Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 25 – December 1986 – side 5

Socialdemokratiet

Et rødt/grønt alternativ?

Ågot Berger

Socialdemokraterne er gået i offensiven i miljøspørgsmålet, anført af miljø-ordføreren Ritt Bjerregård. Lad os nu se, hvor længe det holder overfor Venstres ‘holden hånd’ over landbruget.

For hvordan var og er det med socialdemokraternes miljøpolitik? I de glade 60’ere var der vækst og effektiv produktion under socialdemokratisk ledede regeringer uden hensyn til arbejdsmiljø og natur.

I Grenå og Odense og i andre kommuner har de socialdemokratiske kommunbestyrelser været rundhåndede med dispensationer til virksomhedernes giftudslip.

Derfor har socialdemokraterne udformet en miljølovgivning, der er tandløs overfor erhvervslivet og landbruget. Landbrugets forurening er ikke noget, som opstod med den borgerlige regerings tilladelse. Også SD har en vigtig vælgergruppe i landbruget, som de ikke skal træde over tæerne.

I takt med, at SF har udvandet sin røde profil, har de forsøgt at puste til den grønne. SF har med stigende tilslutning fået nogen opbakning fra det kriseramte landbrug.

Ligesom storebroderen er SF’s udgangspunkt at samle stemmer, ikke at mobilisere og aktionere imod svineriet.

De Grønne bevæger sig ind på banen, og vil i følge de seneste meningsmålinger komme ind i Folketinget, måske på bekostning af VS.

Politik hænger sammen. Det er ikke fordi vore forfædre har været nogle skovsvin, at verden ser ud, som den gør i dag. Den ser sådan ud, fordi produktion altid er foregået efter et profit-hensyn. Alle mulige stoffer bliver lukket ud for at øge tempoet og nedsætte omkostningerne.

Derfor hænger miljøpolitik sammen med samfundsopfattelse. Man kan ikke gå ind for kapitalistisk produktion og samtidig beskytte naturen. Det er umuligt. Det er derfor, at et arbejderflertal hverken kan eller vil løse miljøproblemerne.

Flere artikler fra nr. 25

Flere numre fra 1986

Se flere artikler om emnet:
Miljø

Se flere artikler af forfatter:
Ågot Berger

Siden er vist 1977 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside