Socialistisk Arbejderavis
Nr. 247 – 14. oktober 2005 – side 11
Røde Wilfred
Ulighed skaber utryghed
Kirsten Normann
Socialministeren forsøgte med sit udspil om øget ulighed at lodde stemningen – men den gik ikke.
Ministeren måtte trække følehornene til sig. Og hun har bestemt heller ikke befolkningen bag sig.
Ifølge en undersøgelse af Rambøll Management siger 73 procent af danskerne klart nej til øget ulighed.
- Men øget ulighed giver mere økonomisk vækst, påstår ultraliberalisterne bag socialministeren. Jamen er det så ikke at foretrække? Også det svarer et flertal af danskere nej til. Og med god grund. For hvis vi går ud i kommunerne, viser det sig nemlig, at påstanden ikke holder. Ulighed er tværtimod en økonomisk dødvægt:
* I Danmark er cirka 145.000 mennesker på sygedagpenge. Kortuddannede og beskæftigede under voldsomt pres fra forandringerne på arbejdsmarkedet og uden indflydelse på eget arbejde vejer tungt i statistikken. Denne ulighed er en voksende belastning af de kommunale budgetter.
* De store kommuner oplever, at uligheden også slår igennem geografisk. De rigeste og de dårligst stillede bor mere og mere adskilt. Resultatet er voksende sociale problemer blandt de dårligst stillede og yderligere belastning af kommunekassen.
* Der er en snæver sammenhæng mellem ulighed og væksten i en række moderne sygdomme. Det viser alle nyere undersøgelser – i Danmark og ikke mindst i udlandet. Med strukturreformen, hvor kommunerne skal betale pr. hospitalsindlagt borger, bliver kommunekassen yderligere trængt.
* Øget ulighed medfører, at de dårligst stilledes børn sakker bagud i folkeskolen og i de senere uddannelser. Det er kommunerne, der skal rette op på det. Med strukturreformen bliver det også kommunerne, der skal tage vare på “utilpassede børn og unge“, som især kommer fra de laveste sociale lag.
Sådan kunne vi blive ved. Ud over at være utiltalende skaber uligheden mange komplicerede sociale problemer, der belaster kommunernes økonomi.
Ikke vækst – men frygt
Hvordan kan man hævde, at ulighed skaber dynamisk vækst, når der skal bruges stadig flere kommunale kroner for at rette op på ulighedens mange konsekvenser? Det er ren Ebberød Bank.
Den voksende ulighed rammer befolkningen bredt, fordi der bliver færre og ringere kommunale ydelser, når stadig flere penge skal bruges på de tungeste sociale områder. Uligheden øger derfor også borgernes frygt for, at de på sigt mister endnu flere velfærdsgoder. Og det var måske det, der var socialministerens egentlige ærinde: At vænne os til frygten for, at vi en dag selv kan falde igennem det sociale sikkerhedsnet.
Det er først og fremmest regeringens ulighedsskabende politik, der er årsag til problemerne. Op til kommunalvalget må vi derfor stille spørgsmålet:
Hvad hjælper det, at regeringen indfører “frit valg“, hvis borgerne ude i kommunerne først og fremmest har behov for social tryghed og for at slippe af med frygten for ulighedens konsekvenser?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed