Socialistisk Arbejderavis
Nr. 249 – 24. november 2005 – side 6
Frankrig i flammer
Arbejdsløshed, politivold og statsracisme
Jakob L. Krogh
Optøjerne begyndte den 27. oktober i Clichy-sous-Bois, efter at to teenagere omkom af elektrisk stød fra en strømstation, som politiet havde jaget dem ind i. Der har stadig ikke været nogen offentlig undskyldning. I stedet har indenrigsminister Nicolas Sarkozy støttet politiet, når de har benægtet at have jaget teenagerne. Dette er blevet modbevist af vidneudsagnet fra en overlevende teenager, fra hans hospitalsseng.
Den 28. oktober skød politiet tåregas ind i en moské og ydmygede dem, der flygtede fra moskeen. Raseri over statsracisme betød, at andre var hurtige til at følge aktionerne op.
Den engelske avis Socialist Worker har talt med en gruppe unge fra Aulnay-sous-Bois, ikke langt fra Clichy. De beskriver her, hvad der skete.
”Vi så, hvad der skete i Clichy, så vi mødtes og besluttede, at vi også var nødt til at gøre noget. Det handlede om vores bydels ære og rygte. Hvad politiet gjorde i Clichy, fik folk til at hade dem.
Momo fra Aulnay sagde: ”Før var det en krig med de andre områder, men nu er vi alle sammen sammen.”
Statens svar på urolighederne har været at indføre en undtagelsestilstand, der giver de lokale myndigheder mulighed for at indføre udgangs-forbud. Dermed genoplives love, som første gang blev indført under den algeriske frihedskamp i 50’erne.
”Vi vil blive i forstæderne for at generobre disse territorier”, udtalte chefen for det franske uropoliti. Samtidig har regeringen truet med at udvise alle udlændinge, der er blevet arresteret.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe