Socialistisk Arbejderavis
Nr. 25 – December 1986 – side 4
Spørgsmål vi ofte møder
Vil revolutionen frigøre kvinder?
Dorthe Nielsen
Almindeligvis siges det blandt feminister, at en socialistisk revolution ikke automatisk vil frigøre kvinderne.
Selvfølgelig har de ret. For selv efter revolutionen er der intet, der sker automatisk. Ikke desto mindre vil den socialistiske revolution netop igangsætte en proces, der ophæver den gamle tids undertrykkelse af kvinder. Overgangen til socialisme vil fuldende denne proces.
Årsagen dertil er ret simpel. Kvindespørgsmålet er ikke hævet over klassekampen. Kvinderne er også klassedelte, hvorfor kvindefrigørelse ikke blot er en del af socialismen, men en integreret del af kampen for socialisme. Klassekamp er derfor også arbejderkvindernes kamp mod borgerskabets kvinder.
To klasser
I Allendes Chile, i begyndelsen af 70’erne, gik borgerskabets kvinder i aktion mod arbejderklassen. De hamstrede mad og demonstrerede samtidig imod varemanglen. Arbejderkvinderne tilbageerobrede noget af maden og delte den ud blandt fattige.
Kampen for kvindefrigørelsen må derfor kædes sammen med kampen mellem de to hovedklasser, arbejderklassen og borgerskabet. Det må være en fælles kamp mod undertrykkelsen i arbejderklassen. Splittelsen mellem mænd og kvinder i arbejderklassen skal bekæmpes.
Under den store minestrejke i England 1984-85 tog kvinderne aktivt del i strejken. De samlede penge, tøj og mad ind og oprettede folkekøkkener, så alle strejkende familier fik del i de midler, der var til rådighed.
Ligesom minearbejderkvinderne lærte af deres erfaringer fra deltagelsen i strejken, vil de arbejderkvinder, som har været med til at lave en revolution, aldrig igen acceptere en traditionel kvinderolle.
Kampen for kvindefrigørelse er derfor en central opgave i overgangen til socialisme. Uden kvinders medvirken – ingen proletarisk revolution.
Umiddelbart vil en arbejderstat befri kvinderne for hovedansvaret for hjem og børn. Der vil blive opbygget et net af børneinstitutioner, folkekøkkener og vaskerier. Meget af husarbejdet lægges uden for hjemmet og gøres til et offentligt anliggende.
Graviditet og fødsel skal gives de bedst mulige betingelser. Dertil kommer fri prævention og fri abort. Al diskrimination af kvinder ophæves, og sexisme vil ikke længere blive tolereret.
Der indføres reel ligeløn og lige adgang til job. Nogen vil hævde, at en del af disse foranstaltninger allerede er gennemført i det nuværende samfund. Den væsentligste forskel er dog rammerne, hvorunder de skal fungere.
Når arbejderstaten er hovedarbejdsgiveren, og når alle væsentlige institutioner er under arbejderklassens kontrol, vil disse foranstaltninger blive reelle.
Årsagen skal væk!
Årsagen til undertrykkelsen af kvinder hænger sammen med familiens rolle i et klassedelt samfund, og især kvindens rolle i et kapitalistisk samfund.
Kernefamiliens opgave er at skabe tryghed i et utrygt samfund, føde og opdrage børn, og være forbrugsenhed. Disse opgaver varetages hovedsagelig af kvinderne, mens manden overordnes som skaffedyr.
For kvinderne betyder perioderne i hjemmet med graviditet og barsel ulige muligheder på arbejdsmarkedet i forhold til mændene, og det medfører økonomisk afhængighed.
Fordelen for kapitalismen er en stadig forbedring og fornyelse af arbejdskraften på billigst mulig måde. Samtidig skaber og opretholder det splittelsen i arbejderklassen mellem mænd og kvinder.
Det er årsagen til disse misforhold, som skal løses for at opnå fuldstændig frigørelse af kvinderne.
Mange af de foranstaltninger, som arbejderstaten umiddelbart kan gennemføre, tager ikke fat i de grundlæggende problemer. De modsvarer oftest kun symptomer og følger af kvindeundertrykkelsen snarere end selve årsagen til undertrykkelsen.
Familien opløses ikke fra den ene dag til den anden. De nye institutioner, der skal varetage familiens tidligere opgaver, må udformes, så de bliver reelle alternativer, som folk ønsker at benytte sig af og videreudvikle.
Reel frigørelse
Under kapitalismen er dette mål umuligt at opnå, uanset hvor positiv en regering måtte være for det.
Det er klart, at gennemførelsen af et sådant program vil kræve store økonomiske ressourcer, stærk politisk vilje og masseaktivitet.
Forholdet mellem mænd og kvinder vil, gennem kampen for det fælles mål og arbejdet med opbygningen af det nye samfund, blive anderledes. Begge køn vil opnå lighed, frihed og uafhængighed.
Fra at være en hæmsko vil børnepasning ændres til en positiv erfaring, som mænd og kvinde kan deltage i på lige fod. Forholdet mellem mennesker vil ej heller længere være bestemt af økonomiske afhængighed.
I sidste ende er det fjernelsen af kapitalismen og opbygningen af socialismen, der kan sikre kvindernes frigørelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed