Socialistisk Arbejderavis
Nr. 244 – 3. august 2005 – side 3
Interview med Abdul Wahid Pedersen
“Fremmed i mit eget land”
Jesper Juul Mikkelsen
I et lille kontorlokale på Blågårdsgade på Nørrebro i København, mødtes Jesper Juul Mikkelsen med Abdul Wahid Pedersen, som er en af de mere kendte talsmænd fra det muslimske miljø i Danmark. De fik sig en snak om “Stop Bush“ og om, hvordan det er at være muslim i Danmark under Foghs statsracisme og i skyggen af krigen.
Hvilke muslimske organisationer var med til at støtte op om “Stop Bush“?
Det var ”Muslimer i dialog”, ”Islamisk trossamfund”, ”Muslimsk kulturcenter på Vesterbro“, “Islamisk kulturcenter på Horsebakken“ og “Moskeen på Heimdalsgade“ og så ved jeg, der var andre som var med, selv om de ikke var med til møderne, men det var 5 af de store Københavnerorganisationer.
Hvor mange repræsenterer de organisationer?
Formentlig omkring 6 – 7000 personer
Hvorfor gik I som muslimer med i “Stop Bush”?
Jamen det gjorde vi jo, fordi vi godt ville være med til at stoppe Bush på alle mulige måder. Ikke bare stoppe ham i at komme til Danmark, men også stoppe hans træden på verden, stoppe hans politiske karriere og stoppe hans løgne og hykleri. Der er mange ting, vi godt ville stoppe ham i.
Så derfor var det relevant at være derude, og det syntes jeg, det har været mange gange før. Også selvom, jeg godt ved, at en demonstration i sig selv ikke ændrer noget som helst, men man kunne jo håbe, at hvis Bush bliver mødt med demonstrationer, hvor han så end viser sig i verden, at det så på et eller andet tidspunkt, om ikke andet, vil vække eftertænksomhed hos manden. Samtidig er det også et vigtigt signal at sende i vores eget regi, både det muslimske og det generelt danske. Medierne var desværre gode til at negligere, at der stod 25.000 mand på Slotspladsen, men vi gjorde det jo alligevel, og det er et vigtigt politisk signal. Hvis Bush er fuldstændigt resistent, så kunne man jo håbe, at nogle af dem på Christiansborg ikke er det.
Hvis du skal evaluere på samarbejdet, hvordan syntes du så det gik, var det en succes?
Ja, det var det. Det er jo dejligt at arbejde sammen med folk, der ved hvordan man laver sådan noget, og det må man sige, det gjorde de folk, der stod for ”Stop Bush”. Og derfor fungerede det ret godt, når vi satte os til bordet og snakkede sammen. Det eneste, der kunne irritere mig, var når det gik op i sådan noget partipolitisk fnidder. Det syntes jeg, vi godt kunne havde undværet, men det må vi vel tage med, indtil vi kan få gjort op med den slags. Det er jo sådan noget, vi må tage op, hvis vi skal ud i andre fælles kampe.
Mener du der er grundlag for fremtidigt samarbejde?
Ja, der kunne nok findes noget. Vi kunne nok alle sammen blive enige om at stå sammen imod den højredrejning, som er i dansk politik, ikke mindst eksemplificeret ved Dansk Folkeparti, eller imod racismen af forskellige karakterer osv. Men vi skal jo heller ikke stikke hinanden blår i øjnene og tro, vi er rørende enige om alting. Jeg tror, alle parter ved, at der er masser af emner, hvor vi kan blive uenige, eksempelvis kan vi blive hamrende uenige med de fleste på venstrefløjen om spørgsmålet om Guds eksistens.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om, hvordan det er at være muslim i Danmark, og om det politiske klima har ændret sig inden for de sidste år?
Det er helt klart blevet hårdere at være muslim. Den negative opmærksomhed på islam og muslimer er blevet værre. Vi mærker det ved en tiltagende stigmatisering af muslimer i Danmark, og det er ubehageligt. Ja det er mere end ubehageligt, det er foruroligende. Vi kan jo ikke lade være med at spekulere på, om det skal ende med noget der ligner jødeforfølgelsen op til anden verdenskrig. Det nærmer sig jo med stormskridt med den form for holdning, der er til Islam og muslimer.
Men en anden foruroligende ting er den vrede og den frustration, som opstår i vores rækker. Den kan komme til udtryk på en meget negativ måde. Vi må ikke tro, at det som er sket i London for nyligt og andre steder i verden, ikke også har rod i den frustration, som mange muslimer føler over tingenes tilstand både lokalt og ude i verden. Jeg kan både se og høre vreden hos mange af mine trosfæller. Jeg kan selv somme tider føle en vrede, en afmægtighed, og somme tider kan jeg ligefrem føle en fremmedgjorthed. Jeg kan som dansk statsborger føle mig fremmed i mit eget land.
Hvis jeg gør det, hvordan føler man det så ikke, hvis man ikke er født i Danmark, eller hvis man tilhører en indvandrergruppe, som ved, at man er uønsket. Man har den forkerte religion, den forkerte hudfarve, hedder det forkerte, og man er i det hele taget uønsket på alle måder. Det kan altså meget hurtigt skabe nogle meget kedelige følelser inde i mennesker, som i værste fald kan komme til udtryk på en meget uheldig måde.
Tror du bomberne i London kommer til at få en betydning for muslimerne i England og Danmark?
Nu så vi jo, at man løb en mand op nede i undergrundsbanen. To mand kastede sig over ham, og den tredje går hen og fyrer 5 skud af i hovedet på manden, altså en ren likvidering midt i et tog fyldt med passagerer. Det er jo en meget, meget voldsom optrapning af de midler, politiet bruger. Vi har trods alt ikke kendt til den slags metoder i Europa i rigtigt mange år, men nu foregår det i offentligt rum. Det er jo en voldsom optrapning, og det er da faretruende og foruroligende for os alle samme, ikke kun muslimer. Det er metoder, vi ikke har set i mange år, som pludselig bliver legaliseret og taget i brug.
Vi hører også, at Tony Blair siger, at det er det muslimske samfund, der har ansvaret. Jeg mener ikke, vi muslimer er ansvarsfrie. For i det øjeblik, der står en person med et muslimsk navn og har gjort en grim handling, så har samfundet af muslimer en opgave i den forbindelse, men vi bliver nødt til også at se på årsagen, samtidig med vi ser på selve handlingen. Hvis ikke der er stærke argumenter for at få de potentielle bombemænd til at lave disse handlinger, får man dem jo ikke til det. Og der er ingen tvivl om, hvad de stærke argumenter er, det er netop den politik som Bush, Blair og Fogh står for.
Det er i første omgang, den der bliver brugt som argument. Men man kan i virkeligheden gå meget længere tilbage. Hvorfor holdt man ikke løfterne til den muslimske verden, som man havde givet efter 2. verdenskrig? Man gav dem løfter om selvbestemmelse og suverænitet, men de fik det ikke. Det eneste man gjorde, var at efterlade Kashmir som et dybt splittet område, og overgive dele af Mellemøsten til indvandrere fra USA og resten af verden. Jøder kom som tilvandrende for at bosætte sig i det landområde, hvor palæstinenserne havde boet i flere tusinde år, og man eksproprierede palæstinenserne rask væk. Der starter frustrationerne, og de er jo ikke glemt, bare fordi der er gået 50 år. Man siger i Europa: “Jamen det er så lang tid siden, det er historisk, det glemmer vi“ – Nej, man glemmer ikke, hvis man er blevet smidt ud af sit land! Jeg tror heller ikke, vi danskere ville glemme, hvis vi var blevet smidt ud af Danmark og skulle bo i nogle lejre nede i Tyskland.
Ser du "Krigen imod terror" som en fortsættelse af undertrykkelsen af den muslimske verden?
Jeg synes, det er svært at sige, hvad det er. Det er klart, der er blevet begået terrorhandlinger rundt om i verden. Noget bliver begået af individer eller muligvis af smågrupper rettet imod civilsamfundet forskellige steder i verden. Der er blevet begået terrorhandlinger af nationalstater imod civilsamfundet andre steder. Om den ene form for terror er mere legal end den anden, det tror jeg man skal spørge ofrene om. Jeg tror i virkeligheden, at i det øjeblik man bliver ramt af en bombe, så er man ligeglad om det en intelligent bombe eller det er en terrorbombe, for effekten er den samme. I sådan en situation, er der ikke plads til fine fornemmelser. Vi som muslimer har da også interesse i, at civilsamfundet fungerer, og at vi kan bevæge os sikkert rundt i de offentlige transportmidler. Vi har også nære og kære i de samme transportmidler. Så vi har fuldstændigt identiske interesser i at få standset terroren, men det kan ikke ses isoleret. Opgaven er ikke kun at få standset, når civile angriber civile. Det er også at få standset den terror, som foregår på helt andre niveauer og med langt større budgetter.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed