Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 246 – 21. september 2005 – side 9

Son Volt: "Okemah And The Melody Of Riot" + Matthew Ryan: "Regret over the Wires"

Alternativ country-rock: Anti-bush, anti-krig, proarbejderklasse og følsom!

Jan Hoby

To imponerende udspil fra det solidariske og progressive Amerika. Jan Hoby anmelder Son Volt og Matthew Ryan, som begge er tilbage med fokuseret og intelligent musik og gammelkendte dyder.

Brought up in the neighbourhood of restlessness
Brought up in the neighbourhood without dreams
Brought up in the neighbourhood around death

Sådan indledes sang Endless War på et af året bedste alternative countryrock album fra det legendariske band Son Volt! Efter en længere pause på 5 år har Jay Farrar gendannet sit band. Den kuriøse titel Okemah And The Melody Of Riot, henviser til en af Jay Farrars store helte. Den amerikanske singer/songwriter Woody Gutheries og hans fødested Okemah. Som titlen indikere så er der tale om et meget politisk album. Den alternative country scene er i høj grad blevet radikaliseret i lyset af den antikapitalistiske og antikrigsbevægelsens udvikling siden Seattle i 1999.

Det gendannet Son Volt har fornyet intensiteten og drivkraften i musikken. Hvilket udtrykker sig i det mest elektriske udspil i bandets historie. Der er et stærkt lyrisk fokus albummet igennem. På nummeret Endless War, indrammes tekstens alvor af en rund, passioneret og melodisk insisterende som kendes fra støjrocken.
På det morsomme anti-Bush nummer Jet Pilot, viser Jay Farrar sin dybe foragt for Bush-klanen gennem en raffineret og underspillet tekst:

Jet pilot for the day washed his sins away
Loves to see the Rangers play
His daddy has a job in Washington
Want to raise a Harvard son

Samtidigt blandes musikken på nummeret med massiv tyngde og atmosfæriske guitarlinjer. Jay Farrar har meget at sige om verdenen og specielt den aktuelle situation i USA! Der er modstand mod den neokonservative revolution og ikke meget tiltro til det reformistiske projekt Piecemeal solutions will only leave scars! Jay Farrar henter sin politiske tradition hos det bedste af det bedste, – i den militante tradition hos den amerikanske arbejderklasse. The words of Woody Guthrie ringing in my head!
Troen på fremtiden, kærligheden og en anden verden uden Bush & co, findes på det harmoniske og smukke nummer World waits for you. Det kræver ideer at forandre verden og der er meget vi kan lære af dem før os;

Find strength from the words
Of those that went before
Take what you need
But leave even more

Okemah And The Melody Of Riot er et længe ventede comeback fra en meget vigtig kunstner.

Singer/songwriter Matthew Ryan er et mere ubeskrevet blad i Danmark end Son Volt. Men derfor er der endnu mere grund til at skifte bekendtskab med denne 100% søn af arbejderklassen. Han er en passioneret lyriker, som uden overdrivelse kan sammenlignes med store og anerkendte navne som Bruce Springsteen, Tom Waits og Leonard Cohen.
På hans anmelder-roste debutalbum May Day fra 1997 viser Matthew Ryan en hudflettende ærlighed og en sårbarhed uden tøven. Den til tider giftige stemning leverer ikke rum for megen håb eller optimisme. Men det er en pessimisme som er bevægende, personlig og sjælefyldt.
Der er ikke meget middelklasseagtigt og navlebeskuende “Sex and the city“ over hans refleksioner. Tværtimod leverer han sandheden... musikalsk, lyrisk og menneskeligt! Den sandhed og virkelighed som flertallet lever og føler i. Som på Matthew Ryans nyeste album Regret over the wires fra 2004, i den følsomme og dybt nærværende sang Return to Me;

Slowly walkin’ down the street
Where the homeless and the lovers meet
The bars glow blue
Your skin does too
I saw the garland, in the skyline, in the by-line
I took a drink. I took the pills
You’ll murder me. I know you will
Still I’m wishin’, that I could change this
That you would open
I keep hopin’....for a cure, for some medicine
Just one conversation.

Men Matthew Ryan formår som Son Volt, at spidde den aktuelle politiske dagsorden og skære ind til benet, som på nummeret I hope your god has mercy on mine:

Corporate mergers, cutbacks
Human law disgraced
They’d charge you for the air that you breathe
If they could only get that meter on your face

Sangen fortsætter som en lyrisk udgave af Rosa Luxemburg’s mange geniale skrifter, ved at beskriver fagbureaukratiets råddenskab, behovet for enhed fra neden i arbejderklassen og valget mellem barbari eller socialisme:

Union can’t be trusted
Workers must unite
It’ not a wage you’re fighting for these days
You’re fighting....for your lives

Der er tale om kunst, der stikker, støjer, søger og føler. Der er tale om musik med sans for magi og som gør en forskel politisk, lyrisk og intellektuelt. Du gør dig selv en bjørnetjeneste hvis du ikke gør det til en del af din samling.

Flere artikler fra nr. 246

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 1865 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside