Socialistisk Arbejderavis
Nr. 253 – 16. marts 2006 – side 5
Irak på vej mod borgerkrig?
Irakere kæmper sammen mod USA’s del-og-hersk politik
Dahr Jamail + Simon Assaf
Dahr Jamail og Simon Assaf forklarer, hvad der skaber og forstærker det sekteriske had i Irak – og kampen for enhed.
Den 23. februar blev 47 fabriksarbejdere stoppet ved et check-point nord for Baghdad, slæbt ud af deres busser og skudt ned. De brutale mord blev over hele verden fremstillet som endnu et sekterisk angreb.
Ofrene blev beskrevet som shia-muslimer. Deres mordere – skulle vi således slutte – var sunnier. Næste dag kom det frem, at mændene var blandede sunnier og shi’itter. Vi finder sikkert aldrig ud af, hvad der er sandheden bag disse mord eller de angreb på elligdomme, religiøse samlinger og landsbyer, der er kommet til at plage Irak. Hvad der står klart, er, at der er kræfter, der forsøger at splitte landet ad, og at de opererer med USA’s og Storbritanniens velsignelse.
Enhed mellem sunnier og shi’itter har altid været en hindring for besættelsens succes.
I månederne efter Baghdads fald i 2003, sluttede sunnier og shi’itter sig til et voksende oprør imod det amerikanske styre. Dette oprør nåede sit højdepunkt i april 2004. Titusinder fra hele Irak tog til Fallujah, da sunni-byen blev fokus for modstanden mod besættelsen.
Den sommer brød store oprør ud i de centrale shia-områder, Sadr City i Baghdad og i Najaf. Idet besættelsen stod overfor en katastrofe, stod tilskyndelsen til sekterisme tilbage som den sidste mulige strategi for USA og Storbritannien.
Amerikanske tropper støttet af de kurdiske peshmerga-krigere eller de berygtede Badr-brigader ville storme ind i sunni-muslimske byer. Et spor af ødelæggelse og vrede ville følge militserne.
Sekterisme har aldrig været et afgørende træk ved Iraks historie. Selv under højdepunktet af Saddam Husseins styre, var store byer som Baghdad integrerede. Kurdere, arabere, sunni- og shiamuslimer boede i blandede områder, og mange familier og stammer havde sunni- og shiamuslimske grene.
Modstand mod Saddam Husseins regime opstod i sunni-muslimske byer som Fallujah og Ramadi såvel som i shi’ittiske byer i syd. Systematisk sekterisme er et direkte resultat af besættelsen og dens støtter.
I 2005 begyndte den amerikanske strategi med sætte sunni mod shia og araber mod kurder at betale sig. En lind strøm af historier kom frem om shi’itter, der flygtede fra sunni-områder, og om sunnier, der forlod shia-områder.
Men denne strategi om at tilskynde til sekterisme gav bagslag.
Efter valget i november 2005 fandt USA ud af, at de ikke længere kunne holde sig udelukkende til en enkelt sekt.
Valgets største vinder var shi’ittiske modstandere af besættelsen, mens andre grupper i parlamentet havde tilknytning til Iran. Et af de første punkter i parlamentet var et forslag, der forlangte tilbagetrækningen af alle udenlandske tropper.
USA reagerede ved gå til sunni-muslimske grupper og opfordre dem til at danne deres egne sekteriske militser. Ødelæggelsen af Den gyldne Moske og bølgen af sekteriske angreb, som det udløste, er et direkte resultat af denne strategi.
Den 24. februar begyndte en understrøm af solidaritet mellem sunni- og shia-muslimer at vende strømmen.
Sunnierne var de første til at gå i demonstration i Samarra for at fordømme bombningerne af moskeer. Solidaritetsdemonstrationer mellem sunnier og shi’itter fandt sted i store dele af Irak – i Basra, Diwaniyah, Nasiriyah, Kut og Salah al-Din.
Tusinder af shi’itter gik gennem Sadr City og Kut syd for Baghdad, mens de råbte slagord mod USA. Muslimer i Baghdad afholdt fællesbønner efter opfordringer fra shi’ittiske religiøse ledere om ikke at angribe sunni-muslimske moskeer.
Moqtada al-Sadr – den radikale shia-præst – advarede sine tilhængere, der var involverede i sekteriske angreb: “Glem ikke besættelsens konspirationer, for hvis vi glemmer dens planer, vil den dræbe os alle uden undtagelse.“
Sadr har opfordret til samlede demonstrationer mod besættelsen. Sekterisme truer med at splitte Irak ad. Ikke desto mindre er solidaritet mellem irakere stadig en magtfuld kraft.
Men gang på gang puster besættelsen til splittelsens bål. Langt fra at holde sammen på Irak, sår USA og Storbritannien had og splittelse. Det kan kun stoppes ved at sætte en stopper for besættelsen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed