Socialistisk Arbejderavis
Nr. 246 – 21. september 2005 – side 3
Bolkestein
Frankenstein-direktivet
Jakob Nerup
Kommissær Bolkesteins berygtede service-direktiv, også kaldet Frankenstein-direktivet, er en katastrofe for overenskomstsystemet. Direktivet vil betyde, at udenlandske service-arbejdere kan arbejde i Danmark til lavere løn end danske arbejdere på overenskomst. Alle arbejdere er velkomne – men til ens overenskomst.
En bombe under
det offentlige system
Det europæiske erhvervsliv har gennem flere år arbejdet ihærdigt for at få fjernet barrierer for deres altædende indhug på de tjenesteydelser det offentlige står for. EU-kommissionen har villigt opfyldt direktørernes våde drømme med forslaget til servicedirektiv. Ifølge det skal alle tjenesteydelser udsættes for konkurrence, vel og mærke en konkurrence som alene er til erhvervslivets fordel.
Tjenesteydelser er alt det ikke-materiale, som fx skoler, hospitaler, vand, passagertransport, miljø, revision, apoteker og meget mere.
I dag kan man indenfor de enkelte stater organisere og beslutte, hvordan det offentlige skal fungere uden at det private erhvervsliv skal kunne kræve at få del. Det skal være slut nu, fordi servicedirektivet grundfæster virksomhedernes ret til at konkurrere og forlange lige vilkår.
I hovedtræk fungerer direktivet som et sæt regler virksomhederne kan slå regeringer, kommuner og andre offentlige instanser i hovedet med og forlange en del af kagen.
Er der uenighed, så skal EU-domstolen afgøre sagen, og her er grundprincip nr. 1 at markedet, konkurrencen og profitten altid kommer først. Der er tre hovedpunkter i direktivet som er farlige.
Farlige regler
Det første og mest omdiskuterede er den sociale dumpning, som princippet om oprindelsesland medfører. Det betyder at et firma fra Polen kan udføre arbejde på den overenskomst og efter de love som gælder i Polen. Det vil medføres et ræs mod bunden, hvor firmaer vil etablere sig efter hvor reglerne er bekvemme.
Det andet er den tvungne kommercialisering og privatisering af den offentlige sektor.
Direktivet vil fx gøre det vanskeligt for offentlige myndigheder at afvise private sundhedsløsninger, ligesom at kommercielle uddannelsesvirksomheder kan kræve penge og andele i det offentlige skolesystem.
Det tredje aspekt i direktivet er at almene hensyn skal vige for konkurrenceregler.
I praksis betyder det at skærpede miljøregler eller særlige regler om fx opførelsen af storcentre ikke længere kan vedtages.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe