Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 245 – 1. september 2005 – side 11

Røde Wilfred

Socialdemokratiets kyniske udspil (efterløn)

Erik Steppat

Socialdemokraternes efterlønsudspil viser med al ønskelig tydelighed, at efterlønsordningen ikke handler om den enkelte lønmodtagers mulighed for at trække sig tilbage fra et slidsomt arbejdsliv og skabe et værdigt otium.

Det er et kynisk forsøg på at tvangsudskrive lønmodtagere, der ikke magter det, til et længere og hårdere arbejdsliv. Alt sammen begrundet i regeringens velfærdskommissions analyser. Der mangler arbejdskraft, vi bliver ældre og det er en byrde. Argumenterne kan modbevises (Henrik Herløv Lund, fra den alternative velfærdskommission har senest i Arbejderen 24.8.05 gjort dette).

Om vi lever længere i 2041 ved vi ikke noget om. En øget og fornuftig integrationspolitik kunne få 60-70.000 flere i arbejde, hvis arbejdspladserne blev skabt samtidig. Spørgsmålet om ældrebyrden er dermed en fis i en hornlygte og mere et udtryk for en politisk retorik, hvor man taler og taler uden at udnytte de oplagte muligheder for at få flere i arbejde.

For den almindelige københavnske pædagog ville en efterlønsalder på 62 år betyde, at de for egen regning skulle trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – eller holde ud! Der er meget få pædagoger på mere end 60 år i de københavnske institutioner. Pædagogjobbet er ikke en loppetjans og mange trækker sig tilbage eller skifter til andre områder midt i 50‘erne.

Lønmodtagerne er uanset uddannelse forskellige og ikke alle magter arbejdslivet i fuldt omfang til efterlønnen eller pensionen nærmer sig. Bare i perioden 60 til 62 år stiger antallet af invaliderede og døde pædagoger markant, så ideen med at hæve efterlønsalderen til 62 år forekommer uovervejet og tager alene de første gode otiumsår fra lønmodtagere, der vil trække sig tilbage fra arbejdslivet.

Fagbevægelsen skal tage hånd om problemet. Ikke ved at ændre efterlønsalderen, men ved at tænke seniortilværelsen ind i arbejdslivet. Mange pædagoger vil gerne gå ned i tid 5-10 år før de vil på efterløn eller pension. Det kniber dog med mulighederne for at bevare pensionsindbetalingen og mulighederne for at få kompensation for indtægtstabet. Det er i den forbindelse et forældet syn på sammenhængen mellem arbejdsliv og privatliv alene at sætte en skæringsdato for efterlønnen. Der skal mere til og det skal være på lønmodtagernes præmisser.

Fagbevægelsens ledere bør huske, hvem de repræsenterer. Senior- og efterlønsordninger skal ikke være et redskab til adfærdsregulering. Sådanne ordninger skal gavne lønmodtagerne.

Erik "Flussi" Steppart er fællestillidsrepræsentant i BUPL-København

Flere artikler i serien Røde Wilfred

Flere artikler fra nr. 245

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Erik Steppat

Siden er vist 2496 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside