesmæssige behov tvinger os ud i forbindelser med hinanden. Deraf følger, at for Freud er aggressivitet et basalt træk i menneskets natur, der afslører sig selv i børneværelset.

Post-freudianere
Der er imidlertid en almindelig fejl at se psykoanalysen som noget, der startede og sluttede med Freud. Freuds teorier er blevet videreudviklet af f. eks D.W. Winicot, Melanie Klein og ikke mindst Daniel Stern, som søger at komme udover Freuds personlige individualisme. Disse post-freudianere fremlægger libido-begrebet som “objektsøgende“ med en psyke, der fra starten indeholder sociale elementer frem for bare at være snævert lystsøgende. Daniel Stern siger at barnet har en grundlæggende rettethed mod verden fra livets begyndelse.

Er Freud uvidenskablig?
Den menneskelige naturs væsen er således driften til at skabe forbindelser til andre. En almindelig beskyldning mod psykoanalysen er, at den er uvidenskabelig, fordi den er baseret på mystiske begreber. Men påstandene stammer fra et snævert empirisk syn på videnskaben, som tror den principielt fungerer gennem generaliseringer af observerede facts. I virkeligheden indebærer selv “hård“ naturvidenskab som fysik og kemi spekulationer.
Det er sandt, at Freud startede med at tro, at han kunne tilføje psykologien de samme tilfældighedsprincipper, som i det nittende århundrede ansås som gyldige i fysikken og kemien. Efterhånden som han udviklede sin teori og terapipraksis, begyndte han imidlertid at forklare menneskelig opførsel i forhold til grund og motiver. Han benægtede, at det var muligt at forudsige, hvorvidt en person ville udvikle neuroser og hvilke slags. Han hævdede, at det retroperspektivt er muligt at forklare en neurose ud fra bestemte barndomsoplevelser eller situationer.

Men Freud insisterede også på, at de valg enkeltpersoner gør, hvad enten de er patienter eller “normale“ mennesker, ikke er vilkårlige. Freuds metode er at forstå, at betydningen af en persons valg er betinget af vedkommendes livserfaringen eller habitus. Den er derfor videnskabelig i og med, at den giver en forklaring på menneskelig opførsel gennem generaliseringer.
At nægte psykoanalysen videnskabelig gyldighed, fordi den ikke er baseret på fysiske begreber om tilfældighed, præcise udsagn og eksperimenter, ville være det sammen som at sige, at marxisme ikke er videnskabelig.

Freud og moderniteten
Hvad kan Freuds ideer, tanker og teorier bidrage til i en forståelse af det moderne samfund og det moderne menneske? For siden Freuds tid er der sket opbrud på mange områder i menneskers sociale betingelser. Forandringen er den eneste konstante størrelse i den nyliberale tidsalder. Fremmedgørelsen af det enkelte menneske er steget i takt med varegørelsen af alle relationer og brutaliseringen af arbejdslivet. Mange er blevet rodløse og oplever en mangel på indre og ydre sammenhængskraft.
Tidligere var undertrykkelse til at få øje på. I dag bliver den for mange en abstraktion, som det er svært at forholde sig til. Man ved blot, at undertrykkelsen skal bekæmpes. Narcissime-begrebet handler i den traditionelle fortolkning om, hvordan en overdreven selvkærlighed er ødelæggende for livet. Men i en moderne fortolkning af narcissime er der ikke tale om selvforelskelse, men om det modsatte! Hvis man med kærlighed forstår en selvfornemmende omsorg for andre, er narcissisme det modsatte af kærlighed. Det er jo snarere sådan, at jo mere man elsker, des mere kan man elske og omvendt. Hvis ens kærlighed bliver afvist, er det vanskeligere at opretholde kærligheden til sig selv. Freuds teorier og ideer er mere aktuelle end nogensiden. Ved at vende Freuds tanker “på hovedet“ bliver vi stand til at forklarer mange af det modene menneskes handlinger.

Freud er grundlæggeren
Freud forbliver grundlæggeren af den sidste store, borgerlige videnskab, og at afvise psykoanalysen, fordi han havde galt fat i visse ting, er det samme som at afvise moderne fysik, fordi Newton ikke havde helt fat i det hele.

Socialister har altid forsøgt at optage de mest radikale aspekter ved borgerlige tanker i et socialistisk perspektiv. Vi har behov for at inkorporere psykoanalysens indsigt i en marxistiske ramme. Freuds største fejl var at identificere fremmedgjort menneskelighed som menneskets normale natur og den patriarkalske familie som den eneste mulighed. Ikke desto mindre belyser hans ideer på udmærket vis den moderne erfaring med fremmedgørelse.
Hans arbejde har derfor dybt radikale slutninger, som senere er forfulgt af socialistiske psykoanalytikere, såsom Erich Fromm og den tidlige Wilhelm Reich.

Når det kommer til stykket, drejer Freuds tanker sig om at hæve bevidstheden, for at udvide menneskets frihed og rationelle kontrol over verden. Både den ydre og vores indre verden.


Flere artikler fra nr. 243

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 7301 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside