Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 25 – December 1986 – side 2

Polen i dag

Støtte til Solidarnosc

Joan Soelberg

Den 13. december er det 5 år siden, at militæret i Polen smadrede den største og mest demokratiske fagforening i verden.

Polens statskapitalistiske økonomi havde i et par år været i dyb krise, da arbejderne i sommeren ‘80 gik i strejke for højere løn. Værftsarbejderne i Gdansk formulerede hurtigt kravet om frie fagforeninger, og regeringen måtte bøje sig for kravene.

Gdansk-aftalen udløste en landsomfattende strejke med krav om lignende aftaler. Regeringen måtte meddele, at Gdansk-aftalen gjaldt i hele Polen.

Strejkekomiteer blev omdannet til Solidarnosc-fagforeninger, og i løbet af et par måneder var Solidarnosc en landsorganisation med 10 mill. medlemmer. De nye fagforeninger var baserede på stormøder på arbejdspladserne.

Arbejderklassen brugte deres nye styrke til strejker med både økonomiske og politiske krav. Regeringen blev gang på gang tvunget til indrømmelser, men den sad stadig på effektive magtmidler som politiet, partiapparatet og censuren. Størstedelen af Solidarnosc så ikke dette som en fare. De så ikke, at spørgsmålet om hvem der skulle regere Polen – Solidarnosc eller bureaukratiet – måtte afgøres.

Solidarnosc havde valget mellem at øge mobiliseringen, smadre den eksisterende stat og selv tage magten, eller undlade at tage stilling til magtspørgsmålet og selv blive slået. Solidarnosc valgte ikke at udfordre staten, og da militæret slog til, blev de fleste af Solidarnosc’ ledere arresteret.

Undertrykkelsen af Solidarnosc-aktivister fortsætter i dag, men er meget vilkårlig. Fyringer og fængslinger bliver brugt. Der er mange illegale udgivelser, og det er almindeligt at have “forbudte” bøger. Størstedelen af arbejderne er ikke direkte involveret i Solidarnosc' aktiviteter. De har trukket sig tilbage til hverdagsproblemerne.

Arbejdspladserne i dag

Alligevel lever Solidarnosc stadig på titusinders aktivitet og millioners støtte.

I undergrundsbevægelsen diskuteres meget, hvilken holdning man skal have til fabriksrådene. På størstedelen af de store fabrikker bliver fabriksrådene brugt som arbejdernes våben. Her kan Solidarnosc’ kandidater være sikre på at blive valgt. Fabriksrådene arbejder stadig under loven fra 1981. Men mange aktivister forventer, at loven snart bliver fjernet.

Generelt føler arbejderne sig ikke stærke nok til at strejke. Men der er mange andre former for modstand på fabrikkerne. Blandt andet bruges en taktik, hvor man spreder “strejkerygter” for at forskrække den lokale ledelse.

På nuværende tidspunkt består den illegale aktivitet hovedsagelig af pengeindsamlinger og vedligeholdelse af propagandaen. Endvidere er der, små sjove provokationer, som at male Solidarnosc-slogans på husmure, eller som da man under valget i 1984 slap en gris løs i gaderne i Gdansk. På grisen var malet: “Stem på os”. Politiet jagtede grisen til stor morskab for folk.

De radikales isolation

Solidarnosc er i dag mere “højreorienteret” end i1981. Det skal ses på baggrund af, at der i dag ikke er en direkte linje fra fabrikkerne til undergrundsbevægelsen. De intellektuelle har i dag større indflydelse, og er ved at ændre Solidarnosc fra en arbejderbevægelse til en national bevægelse. De presser på for en alliance med kirken og nedtoner de konservative konsekvenser heraf.

De mere venstreorienterede aktivister ser faren, men føler sig isolerede og har svært ved at komme frem med kritikken.

Det mest tragiske aspekt ved dagens Polen er de radikale aktivisters situation. De kender knapt nok hinandens eksistens. De føler sig tvunget til at tie stille med deres synspunkter for at bevare sammenholdet.

Det er svært at forestille sig en venstre-fraktion i Solidarnosc, som kan udvikle alternative perspektiver. Den er delvis afvæbnet af den polske nationalisme, til trods for en viden om, at der ikke findes en ren nationalistisk løsning på problemerne.

De radikale aktivister må organisere sig og overvinde disse problemer, hvis den polske arbejderklasses næste oprør skal føre til sejr.

Billedtekst:
Lech Walesa fik ingen fisk på krogen den dag.

Flere artikler fra nr. 25

Flere numre fra 1986

Se flere artikler om emnet:
Polen

Se flere artikler af forfatter:
Joan Soelberg

Siden er vist 1156 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside