Socialistisk Arbejderavis
Nr. 251 – 2. februar 2006 – side 5
Imperialisme
Iran viser begrænsningerne i USAs magt
Alex Callinicos
Det er selvfølgelig dybt hyklerisk af George Bush og Tony Blair, som begge dominerer enorme atomarsenaler, at fordømme Iran for at genoptage sit uranberigelsesprogram. I radioen den anden dag kunne man høre Frank Gaffney, en amerikansk neokonservativ, erklære det iranske regime for helt unikt ondskabsfuldt.
Selvfølgelig er Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad en intolerant reaktionær, der benægter nazisternes Holocaust. Men der er repræsenteret fascister med lignende holdninger i den østrigske regering, der netop har overtaget EU’s formandskab.
Ahmadinejad lader til at være et godt eksempel på kadren fra de politiske islamiske bevægelser, der er blevet så magtfulde over den sidste generation. Han har en doktorgrad i ingeniørvidenskab og byplanlægning, var aktiv i den iranske revolution i 1978-1979 og kæmpede i Republikanergarden i Iran-Irak-krigen i 1980-1988.
Søndags The Independent finder det forstyrrende, at Ahmadinejad tror på ”den skjulte imam”, den tolvte af de historiske ledere af islam, som Shia-muslimerne tror vil vende tilbage for at udslette al ondskab.
Jeg blev mere nervøs, da Ronald Reagan som amerikansk præsident med magt til at udslette menneskeheden i ét sekund meldte ud, at han troede på ”bortrykkelsen” – det øjeblik, hvor de virkeligt troende bliver taget ud af deres kroppe for at forberede Kristus’ andet komme, ifølge fundamentalistiske kristne.
Faktisk er der mange paralleller mellem Ahmadinejad og det kristne højre i USA. Præcis som det er lykkedes republikanerne at vende den amerikanske arbejderklasses vrede og angst mod ”kulturelle” emner som abort og stamcelleforskning, vandt Ahmadinejad sidste års præsidentvalg på at præsentere sig som Irans fattiges forkæmper.
Ahmadinejad angreb de iranske velbjærgede, symboliseret af hans vigtigste rival, tidligere præsident Ali Akbar Rafsanjani, for at blive rige på Irans olieindtægter.
I hvert fald er det ikke Ahmadinejad der sætter dagsordenen i Iran. Det iranske regimes strategi med at genoptage sit uranberigelsesprogram styres af Ali Larijani, sekretær i det øverste nationale sikkerhedsråd.
Financial Times reporterer, at ”embedsmænd i Iran gør det klart, at denne strategi er godkendt af ledelsen som helhed, inklusive den øverste leder, ayatollah Ali Khamanei, som får det sidste ord på statslige anliggender. En godt rustet embedsmand fortalte Financial Times sidste måned, at hr. Larijani adlyder ayatollah Khamanei og ikke hr. Ahmadinejad, som ”ingen rolle” spiller i sikkerhedspolitikken.”
Mit gæt er, at de øverste iranske ledere har til hensigt at besidde atomvåben. Kontrasten mellem omstyrtningen af Saddam Hussein, som ikke besad masseødelæggelsesvåben, og det nordkoreanske regimes straffrihed, på trods af at de med sikkerhed har atomsprænghoveder, giver Iran tilskyndelse til at kopiere sidstnævnte.
Uanset om denne antagelse er korrekt eller ej, er det interessante spørgsmål hvad USA med sine allierede kan gøre for at straffe Irans trodsighed. Irak-invasionen har styrket Irans hånd ved at gøre et militært angreb på dem endnu sværere.
Ikke blot er Pentagons styrker sunket ned i Irak, men den stærkeste politiske kraft i landet, Shia-etableringen i syd, står på linje med Iran. Bush og europæerne taler nu om at fastlægge FN-sanktioner mod Iran, men det er svært at se, hvordan det kan have den store effekt.
For at citere Financial Times igen: ”Iran har arbejdet hårdt for at skifte leverandører og blive selvforsynende under en 26 år lang embargo. Og med oliepriser på over 60 dollars pr. tønde tvivler iranske embedsmænd på, at Vesten – og mindre endnu det energihungrende Asien – vil blokere eksport fra verdens fjerdestørste leverandør.
Det betyder ikke, at USA eller dets israelske stedfortræder ikke vil angribe Iran. Irak har vist, at der næsten ikke er grænser for dumheden og arrogancen hos Bush-regeringen. Men resultaterne viser USA’s magts begrænsninger.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed