Socialistisk Arbejderavis
Nr. 256 – 17. maj 2006 – side 7
Fra Irak til Iran
Bush har ryggen mod muren
Mikkel Birk Jespersen
Kan USA virkelig finde på at angribe Iran – med de mange uløste problemer, som besættelsen stadig står med i Irak? Og som Bush kæmper med hjemme i USA?
Kan USA virkelig finde på at angribe Iran – med de mange uløste problemer, som besættelsen stadigt står med i Irak? Og som Bush kæmper med hjemme i USA?
Det er der desværre mere og mere, der tyder på. Over de seneste måneder er ikke bare de retoriske angreb blevet skærpet og blevet mere hyppige. Men Bush-administrationen nærmer sig tilsyneladende også med hastige skridt en afklaring på, hvordan de konkret vil gribe ind for at sætte Iran på plads.
I månedsvis er FNs Sikkerhedsråd blevet forsøgt presset til at skærpe kursen, men især Rusland og Kina modsætter sig USA’s linie. Dette har senest fået den amerikanske regering til at relancere konceptet fra Irak-krigen: ’de villiges koalition’.
Bush, Condoleezza Rice og Donald Rumsfeld går nu tilsyneladende efter endnu en gang uden om FN at opbygge en angrebskoalition af lande (som f.eks. Foghs Danmark), der kan se en interesse i at bakke op om USA’s projekt.
Påskuddet for et angreb drejer sig som bekendt endnu engang om masseødelæggelsesvåben. Men hykleriet omkring Irans atom-program er tydeligt – og perspektivet i øvrigt uhyggeligt – når det samtidig er kommet frem, at USA’s regering fremover vil udvikle og opbygge sin egen evne til at bruge taktiske atomvåben.
Faren for at USA kan finde på at bruge atomvåben er langt mere overhængende end nogen som helst andre.
Et angreb på Iran kan virke hovedløst i en situation, hvor USA og Bush står med enorme problemer. Men det er netop disse problemer, der er baggrunden for, at man fra Bush-regeringens side i stigende grad føler sig tvunget til at tage skridt mod en udvidelse af den konflikt, man i forvejen er dybt begravet i.
Hidtil har intet kunne tippe balancen til besættelsens fordel i Irak – hverken de angiveligt ’demokratiske’ valg eller brug af dødspatruljer og del-og-hersk-politik (se artikler i tidligere numre af Socialistisk Arbejderavis på www.socialister.dk om besættelsens strategi i Irak). Problemet er, at for den amerikanske herskende klasse, er et nederlag not an option.
Et nederlag i det strategisk centrale Mellemøsten vil sandsynligvis få endnu større konsekvenser for de amerikanske magthaveres evne til i fremtiden at sætte en global dagsorden, end nederlaget i Vietnam fik i sin tid.
Derfor opfører Bush-regeringen sig i dag ganske det, den er: en herskende klasse med ryggen mod muren. Hvis Bush og Co. skal kæmpe sig ud af det hjørne, de har malet sig op i, kræver det netop noget desperat for at tippe balancen.
Noget desperat såsom at forsøge at udvide konflikten til et land, hvor alt tyder på, at man vil stå overfor en endnu større opgave end den, man gav sig i kast med, da man angreb Irak.
Irans befolkning er mere end dobbelt så stor som Iraks. Og i modsætning til Irak er Irans infrastruktur ikke blevet smadret af mere end et årtis økonomiske sanktioner, og regimet sidder relativt sikrere i sadlen, idet det kan stille sig op som dem, der konsekvent går imod den amerikanske imperialisme.
Om krigen mod Iran kommer, er endnu ikke afgjort. Bush og hans allierede står relativt svækket, men de er ikke slået endnu. Det er omfanget af den globale modstand mod deres projekt, der i sidste ende vil afgøre, om vi skal kastes ud i en ny blodig krig – eller om det bliver alle os, der vil en anden verden, der kommer til at sætte dagsordenen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed