Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 251 – 2. februar 2006 – side 11

Uddannelsespolitik

Kampen om RUC fortsætter

Socialistisk Arbejderavis har talt med Jesper Juul Mikkelsen fra RUC for global retfærdighed

Vi var ca. 40 RUC’ere på første møde og 20 på det andet møde, hvor vi diskuterede, hvad vi kunne gøre her i forårssemesteret. Så der er stadig en del aktivister, men for at vi kan rykke, skal vi også have det rette afsæt.

Det må ikke blive “den hemmelige klub”, der holder møde. Det er der ikke meget perspektiv i.

Det kræver derfor, at der snart sker nogle ting. Ser vi på det positive, så er der blevet lavet en gratisavis. Den udkommer d. 1. februar i 12.000 eksemplarer. Den er et godt redskab til at komme ud og lave aktivitet og bruge til at mobilisere omkring.

Derudover er der gang i en intern mobilisering på RUC og en ekstern mobilisering. Den interne skal kulminere i et stormøde på RUC, hvor vi får sparket modstand i gang igen.

Og den eksterne skal kulminere i en konference, hvor vi vil have store dele af uddannelsessystemet med. Hvis det går godt, kan det være et afgørende set-up for en kamp, som rent faktisk kan udfordre Bertel Haarder.

Der er også store problemer i den her bevægelse. Dels er vi, sådan føler mange, isoleret på RUC. Fordi der ikke er andre, der har gjort noget aktivt.

Det andet problem er, at der kæmpes om, hvilken retning det her skal have. Om det skal være en bevægelse, der bare skal aktivere sig selv og lave små søde aktioner inde i København, eller om vi rent faktisk skal bygge en bevægelse, der kan samle til massedemonstrationer.

Og som kan udvikle sig til en reel udfordring af magten, hvor man sigter på at gøre de rigtige ting. Det kræver en masse diskussion og debat at nå dertil.

Hvis linien, som vil massekamp, vinder, kræves det, at vi har et rigtig højt momentum. At vi har et højt gear, så folk kan se, at det, vi laver, faktisk rykker rigtig meget. Og så vinder vi også argumentet om, at det her er en kamp for de mange.

Men bliver tempoet trukket ud af vores bevægelse, så vinder den anden linie, som mener vi skal lave små symbolske aktioner, skrive breve til ministeren osv. Det er ikke sådan, at det er mindre gode folk, som står for den linie, men linien for masseaktioner er den bedste og stærkeste.

Kan du give et konkret eksempel på, hvordan et momentum ser ud?

På RUC i december med besættelserne var der også to linier, der kæmpede. Der var det netop en diskussion om, hvorvidt det skulle være de fås protester inde i København, hvor der var forslag om at spille bordtennis én mand. At skabe sådanne billeder for at vise det meningsløse i at afskaffe gruppeeksamen. Eller om vi skulle lave en besættelse, som involverede så mange som muligt på RUC.

Samarbejde på tværs af fagene og grupperne og bruge det som afsæt for de næste aktiviteter. Her vandt linien, der holdt på, at vi skulle besætte RUC.

Og når folk kunne se, at det kunne lykkes, så rykkede folk også. Men der er fortsat få folk, der tør håbe på, at de store kampe kan vindes. Folk føler sig i udgangspunktet isoleret og føler, at det kun er en lille RUC-kamp. Og det er et stort problem. Så vi vakler mellem to retninger.

Hvordan kan folk være med til at presse på et momentum, som får RUC til at rykke igen?

Lige nu er vi en gruppe på 20-30 stykker til at tage initiativ. Men vi skal finde ud af, hvad vi sigter imod. Sigter vi imod store ting eller de små? Sigter man ikke på de store ting, er det helt sikkert, at de heller ikke sker. Hvis vi sigter mod en bevægelse, der kan udfordre Fogh og Haarder, så er der en masse ting, som bliver meget mere klare for os. Nemlig, hvad vi skal gøre.

Det første er jo at få mange flere RUC’ere med i bevægelsen. Det er én ting. Hvordan gør vi det? Jo, vi laver en intern mobilisering. Det næste er så at samle endnu flere.

Den tredje ting er, at vi skal have busser ud i landet og lave små konferencer. Konferencer skal ses som afsæt for aktivitet og ikke som en lukket kulmination. Konferencer skal være startskuddet for aktivitet, hvor vi laver landsdækkende besættelser af uddannelsesstederne.

Den demo, der skal komme efter konferencen, skal heller ikke være afdansningsballet, men den skal give bevægelsen et boost. Så alle de, som er med på demo’en, tager hjem og fortsætter mobiliseringen og dernæst tager ud på andre uddannelsessteder og andre arbejdspladser og gør dem en del af vores kamp. Så kan vi tale om reelle magtfaktorer, som kan udfordre Fogh.

Det ville også blive en politisk magt, der ville stille helt andre krav, normer og standarder. Det er ikke sikkert, at vi når der. Det er ikke lige sådan at gøre.

Men sigter vi ikke sådan, er det helt sikkert, at vi ikke når dertil. Men jo længere vi går efter en sådan styrke, jo tættere kan vi komme på reelle sejre og ikke blot manifestationer, hvor vi bagefter tænker: “Nej, hvor var vi mange, og det var flot.” Det handler om at give bevægelsen retning, slutter Jesper.

Det sker på RUC

6. februar – Stormøde for aktivister på RUC

25. februar – Stormøde for alle elever og studerende

Hent gratis mobiliseringsaviser hos studenterrådet på RUC.

Flere artikler fra nr. 251

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Studenterkamp (DK)

Siden er vist 1567 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside