Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 246 – 21. september 2005 – side 4

Interview med en Palæstina-aktivist

Håb midt i håbløsheden

Morten Rasmussen

Ninna Olsen, medlem af Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund, var en måned i Palæstina som fredsvagt i sommerferien. Her oplevede hun den brutale undertrykkelse på egen krop, som palæstinenserne er udsat for til daglig. Morten Rasmussen fra Socialistisk Arbejderavis har talt med hende.

Hvorfor tog du til Palæstina?
Mit formål med rejsen var både at få et mere håndgribeligt billede af situationen og støtte en fredelig løsning på konflikten. Jeg var tilknyttet en organisation, der hedder International Solidarity Movement (ISM), der er en palæstinensisk ledet organisation. Det vigtige for dem er, at det er palæstinenserne selv, der tager initiativ til ikkevoldelig modstand, mod besættelsen og opførelsen af muren, hvor vi kun er med som observatører. De håber, at man gennem demonstrationer og aktioner kan få verdens opmærksomhed rettet mod den åbenlyse uretfærdighed, der dagligt begås mod palæstinenserne – og derigennem inspirere de palæstinensiske partier til at benytte samme strategi.

Hvilke aktioner deltog du i?
Jeg var bl.a. med i en aktion ved muren, hvor vi sad i en 6 meter lang cylinder lavet af olietønder. Med den blokerede vi arbejdet på muren. Da soldaterne kom, kunne de ikke få den op og tævede os i stedet med deres knipler, indtil det lykkedes dem at åbne cylinderen. Vi blev anholdt for at have angrebet en soldat. I retten nægtede vi alt og blev til sidst frikendt, da en israelsk aktivist kunne fremvise videooptagelser, der viste, at ingen havde været voldelige.

Hvordan går det med selvstyret?
På nogle punkter går det lidt bedre, f.eks. har de deres eget politi i nogle områder, hvilket mange er glade for, da det betyder, at det ikke er israelske soldater, der kommer, hvis der er sket noget. Men på andre punkter er det et tegneserieparlament. For de har jo ikke rigtig nogen reel magt. Nogle af dem, vi boede hos, arbejder i ministerier, f.eks. for sport eller børn. De kan jo godt lave nogle ting, men ingen seriøse forbedringer. Det er op til, hvad Israel lader dem styre.

Hvad betyder tilbagetrækningen fra Gaza?
Det, de oplever på Vestbredden, hvor vi var, er, at alt fokus er på Gaza. Så nu har Israel i højere grad fået frie hænder til at være grove på Vestbredden. Med tilbagetrækningen får de frigjort en stor militær kapacitet, der i stedet bruges på Vestbredden, så de kan bygge flere bosættelser og intensivere bygningen af muren og undertrykkelsen af modstanden.

Hvordan er modstanden mod alt dette i Israel?
Der er nogle organisationer, der prøver at støtte modtanden, men de tæller ikke meget mere end nogle hundreder tilsammen. Mange af dem arbejder på Vestbredden, men det bliver sværere, nu hvor muren bliver bygget. Faktisk er det sådan, at israelerne ikke må komme på Vest-bredden. Det betyder, at aktivister fra Israel skal snige sig ud og ind, for hvis de bliver snuppet i et check-point, bliver de anholdt og sat i fængsel.
Men det, der var fantastisk, var, at der virkelig skete nogle ting i den by, hvor jeg boede. De var en stor inspirationskilde for resten at Vestbredden med deres ikkevolde-lige modstand. Det betød, at der faktisk også kom rigtig mange fra Israel for at støtte kampen. Det var lidt håbet i håbløsheden, at den bevægelse kan skabe tro på, at man gennem fælles aktioner og demonstrationer kan vinde.

Flere artikler fra nr. 246

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Morten Rasmussen

Siden er vist 2181 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside