Socialistisk Arbejderavis
Nr. 248 – 4. november 2005 – side 9
Stem til kommunalvalget – det betyder noget
Morten Poulsen
Revolutionære har ingen illusioner, om at parlamentarisme kan føre til socialisme, og bør revolutionære ikke fastholde “den revolutionære renhed“ i “massernes øjne“ og nægte at deltage?
Denne type argumenter har ofte været bragt op i arbejderbevægelsens historie, dog ikke altid i samme, skingre form. Det er ikke et godt udgangspunkt for en diskussion om socialister og valg. Et bedre udgangspunkt er at stille spørgsmålet: Hvordan overbeviser vi vores arbejds- og studiekammerater om at socialisme er nødvendigt, og at revolution er vejen?
Hvorfor deltage?
Forudsætningen for at overbevise arbejds- og studiekammeraterne er, at vi rent faktisk er dér, hvor de er – ellers kan vi ikke diskutere med dem. Forudsætningen for at de tager os alvorligt er, at vi handler sammen med dem, med deres udgangspunkt. De fleste arbejdere ser valg som den måde Danmark forandres på. Derfor vil man op til et valg opleve, at flere interesserer sig for politik: De vil gerne sætte sig ind i problemerne og partiernes løsninger. At nægte at deltage i valget er derfor at fremmedgøre sig fra arbejderklassen og dens diskussioner. Derfor bør vi gå ind i diskussionerne og søge at forbinde os med den utilfredshed, der er i arbejderklassen, gennem analyser og løsninger – og støtte til et konkret alternativ. Vi skal ikke lægge skjul på, at vi ikke tror, at valget løser problemerne, men aktivt tage del i arbejderklassens kamp for forbedringer. Ved at opnå repræsentation i et parlament placerer man sig som en størrelse i arbejderklassens bevidsthed, hvilket gør, at man virker mere seriøs. Man får også mulighed for at bruge parlamentsmedlemmer som talerør for bevægelsen, som f.eks. George Galloway har været det i England. Derved kan parlamentsmedlemmer være en styrkelse af bevægelsen.
Skal man altid deltage?
Det må komme an på en konkret vurdering. Der findes situationer, hvor den herskende klasse søger at bruge et valg til at passivisere arbejderklassen. Eller arbejderklassen kan have mistet tiltroen til parlamentsvalg, men fået tro på sin egen styrke til at forandre verden.
Kommunalvalg
Den 15. november er der kommunalvalg i Danmark. Kommunerne er mindre økonomiske enheder end Folketinget, og derfor får kommunalvalgene hverken den samme bevågenhed i medierne eller samme deltagelse ved stemmeurnerne. Arbejderklassen ser tydeligvis ikke kommunalvalgene som værende lige så vigtige som Folketingsvalgene. Dette kunne lyde som et argument for, at revolutionære ikke behøver at deltage. Men det er ikke helt rigtigt. Kommunerne har ansvar for en række centrale områder i lokalområderne. Valg af revolutionære til kommunalrådet kan dermed give et lokalt talerør for, og være en væsentlig støtte til modstand mod nedskæringer i lokalområdet. IS er ikke en størrelse, der reelt kan stille op til et kommunalvalg. Det er Enhedslisten derimod. Men Enhedslisten er ikke et revolutionært parti. Omvendt har de nogle fornuftige holdninger på mange punkter, og opfattes bredt som det radikale alternativ. Derfor vil en styrkelse af Enhedslisten være en styrkelse af selvtilliden i det radikale mindretal i arbejderklassen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed