Socialistisk Arbejderavis
Nr. 249 – 24. november 2005 – side 8
Teori for bevægelsen
Kapitalisme og global opvarmning
Jacob Middleton
John Bellamy Foster har talt med Jakob Middleton om hvordan, han mener, bevægelsen bør reagere på klimaforandringerne.
Mange mennesker siger, at der i virkeligheden ikke er noget at gøre ved klimaforandringerne. Hvad vil du sige til de mennesker, og tror du, det er muligt at tilbagerulle den udvikling, som er i gang i øjeblikket?
Fra alle hjørner af verden er der en stigende vilje til at gøre noget ved klimaforandringer. Der er øer som Tuvalu, som er ved at forsvinde. Der er en øgning i orkanernes intensitet. Vi begynder at se resultaterne af global opvarmning, og vi kommer til at se meget mere. Jeg tror folk er lidt i chok lige nu, men vi er tvunget til at gøre noget ved problemet.
Vi kan stadig ændre vores sociale processer, men vi kan ikke undgå alle virkningerne fra det, vi har gjort indtil nu og stadig er i gang med at gøre. Der er en vis position af fremtidig global opvarmning, som allerede er gået i gang. Forøgelsen af drivhusgasser, som er akkumuleret i atmosfæren betyder, at selvom vi stod overfor en kraftig nedskæring i udledningen, ville vi stadig opleve en forøgelse af den globale opvarmning, og det er nok for sendt at forhindre en gennemsnitlig global temperaturstigning på 2 grader.
Vil det få seriøse konsekvenser?
Det internationale panel om klimaforandringer (IPCC) siger, at i værste fald vil den gennemsnitlige globale temperatur være steget med over 5 grader ved slutningen af dette århundrede. Der er i dag tydelige tegn på, at den globale opvarmning fremkommer hurtigere, end vi havde troet.
I en rapport fra Oxford Universitet er man nået frem til, at temperaturstigningen kan komme helt op på 10 grader ved slutningen af dette århundrede. Og så begynder det at se rigtigt alvorligt ud. Rapporten er mere bekymret for accelerationen af klimaforandringerne på baggrund af klimaforandringernes selvforstærkende effekter.
Samtidig er vi begyndt at se flere og flere effekter af den globale opvarmning, hvilket ville have været svært at forestille sig for blot få år siden. Selvfølgelig kan vi ikke konkludere noget ud fra en bestemt orkan, men vi ved, at verdenshavenes overflade er blevet varmere, og at oceanerne er steget, og det er med til at give mere kraft til orkanerne.
Også det Internationale Rice Institute og andre videnskabelige institutter har set på effekterne af global opvarmning. De ser på den globale opvarmnings betydning for verdens fødevareproduktion, de har anslået, at 1 grads stigning i den globale temperatur vil bevirke et 10 % fald i produktionen af ris, hvede og andre af de vigtige korsorter. Dette er meget bekymrende.
Har den amerikanske offentlighed ændret holdning til klimaforandringer efter orkanen Katrina?
Folk er forvirrede. Jeg underviste mine studerende i miljø sociologi for et par uger siden. Jeg fortalte dem om den globale opvarmnings rolle i at intensivere orkanerne, og de fleste studerende havde ikke hørt om den sammenhæng før. Viden om disse sammenhænge er først langsomt ved at blive offentlig viden. Men jeg tror sammenhængende er ved at blive dannet, og derfor begynder folk også at blive mere bekymrede overfor global opvarmning. Den generelle forståelse af global opvarmning er, at den er en slags gradvis proces, som vil være forholdsvis let at tilpasse sig til. Men realiteten er, at det ikke vil blive oplevet som en gradvis proces. Opvarmningen vil blive oplevet som en serie af kriser, som vil blive større og større. Det vil være en proces, der vil udvikle sig eksponentielt, en proces, som vil bevæge sig igennem flere kritiske stadier, som vil forstørre problemet. Og det vil folk blive bevidste om ret hurtigt.
På den baggrund, hvilken strategi mener du, aktivister skal følge ?
Genbrug mere og brug din bil mindre er nogle gode ting, du kan gøre. Men uheldigvis kan du ikke opnå nok ved en individuel bevidst forbrugerstrategi, hvis vi skal stoppe global opvarmning. Det, vi virkelig har brug for er en slags politisk organisation. Fordi samfundets sociale indretning gør det meget svært, for folk i USA ikke at være meget afhængig af deres bil. Der er ingen offentlig transport, der er værd at tale om. Hele den måde byerne og forstæderne er organiseret på gør folk afhængige af deres biler, selv hvis de skal den mindste ting. Det hele er organiseret aldeles irrationelt, hvis vi snakker termer som byindretning og besparelse af energi. Så det vi har brug for er en helt anden struktur, og det kan vi ikke skabe uden politisk organisation. Spørgsmålet er fx hvordan skaber vi offentlig transport i lande, hvor den reelt er blevet overtaget af private selvskaber og derefter ødelagt?
Ser du miljøbevægelsen og dens mærkesager som tæt forbundet med venstrefløjens traditionelle mærkesager som fx social retfærdighed, offentlig transport og offentlig ejendomsret?
Helt sikkert. Hvis man har et samfund, som er gearet mod en mangel på social ansvarlighed, en mangel på politiske og sociale valg, som reelt er offentligt orienterede, så gør det det hele værre. I USA er bilproblemet tæt forbundet til byernes krise. Hvis du ser på New Orleans, får du en meget synlig indikation af problemet. Der var masser af fattige folk – ikke atypisk for store amerikanske byer – som var ude af stand til at komme ud af byen, fordi de ikke ejede biler og ikke havde kreditkort. Der var ingen offentlig transport beregnet til at hjælpe dem ud af byen.
Disse befolkninger er forsømt hele vejen rundt. Hvis man havde et anstændigt indenbys offentligt transportsystem, ville det aldrig være blevet så alvorligt.
I dit arbejde påpeger du vigtigheden af miljøet i Marx’s udgivelser. Dog er der et billede af ham som ligeglad med miljøet hos mere miljøorienterede tænkere. Hvordan tror du, dette billede er opstået?
Jeg tror, der er flere grunde. Mange folk ser Marx som en entydig fortaler for industrialismen og den udstrækning, at han var kritisk over for industrialismen – eller kapitalistisk industrialisme – bliver nogle gange overset. Og der var helt sikkert mange marxister, som var anti-økologer, ligesom der har været anti-økologiske ideologer i alle store politiske traditioner. Den tekst, som folk oftest læser, er ”Det Kommunistiske Manifest”, og de husker hans lovprisning til bourgeoisiet – den første del af manifestet, hvor Marx glorificerer i kapitalistisk industrialisering, den konstante revolutionering af produktionsmidlerne, udviklingen af moderne industri og dens verdensomspændende ekspansion. Hvad de mangler at anerkende er, at alt imens Marx så dette som en stor udvikling – på mange måder en progressiv udvikling – var han også kritisk over for det på mange måder, idet han så på den anden side af industrialismen ikke kun med hensyn til klasser, men også med hensyn til miljø. Marx’s udgivelser med primært miljøfokus bliver ofte sprunget over eller ignoreret. I hans værk ”Kapitalen” skrev han om effekterne af industrialiseringen af landbruget og ødelæggelsen af jorden.
Han udviklede faktisk en forståelse for bæredygtig udvikling. Specifikt argumenterede han for, at man skal beskytte Jorden – han talte om, hvad der ville ske, hvis man ødelagde jorden og skabte en økologisk ubalance mellem mennesket og naturen. Der er ikke andre tænkere i den periode, det 19. århundrede, som egentlig havde en så gennemtrængende indsigt i forholdet mellem miljømæssige kriser og samfundets opbygning.
Hvad vil du foreslå som de mest presserende krav, folk i kampagnen imod klimaændringer skal stille til regeringerne?
Der er åbenlyse krav. Der er ingen mangel på løsninger – hverken teknologiske, politiske eller andre midler. For det første skal vi have et skift imod solenergi og alternative energikilder. Vi har disse teknologier, men der er alle mulige politiske forhindringer mod disse. Fx var der i Californien forsøg på at indføre soldrevne vandvarmere i bygningslovgivning, men energiselskaberne blokerede dem, fordi det naturligvis delvist ville eliminere den profit, der ville blive skabt i denne sektor.
oversat af kristine bak nielsen og jesper juul mikkelsen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed