Socialistisk Arbejderavis
Nr. 250 – 12. januar 2006 – side 2
Velfærdskommissionens rapport
Erhvervslivets ønsketænkning
Lars Kjær
I den ny rapport mislykkes det for velfærdskommissionen at forklare, hvorfor der ikke er råd til velfærd, fordi den ikke undersøger og definerer samfundets udbytningsrelationer.
Velfærdskommissionens forslag tager sit udgangspunkt i en traditionel økonomisk tankegang, der bygger på, at samfundets demografiske sammensætning er en objektiv faktor, der har afgørende betydning for, hvordan regeringen nødvendigvis må vælge at fordele samfundets ressourcer; men denne økonomiske tankegang eller teori overser udbytningen som en væsentlig faktor i samfundets udvikling.
Det primære argument, der understøtter rapporten, og som vi hører gentaget igen og igen i medierne, det er, at vi lever længere, og derfor er der ikke økonomi til de velfærdsydelser, som vi kender i dag. Derfor er det, ifølge rapporten, vigtigt, at flere kommer i arbejde, at vi alle arbejder mere, og at vi sænker skat og afgifter, således at vi kan bidrage mere til samfundsøkonomien og samtidigt imødekomme de krav, som globaliseringen stiller til vores økonomi.
Argumenterne virker umiddelbart meget tiltalende, fordi de er så simple og logiske, men disse idiotsikre argumenter overser, at udbytningen i samfundet eksisterer og er den vigtigste faktor i samfundsudviklingen, og det er netop på dette punkt, at en marxistisk analyse bliver relevant.
Ud fra en marxistisk fortolkning kunne kravet om mere fritid, fx barselsorlov, sabbatsår fra studierne eller en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ikke blot ses som et resultat af, at vi har opnået en højere velstand end tidligere, sådan som velfærdskommissionen fortolker det, men snarere som et udtryk for at folk ønsker at frigøre sig selv og sin familie fra den økonomiske udbytningsrelation, der eksisterer i den kapitalistiske økonomi.
Myte: folk vil ikke arbejde
Når rapporten beskriver, at det er et samfundsmæssigt problem, at folk forsøger at slippe for at arbejde, altså tænker individuelt frem for kollektivt, og hermed ikke bidrager positivt til samfundsøkonomien, så har velfærdskommissionen ikke forstået, at vi ikke vil have et arbejde, eftersom de jobs der tilbydes er karakteriseret ved både at være underbetalte og meget monotone.
Når kommissionen ikke har analyseret udbytningsrelationerne i samfundet, så kan rapporten ikke anvendes til at forklare, hvorfor det er nødvendigt fx at skære i kontanthjælpen, indføre et pointsystem for indvandrere og udvide brugerbetalingen. Det er nemlig ikke landets demografiske sammensætning eller markedsmekanismerne på det globale marked, der skaber de negative konsekvenser for samfundets svageste, hvilket kommissionen foreslår.
Det er klart, at konsekvenserne af et demografisk fænomen, afhænger af den samfundsmæssige kontekst. Den samfundsmæssige kontekst er en kapitalistisk økonomi, der som en lovmæssighed skaber større og større ulighed. Uligheden skabes i den kapitalistiske økonomi, eftersom samfundets producenter ikke modtager hele værdien af deres arbejde.
Marx udfordrer den borgerlige tankegang
Som Karl Marx har beskrevet i sin økonomiske analyse tilføres der en merværdi til et produkt under forarbejdningen, og som et resultat af klasserelationerne opstår der en kamp om denne merværdi.
I den marxistiske teori defineres klasserne ud fra ejendomsforhold, og klasserelationerne er altså, i den kapitalistiske økonomi, lig med den økonomiske udbytningsrelation, der består i forholdet mellem de, der ejer produktionsmidlerne, og de som sælger deres arbejde.
Selvom den marxistiske analyse er gammel, så står den stadigt til troende, eftersom den beskriver nogle fænomener ved den kapitalistiske økonomi, der stadig er relevante. I denne sammenhæng, hvor der er tale om konsekvenserne af et demografisk fænomen, er kampen om merværdien altså også relevant.
Konsekvenserne kommer nemlig til at afhænge af, hvordan merværdien fordeles.
De svage skal have på puklen
I rapporten bliver diverse modtagere af velfærdsydelser beskrevet som samfundets største problem, fordi de bruger løs af samfundets økonomiske overskud, og man kan læse, hvordan studenters ”cafepenge”, kontanthjælpsmodtageres passivitet, krav om mere fritid og indvandres dårlige dansk kundskaber er en bombe under økonomien.
Men ikke ét sted nævnes der, hvordan medlemmer af overklassen også bruger løs af samfundets økonomiske overskud vel at mærke det økonomiske overskud af produktionen, som de er i stand til at beslaglægge på grund af deres privilegerede placering i samfundet.
Gammel vin på nye flasker
Til kritikere af marxismen, der dømmer marxismen som værende forældet, må man sige, at teorien bag denne rapport, der nu ligger som inspiration for den borgerlige regering, faktisk synes at være endnu ældre end marxismen.
Med Thomas Malthus’ og David Ricardos teorier fra slutningen af 1700-tallet så vi for første gang, hvordan borgerlige teoretikere skabte en sammenhæng mellem en bestemt demografisk udvikling og samfundets økonomi og på den baggrund argumenterede for at begrænse underklassens økonomiske muligheder.
Faktisk kan man sige, at lige siden industrialiseringens begyndelse er denne dystre teori blevet eftersynkroniseret af borgerlige økonomer. Rapporten som vi ser i dag synes således blot at være en typisk skabelon, altså en model der er genanvendt.
Rapporten er både et eksempel på, hvordan vores borgerlige regering må handle for at sikre en kontinuitet i den kapitalistiske struktur, og et eksempel på borgerlig økonomisk vanetænkning.
Derfor er den set ud fra et marxistisk aspekt forkastelig. Primært fordi den er en opskrift på, hvordan uligheden fortsat kan udvikle sig, og sekundært fordi den er en historisk afspejling af, hvordan overklassen forsøger at omstille samfundet, så netop overklassen kan bevare sin økonomiske frihed og klare den hårde konkurrence på det globale marked.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed