Socialistisk Arbejderavis
Nr. 252 – 23. februar 2006 – side 11
Røde Wilfred
Ulven kommer – og det er ikke lyv!
Kirsten Normann
Landsbyens borgere var aldrig i tvivl om, at ulven var en reel trussel mod Peters fåreflok, men de opgav som bekendt at lytte til de evindelige ”tomme” trusler.
Langt vanskeligere er det, med en samfundsdebat der handler om konsekvenserne af konstante ændringer – særligt når de, som først rammes, også marginaliseres som samfundets belastning. Det er eksempelvis de syge, som bruger lægen og sygehusene ”for meget,” og det er også dem, der får skylden for, at ”nogen” overvejer brugerbetaling på lægebesøg.
Med strukturreformen skal kommunerne i øvrigt forhindre disse borgere i at benytte sygehusene så meget. Også arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp vil blive yderligere marginaliseret.
Med reformen bliver der lagt yderligere pres på de ledige, som kommunerne for enhver pris skal få i et hvilket som helst job, hvis de skal slippe for økonomiske sanktioner. Det er tidligere kolleger – hvor flere er enlige forsørgere, og flere og flere er på grænsen af regulær fattigdom.
Der skal mere end mod til at stille sig op, blandt tidligere ligestillede, som nu kæmper om pladserne på solsiden, hvor man diskuterer rentetilpasningslån, stigende huspriser og øget friværdi, som kan finansiere ferierejser og nye biler – uagtet, at de samme borgere blot gældsætter sig mere og mere – på hvis bekostning?
Samtidig raser mange kommuner over regeringens indblanding i de kommunale budgetter, men truslen om at miste pengene i bloktilskud tvinger kommunerne til at makke ret. Det er blot første konkrete eksempel på regeringens nye magt over kommunerne. Strukturreformen har i sig selv så betydelige ministerbeføjelser, at kommunernes selvbestemmelse reelt er en saga blot. Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvordan kommunerne kommer om ved de nye sparerunder.
Kamp nytter mod besparelserne
”Der er skåret til benet.” Sådan har vi gang på gang konstateret, men på forunderlig vis, har de ansatte alligevel kompenseret for de manglende ressourcer – men ikke uden omkostninger. Personaleomsætningen i rengøringen på Skejby sygehus steg til 40% om året, da udlicitering af opgaverne betød 1/3 færre ansatte. Heldigvis reagerede lærerne i Århus voldsomt, da besparelser på skolerne skulle have været finansieret af forringelser på lønaftalerne, og buschaufførerne i Århus kæmper nu en tilsvarende kamp.
Hvis vi for alvor skal dæmme op for et stigende sygefravær og flere og flere tilfælde af depression og udbrændthed, så skal der gøres op med kommunernes benæder politik.
De næste besparelser skal betales af borgerne selv. Den næste demonstration foran rådhusene skal forældrene til folkeskoleleverne deltage i – sammen med de pårørende til de ældre – småbørnsforældrene – de studerende – brugerne af den kollektive trafik m.v. Imellem dem finder vi også dem med rentetilpasningslånene – forhåbentligt inden det bliver for sent at rette op på skaderne – og inden det bliver for sent, at ændre de borgerlige vismænds dommedagsprofetier – for der er både råd til velfærd og råd til anstændige arbejdsforhold på vilkår, der også rummer ”de udstødte.”
Konsekvenserne kommer til at gøre ondt
Som fagforening for de ansatte i den offentlige sektor har vi derfor også kun et at gøre i de kommende sparerunder – at minde politikerne om, at de skal holde fingrene fra de ansattes løn og ansættelsesforhold, og så vil vi i øvrigt vogte som høge over arbejdsmiljøet.
Denne gang må ulven hellere æde fårene end Peter. Det er på tide, at Peter og vi andre erkender at demokratiet har talt, og konsekvenserne af den første politik gør ondt. Til gengæld skal vi koncentrere indsatsen om et beredskab, for demokratiet skal igen afgive sin stemme.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe