Socialistisk Arbejderavis
Nr. 253 – 16. marts 2006 – side 6
Interview
Fogh er hovedfjenden
Skal studenterbevægelsen kunne rykke fremad og være med til at sikre uddannelsessystemet mod deroute, må den identificere årsagen og derved den politiske fjende. Men studenterbevægelsen kan ikke stå alene, den må alliere sig med andre kræfter. Sara Andersen, studerende på RUC, og Jakob Krogh, studerende på KU, giver her nogle bud på, hvordan studenterbevægelsen kan blive en politisk magtfaktor i velfærdskampen
SAA: Hvad mener I kan bringe bevægelsen fremad?
Sara: Hvis vi skal bringe bevægelsen fremad, mener jeg, at det er nødvendigt at vi vinder argumentet om, at dette er en kamp mod regeringen. Vi skal vinde argumentet om, at dette handler om langt mere end eksamensformer og nedskæringer, og at tiltaget først og fremmest skal ses som en ideologisk murbrækker for en omstrukturering af ikke bare uddannelsessystemet, men hele velfærdssamfundet. Hvis vi ikke formår at lave den kobling og pege på det reelle problem, for på den måde at rejse et ideologisk angreb mod regeringens eliteorientering og de nyliberalistiske reformer, vil vi lynhurtigt stå over for nye angreb.
Jakob: Først og fremmest tror jeg man skal være opmærksom på at studerende, ikke rigtigt kan skræmme regeringen ved at demonstrere og strejke undervisningen, og derfor er vi nødt til at alliere sig med nogle af de folk, som har noget magt i samfundet, og det er arbejderklassen. De kan gå i strejke og på den måde stoppe produktionen. Derfor er man også nødt til at tage spørgsmål op, som almindelige mennesker kan have til fælles med de studerende. Og det er fx efterlønnen.
SAA: Hvorfor er det vigtigt at bringe antikrigspøsmålet ind på uni?
Jakob: Historisk set, viser det sig, at modstanden mod Vietnam-krigen kunne samle enormt mange folk. Der var så mange løgne forbundet med krig, så jeg tror, det kunne samle en masse studerende. Og alene fordi krig er dybt urimelig. Folk bliver slået ihjel, så derfor kan vi på universitetet ikke se bort fra den kamp. USA og Danmark er ved at tabe, og det kan give en sejr indenfor en overskuelig fremtid.
Sara: Og så synes jeg det er vigtigt at sige, at vi ikke kan se uddannelsesområdet, som et isoleret felt. Den politik, der føres på uddannelsesområdet, skal ses i en global kontekst, hvor markedet kommer før mennesket. Lidt forenklet kan man sige, at krigen i Irak ligeledes er en del af de multinationales kamp for profit, ligesom de nyliberale angreb på uddannelsessystemet er en del af samme ideologi. Derudover er krigen i Irak det spørgsmål, der generaliserer alle andre spørgsmål. Faglige kampe, men også uddannelsespolitiske kampe bliver ofte reduceret til isolerede teknikaliteter, som f.eks. spørgsmålet om gruppeeksamen, mens spørgsmålet om krig, for mange mennesker, er dét spørgsmål, der allertydeligst udstiller konsekvenserne af kapitalisme og imperialisme.
SAA: Hvad er uddannelsernes rolle?
Sara: Det kommer vel an på hvem man spørger. Anders Mathiesen, lektor på RUC, laver en meget god opdeling, hvor han kalder det enten “eliteorienteret reproduktion“ eller lighedsorienteret demokratisk handlekompetence“. Regeringens mål er i høj grad sidstnævnte. Afskaffelsen af gruppeeksamen, ideen om adfærdsregulerende SU, øget test osv. er alt sammen en individualisering af uddannelsessystemet, hvor man skiller fårene fra bukkene, for at opdyrke en elite, der kan tilfredsstille erhvervslivets behov.
Jakob: Ja, først og fremmest social sortering af folk. Og så er det en ideologisk legitimering af samfundet. Et eksempel er den nye skolereform, hvor der bliver mindre kritisk historie, og mere fokusering på ”store danske personligheder”, som bruges til at legitimere den danske stat. En anden form for sortering kan ses på mit eget studie, statskundskab på KU, hvor der stort set ikke er lykkes unge af ufaglærte forældre at komme ind, til trods for at den ufaglærte del af arbejderklassen udgør omkring 40 procent i dag. En slags opretholdelse og reproduktion af den eksisterende boglige elite Sara: Det er jo lidt besvaret i ovennævnte spørgsmål. De vil skabe et uddannelsessystem, der opfylder markedets behov, et eliteorienteret system, der er delt op i A og B uddannelser. De siger på den ene side de prioriterer uddannelse højt, således at Danmark kan følge med i den globale konkurrence, men på samme tid kan elever og studerende mærke forringelser af undervisningen og dårligere fysiske forhold. Der spares på de humanistiske uddannelser, mens de naturvidenskabelige fag, som erhvervslivet efterspørger, prioriteres.
SAA: Alle partier går ind for mere uddannelse – hvis man går bag om nedskæringerne og skræller ideologien bort, hvad er det så regeringen vil?
Sara: Det er jo lidt besvaret i ovennævnte spørgsmål. De vil skabe et uddannelsessystem, der opfylder markedets behov, et eliteorienteret system, der er delt op i A og B uddannelser. De siger på den ene side de prioriterer uddannelse højt, således at Danmark kan følge med i den globale konkurrence, men på samme tid kan elever og studerende mærke forringelser af undervisningen og dårligere fysiske forhold. Der spares på de humanistiske uddannelser, mens de naturvidenskabelige fag, som erhvervslivet efterspørger, prioriteres.
Jakob: Al den diskussion om videnssamfundet og mere uddannelse lidt har haft den funktion at sige, at det ikke længere er almindelige arbejdere, der skaber værdierne, derfor er de ikke særlig vigtige, og derfor må de også finde sig i nedskæringer. Det er bl.a. sådan begrebet om videnssamfundet er blevet brugt. Og har man sagt det, kan man ikke samtidigt sige, at man ikke vil satse på bogliguddannelse, naturligvis. Og det har man jo heller ikke gjort, fordi det reelt ikke er virkeligheden, altså videnssamfundet. Det er ikke udelukkende de højtuddannede der skaber værdierne.
SAA: Hvorfor er det vigtigt for studenterbevægelsen at forholde sig til kampen for efterlønnen?
Jakob: Fordi det er vigtigt, som jeg indledte med, at kunne samle dels arbejdere, dels give studenterbevægelsen den kræft de mangler, nemlig evnen til at strejke og derved sætte samfundet i stå, og lægge pres på regeringen osv. Derudover er afskaffelsen af efterlønnen, et udtryk for en generel nedskæring, som også rammer de studerende. Så det er den samme kamp vi alle føre, og den skal forbindes, så vi kan stå stærkere.
SAA: Alle partier går ind for mere uddannelse – hvis man går bag om nedskæringerne og skræller ideologien bort, hvad er det så regeringen vil?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed