Socialistisk Arbejderavis
Nr. 246 – 21. september 2005 – side 12
Irak-krig
Jernnæve mod Tal Afar
Lee Sustar
Næsten samtlige af byens 200.000 indbyggere måtte flygte, da amerikanske og irakiske regeringstropper angreb i starten af september.
Det igangværende angreb på Tal Afar – det største angreb siden jævningen af Fallujah sidste år – blev retfærdiggjort af det amerikanske militær som nødvendigt for at afskære “udenlandske oprørere“ i at tage del i irakernes opstand. Men ifølge medierapporter havde de fleste oprørere – sammen med 90 procent af befolkningen – forladt byen, som ligger ved de tyrkiske og syriske grænser, før militæret jævnede byen via flyangreb og artilleri.
Det er også blevet rapporteret, at oprørere tilsluttet den jordanske Abu Musab al-Zarqawi udnyttede omfor-delingen af de amerikanske tropper mod Tal Afar og rykkede ind i byen al-Qaim. Til trods for dette siger det amerikanske militær, at det lykkedes dem at dræbe 200 oprørere, mens det andet angreb på byen har stået på.
Byen, som består af 90 procent sunni-turkmenere, blev for første gang angrebet sidste år i september, men her måtte amerikanerne give op og trække sig tilbage. I det politiske dødvande over forfatningen er der de seneste måneder med øget og styrket modstand i hele Irak blevet lagt pres på Pentagon for at skabe resultater.
Derfor har amerikanske tropper siden juli for-beredt et nyt overfald på Tal Afar og bygget check-points og blokader om-kring byen for at hindre folk i at komme ud eller ind. Ifølge CNN invol-verede “Operation Restoring Rights“ 4.000 amerikanske tropper og ca. 8.000 irakiske soldater og politifolk. Forbered-elserne fortsatte hen over den periode, hvor diskus-sionen om forfatningen var på sit højeste. Selve angrebet blev først indledt, efter at forfatningen var kommet i hus.
Da tropperne rykkede ind i byen, blev hele Sarai-kvarteret omringet med pigtråd – den samme taktik, som blev brugt mod Fallujah. “Ideen er at omringe modstanden i Sarai og tvinge dem ud til checkpointene i syd“ fortalte Oberst McMaster til Washington Post. “Vi vil ikke have dem til at slippe ud.“
De, som fik lov til at slippe ud, blev først “ rubriceret“ som mulige oprørere og puttet i lejre, inden de fik mad og vand. Der er nu mindst 100.000 flygtninge, som det tyrkiske Røde Kors i al hast bringer nødhjælp til.
De, som er blevet tilbage, tvinges nu til at leve med hus-til-hus-ransagninger udført det 3. pansrede kavaleri, mens store M-1 Abrams-kampvogne brager gennem byens gamle og smalle gader.
En journalist fra Washington Post, som følger de amerikanske tropper, har beskrevet det frygtelige angreb. Mens amerikanske tropper benyttede sig af en forhammer for at bryde gennem hus-dørene, skrev journalisten: “En tilsløret kvinde bærende på et barn løber hen til dem. ’Min mand er allerede død, og nu smadrer I mit hus!’ råber hun. Da skud lød i gaderne, klynger hun barnet tæt til sit bryst. Da en serie af eksplosioner kom nærmere, satte hun sig for at vugge barnet og begyndte at græde.“
Mens det er usikkert, om de militære mål i Tal Afar bliver opnået, håber Washington i det mindste på, at det at presse de irakiske tropper i front vil give den irakiske marionetregering en illusion om magt.
Ifølge Irak-eksperten Juan Cole er angrebet “et ameri-kansk forsøg på at markeds-føre de nyligt uddannede irakiske tropper. Problemet er, at de oftest opfattes som shiitter, og angrebet på Tal Afar rammer primært sunnit-urkmenske kvarterer. Hvilket også har betydet, at borg-mesteren har trukket sig pga. ’den splittende operation’.
Lynangrebet på Tal Afar afbryder også sunni-befolkningens arbejde i Nineveh-provinsen med at mobilisere til en “nej“-kampagne til forfatningsvalget 15. oktober.
Uanset hvad resultatet bliver af den afstemning, har Washington med det brutale angreb sendt et signal om, at de ikke har tænkt sig at trække sig, før amerikanerne tvinges ud. Angrebet viser vigtigheden af en stærkere antikrigs-bevægelse og behovet for, at tropperne trækkes hjem.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed