Socialistisk Arbejderavis
Nr. 255 – 26. april 2006 – side 4
Interview med Asmaa Abdol-Hamid
“Regeringens politik har lagt grunden til Muhammed-krisen”
Lene Junker
Da Asmaa Abdol-Hamid tillod sig at optræde på landsdækkende TV i DR2 programmet “Adam & Asmaa” med tørklæde, fik hun den tvivlsomme ære at være den mest omtalte muslim i de danske medier. Lene Junker har i dette interview talt med Asmaa om Muhammed-krisen, Fogh og alternativerne.
Jyllands-Postens tegninger var dråben, som fik bægeret til at flyde over. Det er regeringens egen politik, som har lagt grunden til Muhammed-krisen, siger Asmaa Abdol-Hamid.
Muhammed-krisen var den foreløbige kulmination på lang tids hetz og hån mod muslimer i Danmark. Hvilken holdning: højrefløjens “dem eller os” eller venstrefløjens “dialog/gensidig respekt” er kommet styrket ud af krisen?
Ingen har vundet. Men krisen har været en øjenåbner for, hvad der har foregået i Danmark gennem lang tid. Flere siger fra og erkender, at man ikke kan generalisere. Kritik skal være konkret. Jeg fornemmer, at vores holdning er blevet mere synlig, og flere vil gerne dialogen.
Anders Fogh har styret situationen dårligt ved at tale med to tunger, også i den arabiske verden. Først sige han i et interview, at i Danmark kan man gøre brug af domstolene, hvis man er utilfreds. Men det blev altså afvist. Han siger også, at han vil dialogen, men i praksis gør hans regering det modsatte. Jeg kan godt følge Marianne Jelved, når hun siger, at Anders Fogh er farlig. Farlig er et stærkt ord, men her synes jeg, det passer på Fogh, fordi han har fået Danmark med i krigen i Irak. Dermed har han sat menneskers liv på spil for profit. Det er vigtigt at huske på, at Jyllands-Postens tegninger var dråben, som fik bægeret til at flyde over. Det er regeringens egen politik, som har lagt grunden til Muhammed-krisen.
Fogh-regeringen fører en politik, som er klart diskriminerende over for nye og kommende danskere af anden etnisk herkomst. Hvilket alternativ tror du kunne samle en bred antiracistisk bevægelse?
Jeg finder virkelig, at der er brug for, at der sker noget. Tiden er klar. Se f.eks. det initiativ som præster, læger, forfattere m.fl. har skabt. De har tiet længe, men nu gør de noget mod diskrimination og racisme. Der er brug for at markere et tydeligt alternativ. Det er også venstrefløjens opgave. Se på den måde, vi behandler asylansøgere på. Det virker, som om man bevidst behandler folk så dårligt, at de tvinges til at rejse, selvom de ingen steder har at tage hen. Selvom FN klart siger, at det ikke er muligt at rejse hjem, fastholder regeringen, at de selv er skyld i problemerne, og at de bare kan rejse. Det er psykisk tortur!
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med den behandling, min egen far fik i De Arabiske Emirater, dengang vores familie havde ophold der. Han blev udsat for fysisk tortur, og vi var nødt til at rejse derfra.
Vi er nødt til at tænke mere på menneskelighed og mindre på økonomi.
Og hvis vi skal have ændret dette, så tror jeg også, det er nødvendigt med et politisk initiativ. Socialdemokratiet må tilbage til sine rødder, og venstrefløjen må samle sig. Så har vi mulighed for at synliggøre vores mærkesager. Jeg tror, vi kan forvente stor opbakning. Mange er trætte af racismen og vil gerne gøre noget. Men de ved ikke, hvor de skal gå hen. Det skal være et rummeligt initiativ, men det skal også forstås som et alternativ til regeringen.
Du har som medlem af Enhedslisten og kandidat til byrådet i Odense slået meget til lyd for mere samarbejde på venstrefløjen? Det går ikke alt for godt med det. Hvordan tror du, vi kommer videre?
Det er ikke nemt, men det er altså det, som giver højrefløjen medvind. Derfor er det venstrefløjens ansvar. Vi må håndtere uenighederne ved at diskutere dem politisk, og målet må være at få en anden regering. Anders Fogh har fået regeringsmagten, fordi han har kunnet skabe samling om sin politik.
Som jeg ser det, må venstrefløjens alternativ kunne rumme en væsentlig forbedring af de socialt svages situation. Den gruppe vokser. Der skabes større afstand til resten af samfundet, og den er ved at blive glemt. Det er en ond cirkel. Flertallet af flygtninge og indvandrere tilhører også denne gruppe.
Derfor handler integration først og fremmest om socialpolitik. Det er nødvendigt at velstillede mennesker som mig selv bruger en del af vores overskud på andre.
Jeg er også meget optaget af det, som sker i uddannelsessystemet. Alle skal være hurtigere og hurtigere færdige med deres uddannelse. Her tænkes igen mere på profit end på mennesker. Ja, vi skal have en uddannelse, men vi skal også have tid til at dannes som mennesker, og det sker ikke gennem teori. Jeg synes, at test i skolerne kan bruges til at hjælpe eleverne, men nu er det gået helt i selvsving. Endelig er jeg stærk fortaler for at bevare gruppe-eksamen. Det er vigtigt, at vi bliver gode sociale væsener, hvilket altid har haft stor betydning i Danmark.
Endelig må vi gøre noget ved problemerne med ligestillingen mellem mænd og kvinder.
Her er det største problem lønforskellene. Den stigende handel med kvinder bekymrer mig også meget. Her og nu må vi hjælpe de kvinder, så de kan komme videre.
Jeg synes til slut, at der er alt for meget negativ fokus på den lille gruppe flygtninge og indvandrere, som er i Danmark. Det er helt ude af proportioner, at så få mennesker gøres til så stort et problem. Det kan kun være en bevidst strategi fra højrefløjens side.
Så lang tid vi er optaget af problemerne med flygtninge og indvandrere, ser vi ikke klart nok, at regeringens velfærdspolitik ikke er til gavn for det store flertal.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed