Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 253 – 16. marts 2006 – side 2

Studenteroprør i Frankrig

Fransk politi stormer Sorbonne universitetet i Paris

Jesper Høi Kanne

En upopulær lov om “første ansættelse“ – Contrat Première Embauche (CPE) – er netop blevet gennemført i Frankrig. Loven sikrer arbejdsgivere ret til at fyre arbejdere under 26 år, uden grund, indenfor de første to år af deres ansættelse.
Foreløbig gælder CPE “kun“ for små arbejdsgivere, men studenterne frygter at loven vil blive misbrugt af de store arbejdspladser, så unge under 26 ikke længere kan regne med permanente ansættelser.

200.000 i demonstration
Protesterne mod CPE-loven kulminerede d. 8.3. til 10.3. med studenterbesættelser, af større eller mindre grad, af 41 af Frankrigs 84 universiteter. I ca. en måned inden da, havde der været demonstrationer i mange større franske byer. Den 7.3. demonstrerede 200.000 mennesker, med stærk deltagelse af mange studerende og elever, i Paris. Samme dag demonstrerede 100.000 i andre byer og forstyrrede trafikken til lands og i luften.
Kl. 03.45 natten til d. 11.3. stormede CRS (paramilitært politi) Sorbonne universitetet og fjernede de 200-300 besættende studerende og de barrikader de havde rejst.
Mindst to, en fotograf og en studerende, kom til skade og 11 blev anholdt. Politiet brugte tåregas og knipler, de studerende brugte kasteskyts og barrikader af borde og stole til at forsvare sig med.

Brug af blokader
De studerende havde også blokeret dele af Boulevard St. Michel i latiner-kvarteret. Stedet har stor sym-bolværdi, da det var et af de steder hvor studenter- og arbejderoprøret udfoldede sig i 1968, hvor også Sorbonne universitetet var besat.

Den konservative premierminister Dominique de Villepin, prøver at sælge den nyliberale CPE-lov, ved at sige at loven vil øge virksomheders incitament til at hyre unge arbejdere (da de jo bliver lette at slippe af med igen).
På den måde vil Villepin komme Frankrigs store ungdomsarbejdsløshed til livs (!).
At dømme fra meningsmålingerne, så deler de fleste franskmænd de studerendes holdning. Efter lanceringen af CPE-loven er Villepins popularitet den laveste siden han kom til magten i 2005. Indenrigsminister Nicolas Sarkozy har afbrudt sin ferie til de franske Antiller i det caribiske hav pga. de studerendes protester.

Protest mod nyliberalisme
CPE-loven er nyliberal arbejdsmarkedspolitik af værste skuffe. Vi må håbe og arbejde for, at den danske elev- og studenter bevægelse bliver mindst ligeså resolutte og stålsatte, som den franske. Så kan vi få nedkæmpet loven om gruppeeksamens afskaffelse og de andre kommende angreb på studerende og arbejdere.

Flere artikler fra nr. 253

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Frankrig 1990-

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 2910 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside