Socialistisk Arbejderavis
Nr. 251 – 2. februar 2006 – side 4
Valg i Palæstina
Hamas – Frihedskamp og samfundsopbygning på et religiøst grundlag
Jakob L. Krogh
For palæstinenserne stod valget mellem Fatah og Hamas. Fatah og Abbas tabte fordi de ikke ønsker en palæstinensisk frihedskamp og at de er dybt korrupte. Hams, derimod, har været i front for frihedskampen og så har de drevet skoler, sundhedskliniker, moskéer osv. og altså stået for velfærden for mange. Derfor vandt Hamas valget.
Der var kræfter i Fatah, der forsøgte at få valget udsat. EU, USA og Israel forsøgte endvidere at presse Abbas til at underminere demokratiet ved at udelukke Hamas fra valget. Derfor kan palæstinenserne om ikke andet, takke Abbas, fordi de fik lov at stemme. Hamas har hele tiden vist, at Oslo-aftalerne ikke ville løse palæstinensernes problemer og dermed ikke kunne skabe fred. Derfor har Hamas også fastholdt sin ret til væbnet kamp som en legitim mulighed. Indtil videre vil Hamas forlænge den et år gamle våbenhvile over for Israel, som de aftalte med det palæstinensiske selvstyre på det tidspunkt. Når vestlige ledere kræver, at Hamas afstår fra vold, har de ingen moralsk legitimitet, så længe de ikke selv afstår fra vold.
Man kan spørge, hvorfor Hamas´ selvmordsbombere, er terrorister når de dræber for en sag, og som de selv tror på, mens de vestlige lederes vold, der dræber for en sag de ikke selv vil dø for, er legitim? Det er svært at forstå. Begrundelsen for Fogh at kalder Hamas for terrorister, er fordi han er uenig i de mål de kæmper for – nemlig et frit Palæstina.
Hamas er i de vestlige medier blevet fremstillet som en yderligtgående muslimsk gruppe. Det er der også dele af Hamas der er, men Hamas har også udviklet sig i fælleskirkelig retning. Fx var der både kristne og kvinder, der stillede op for Hamas.
Født i en kamp hvor ingen andre ideologier har kunnet sejre.
Hamas blev dannet kort efter at den første intifada brød ud i 1987. Intifadaen betød at det muslimske broderskab, der havde opbyggede en stor organisation med moskéer, skoler, og hospitaler blev presset til at deltage direkte i den politiske kamp.
Efter nederlaget i ’67 tabte palæstinenserne tilliden den arabiske nationalisme, især Nasserismen. Sammenbruddet af de kommunistiske regimer i ’89 svækkede de socialistiske kræfter. Samtidig styrkede den islamiske revolution i Irak ’79 og Hizbollah sejre over Israel i Libanon de muslimske kræfter. Endvidere vendte Israel i lang tid det blinde øje til Hamas, fordi de foretrak dem frem for PLO, og fordi man ønskede at splitte palæstinensernes kamp. Da Abbas også til sidst svigtede frihedskampen var Hamas’ religiøse kamp, det eneste synlige alternativ til den undertrykkelse og fattigdom palæstinenserne lever med i dag.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed