Socialistisk Arbejderavis
Nr. 25 – December 1986 – side 1
De slår verden ihjel
Der er penge i miljøsvineriet
Windscale, Seveso, Bhopal, Tjernobyl og Rhinen. Steder på landskortet, der er trådt ud af anonymiteten de sidste år. Ikke fordi der har været afholdt olympiske lege eller skudt præsidenter, men fordi tusindvis af mennesker og dyr er blevet dræbt af miljøkatastrofer.
Hver gang en fabrik eller et atomanlæg har spyet sin farlige gift ud over mennesker og miljø, har man bagefter kunnet pege på helt utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Ejere og myndigheder har været klar over manglerne, men har besluttet at spille hasard med menneskeliv og vores fremtid.
Mage til kynisme skal man tilbage til slavetiden for at finde. Katastroferne bliver værre og værre, efterhånden som kapitalen centraliseres, og virksomhederne bliver større og større. Tidligere var de store uheld og udslip henvist til u-landene, hvor den vestlige kapital investerede netop for at slippe for strenge miljøkrav.
I dag sker de også i de stærkt industrialiserede lande, fordi den skærpede konkurrence tvinger virksomhederne ud i nogle risici, de ellers ikke ville tage.
Det sørgelige er, at kapitalens trang til at overleve kan komme til at koste os alle livet. Det er utænkeligt, at man kan fjerne kapitalens brug af og eksperimenter med giftstoffer. Jagten på profit er uløseligt knyttet sammen med systemet.
Fra Tjernobyl til Rhinen
1986 blev året med to store katastrofer. I Tjernobyl i Sovjet skete atomkraftens værst tænkelige uheld – en kernenedsmeltning. 31 mennesker blev dræbt, og eksperter regner med titusinder af kræfttilfælde som følge af uheldet.
Bureaukraterne i Sovjet har samme forhold til atomkraft som vestlige politikere. De skal have elektricitet, koste hvad det vil. For at kunne konkurrere med kapitalisterne i vest, må de bruge samme metoder. At de ødelagte reaktorer er startet op igen, viser hvilke midler, man er parat til at tage i brug.
Den vestlige kapitalistiske verden havde travlt med at kritisere de sovjetiske sikkerhedssystemer og den manglende information om katastrofen. Tjernobyl blev brugt som et ideologisk korstog mod “kommunismen”, og samtidig fremhævede vesten, hvor sikre deres egne atomkraftværker var.
Men der gik ikke mange måneder, før kapitalismen blev ramt i sin egen højborg. Medicinal- og kemikoncernen Sandoz i Schweiz brændte. Under slukningsarbejdet skyllede store mængder kviksølv og andre giftige stoffer ud i Rhinen.
Det kom hurtigt frem, at koncernen havde oplagret store mængder giftige stoffer uden tilstrækkelig beskyttelse. De schweiziske myndigheder tilbageholdt oplysninger om katatstrofen i over et døgn, og det var derfor umuligt at dæmme op for udledningen i Rhinen.
I ly af katastrofen har andre virksomheder benyttet sig af lejligheden og udledt giftige stoffer i floden. Koldt og kynisk!
Øst-vest – ingen bedst
De to katastrofer har mange lighedspunkter. Både Sovjet og Schweiz konkurrerer på et verdensmarked, der bliver tættere og tættere. Metoderne er de samme – størst mulig produktion til lavest mulige omkostninger.
I kappestriden indgår meget farlige stoffer og en masse ny teknologi. Og da det ikke bare er de enkelte virksomheder, der konkurrerer, men også regeringerne bag dem, så er kontrollen og kravene nøje afstemt med omkostningerne.
Man kan ikke lappe på et giftigt system. Der vil komme tusindvis af nye ofre for miljøkatastrofer og giftigt arbejdsmiljø med mindre ondets rod, kapitalismen, knuses. I sidste ende kan kun socialisme sikre miljøet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed