Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 244 – 3. august 2005 – side 4

Test i skolen bruges til privatisering

Jakob Nerup

”Regeringen sætter hensynet til profit højere end hensynet til det, børnene har brug for“, siger faglig sekretær, Khaled Mustapha, Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), til, at private firmaer skal teste skoleelever.

Hvad har COWI A/S, CSC, Deloitte, Kraks Forlag A/S til fælles med Syddansk Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet og Center for Voksenuddannelse Sønderjylland? At de er en del af de tre konsortier, som undervisningsministeriet har udvalgt til at byde på de obligatoriske test, som skal indføres i folkeskolen næste år for 6. og 8. klasse
Den borgerlige regering er en stor tilhænger af flere test i Folkeskolen, fordi “ det er en forudsætning for, at læreren kan målrette sin undervisning, så alle elever får lært, hvad de skal“, siger undervisningsminister Bertel Haarder i en pressemeddelelse.
Men flere test hverken forbedrer undervisningen eller tilfører flere midler, men vil tværtimod marginalisere og udstille. Det kender vi i særdeleshed fra England, hvor hverdagen er en plage af test, og undervisningen alene handler om at få så mange elever gennem testen som muligt, uanset om de lærer noget.
At det i sig selv er absurd, at der skal tjenes penge på at evaluere og teste i folkeskolen, når alle ved, at der er brug for masser af penge til selve undervisningen. At det groteske i situationen bliver endnu tydeligere, når adskillige store danske uddannelsesinstitutioner skal bruge personalets tid og ligge i intern konkurrence i stedet for at bruge ressourcerne i fællesskab. Men det absurde og groteske får mening, når man kobler det sammen med den borgerlige regerings ønske om mere privatisering i samfundet, også på uddannelsesområdet.
“Regeringen sætter hensynet til profit højere end hensynet til det, børnene har brug for“, siger faglig sekretær, Khaled Mustapha, Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), i sin umiddelbare reaktion. Han fortsætter: “PLS’ holdning er, at regeringens ideologi om privatisering af velfærdsydelser også omfatter uddannelserne. Regeringen lukker private virksomheder ind ad bagdøren til uddannelsessystemet og inviterer dem til at påvirke indholdet. PLS mener, at regeringens politik er at skabe et uddannelsessystem for de riges børn, hvor mulighederne er ringere for mellemklassens og i særdeleshed for de fattiges børn. Regeringen vil kun investere i de stærke børn, fordi de ønsker at være konkurrencedygtige på de globale markedskræfters betingelser“.

Læse mere om regeringens privatiseringstanker i pjecen “Direktørens fest, vores nedtur“, som kan købes for 15 kr. på www.modstand.org eller downloades på www.socialister.dk/Udd_pjece.pdf

Flere artikler fra nr. 244

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2523 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside