Socialistisk Arbejderavis
Nr. 252 – 23. februar 2006 – side 2
Interview
Amerikansk Irak-veteran taler ud
Peter Kjær
Socialistisk Arbejderavis har talt med Tina Garnanez, amerikansk veteran fra Irak-krigen på Københavns universitet
Hvorfor meldte du dig til hæren?
- Når folk ser mig, forstår de ikke at jeg er krigsveteran, fordi jeg er så ung (24 år) og er kvinde. Jeg var i hæren i fem år, jeg var i Irak fra juli 2004 til december. Da jeg var lille tænkte jeg at der aldrig ville være en sag som var så meget værd, at jeg ville gå i krig for og måske dø for. Men jeg manglede penge til college. Og hæren fortalte, at hvis man blev soldat ville hæren betale ens uddannelse. Og da jeg meldte mig som soldat, havde 11. september ikke fundet sted. Der var ingen diskussion om Saddam og masseødelæggelsesvåben.
Kan du fortælle om nogle af dine erfaringer fra krigen?
- Krig ødelægger dig, det ødelægger din sjæl, din medmenneskelighed og medfølelse for andre. Ingen af os ønskede at være dernede. Vi længtes hjem. Vi savnede vores kærester og familier. Vi ønskede ikke at kæmpe i en ørken eller for olieselskabers agenda. Jeg ved ikke hvorfor vi skal være dernede. Men det kan ikke undre nogen, at irakerne gør modstand. Det ville alle folk gøre, hvis deres land blev invaderet. De fleste så os som en fjende. Men det var jeg ikke. Sådan ser jeg det i hvert fald.
- Vi kørte utrolig meget, og når du kører er du meget sårbar i de åbne land. Mange køretøjer fik ophængt træ på siderne, bare for at få minimal beskyttelse. Men det er slet ikke nok til at standse en kugle eller en bombe. Irakerne mødte os ikke med blomster, som vi var lovet. De mødte os med våben. Det ene øjeblik skyder vi på dem, det næste øjeblik skal vi hjælpe dem med at opbygge deres land. Hvordan skal det dog kunne virke?!
- Vi følte os efterladt i ørknen. Vi følte os forladte af de mænd som sendte os derover og at vi selv måtte finde en vej ud og hjem igen. Som alle ved, kan vi ikke se om der ligger en bombe på vejen fx. De er camoufleret på alle tænkelige måder. Jeg har set efterladte hunde med bomber. Alt er potentielt en bombe. Kommer folk imod os og de ikke stopper, når de råbes an, bliver vi nødt til at skyde dem. Det er enten dig eller dem. Selv småbørn bliver skudt. En af mine kammerater skød en kvinde, som kom løbende ud af huset. Han forstod naturligvis ikke arabisk og skød hende. Han ved ikke den dag i dag om hun bare søgte hjælp, råbte for at få ham væk fra hendes nabolag eller hvad hun ville. Vi blev sendt af sted på en løgn. For olie. Vi talte om det i Irak, og alle jeg mødte, var klare på, at det her handlede om olie.
- Hver eneste dag handlede om overlevelse. Det handlede ikke om at være heroisk. Det handlede udelukkede om at overleve til den næste dag. Du vil bare hjem.
- En af mine kammerater blev såret så meget, at han ikke kunne fortsætte som soldat. Han blev sendt hjem men fik ikke sine penge til uddannelse eller den optjente pension. Argumentet var at han ikke havde opfyldt sin fireårige kontrakt. Var det hans skyld, han blev skudt?
Hvad gør du i USA for at stoppe krigen?
- Jeg holder oplæg på gymnasier, hvor hæren også rekrutterer de fleste soldater. Tro mig, der er meget at tage fat på i USA. Vi kunne fx ikke håndtere orkanen Katrina, men kan godt føre to krige i udlandet. Så lige nu mobiliserer vi til en march fra Alabama til Washington. Det samme må der gøres op til antikrigsdemonstrationerne d. 18. marts.
18. marts
- Vi skal have tropperne hjem! Og I skal arbejde på at få jeres tropper hjem. Der er allerede 2200 amerikanere døde. Det reelle tal er større da man helt kynisk har fravalgt at medregnede sårede som dør på de tyske hospitaler og selvmord og følgesygdomme af krigen i Irak tælles ikke med. Og det er også helt bevidst, at kisterne med de faldne ikke må filmes. Det er den kyniske erfaring, de har fra Vietnamkrigen. De frygter at befolkningen skal vende sig mod krigen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed