Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 19
Røde Wilfred
Hvorfor betyder fornyelse altid nedskæring?
Allan Baumann
- Det dominerende dogme om nyudvikling af velfærdssamfundet er blevet det samme som afvikling og nedskæring.
Diskussionen om efterlønnen er blusset op igen. Den nyvalgte socialdemokratiske ledelse har slået sig op på, at folk under 40 ikke skal regne med efterløn. Og trods valgløfterne om ikke at røre ved ordningen, har regeringspartiernes ordførere været hurtige til at rose socialdemokraterne. Det samme har den nye liberale tænketank CEPOS, der næsten svømmer over at begejstring.
Men det er svært at forstå, at fornyelsen at velfærdssamfundet skal bestå i at skære ned. Påstanden er, at det er nødvendigt at skære for at bevare. Det er den dagsorden, der er bliver sat. Jeg troede ellers, at centrum-venstre projektet handlede om at udvikle velfærdssamfundet. At vi skulle arbejde for at give alle bedre og flere muligheder for et godt liv. I stedet er dogmet om nyudvikling blevet lig med afvikling og nedskæring.
Når man i det politiske system langt hen ad vejen er enige om, at nedskæring er nødvendigt, så hænger det sammen med den økonomiske politik og den økonomiske tænkning, som partierne deler. Men som samfund bliver vi rigere for hvert år, og det er kun et spørgsmål om den voksende rigdom skal ende i private lommer, eller den skal bruges til at skabe flere muligheder for og alle. Og det ikke er rigtigt, at der ikke er råd til mere velfærd, hvilket for længst er dokumenteret, bl.a. af Fagligt Ansvar med pjecen om “Forsørgerbyrden, et politisk valg”.
Efterlønnen ser ud til at blive prøvestenen på den nye strategi, som handler om at bevare ved at afvikle. Spørgsmålet er, hvad det næste så bliver? Er det daginstitutionerne, eller er det yderligere gang i privathospitalerne, så dem der har råd kan smutte uden om ventelisterne? Det er dybt betænkeligt, at partier, som historisk har stået for solidaritet med de svageste, hopper med på den vogn.
En anden dagsorden, der udfordrer selvfølgelighederne!!!
Det er nødvendigt at få sat en anden dagsorden. Vi må udfordre den økonomiske tænkning, som kræver afvikling for at bevare. Det er den samme tænkning der går igen, når man vil forøge udbuddet af arbejdskraft i stedet for at skaffe flere arbejdspladser. Det giver jo ikke bedre forhold i sig selv, når man vil forøge udbuddet af arbejdskraft, som det jo handler om med beskæringen af efterlønnen. Det fører bare til større konkurrence blandt lønmodtagerne. Men det er vel også bagtanken.
Vi må udfordre den nyliberalistiske tankegang og minimalstatstilhængerne, som har formået at tage livet af hensynet til børnene, eleverne, klienterne, de syge, de arbejdsløse og de svage. I dag er det nærmest en selvfølge, at velfærdssamfundet må forstås som et økonomisk rationelt samarbejde om at få mest muligt ud af de ressourcer, der nu er til rådighed – uanset behovets omfang. Og det giver ligesom sig selv, at det bedst kan betale sig at prioritere eliten, de lette sager, de dygtige og de selvstændige, dem der kan helbredes, der kan noget selv osv.
Disse selvfølgeligheder eller moderne dogmer må udfordres. Det progressive er ikke at rive ned, men tværtimod at bygge op – at skabe flere og bedre livsudfoldelsesmuligheder for den enkelte, og for det samfundsfællesskab, vi alle er en del af.
Allan Baumann er medlem af BUPLs forretningsudvalg.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed