Socialistisk Arbejderavis
Nr. 256 – 17. maj 2006 – side 9
Kritisk kultur
Tiden er igen blevet politisk ...
Jørgen Lund
... det er argumentet for at lave et album med gamle protestsange. Men da tiden heldigvis ikke er den samme, som da de gamle protestsange blev lavet, er det nyudgivelser eller afsæt i gamle protestsange, som er udgangspunktet for cd’en Protestsange.dk.
Protestsange.dk udgives på Playground Music 18. maj
Release-datoen er 18. maj. En stærkt symbolsk dato. Den dato i 1993, hvor politiet ikke blot angreb demonstranter med pistoler, men hvor begivenhederne efterfølgende er præget af løgne og fordrejninger fra myndighedernes side (læs mere om begivenhederne 18. maj og efter på Leksikon.org). 18. maj symboliserer også en dato, hvor politikerne fik drejet nej til EU-aftaler til et ja til aftalerne – med nogle forbehold. Så datoen er et symbol på utroværdighed og frustrationer over for det politiske system i landet.
Det system, som udgiverne af albummet betegner som “et samfund, som i højere og højere grad kalder på aktiv politisk stillingtagen fra dets medlemmer“.
Der er i disse år en trang til retro – til at hente inspiration i fortiden. De negative udtryk for det er f.eks. kulturministerens kulturkanon. De positive udtryk er, når f.eks. Bruce Springsteen udgiver albummet “We Shall Overcome“, og når The Seeger Sessions og nyere danske sangere og bands går sammen om Protestsange.dk
De 13 protestsange på cd’en udgør en bred samling, kronologisk fra ca. 1950 til 1990. Man kan diskutere denne meget brede forståelse af protestsange. Den er i hvert fald anderledes end forståelsen som de 10 fra kollektivet først i 70’erne, der var samlet i min stue havde. O.k. godt nok, at vi bliver udfordret.
Og udfordret bliver vi i fortolkningerne og udbygningerne af “de gamle“ sange. De sange, der står i vores indre højskolesangbog fra aktiviteterne fra dengang.
På den her nye cd med protestsange er den første danske (oversatte) rigtige protestsang selvfølgelig med: “Jorden i flammer“ fra 1965, som Cæsar sang. Indledningen “Den Vietnam-krig kan ikke skræmme...“ er nu blevet til “Den Irak-krig kan...“ Selvfølgelig.
“25 minutter endnu“ har der stået Poul Dissing på indtil nu. En protestsang (imod dødsstraf, synes jeg), som Ataf nu har lagt wolla-stilen ind i. Flot nok. Og yes yes, Stine Larsen får vristet Røde Mors “Lil’s Johnys mund“ ud af munden (undskyld) på Troels Trier.
Og Gasolins “Kap farvel til Ümanársuaq“ får både tænder og bid, når det er grønlændere og med tekstlinjer på grønlandsk.
Men når også Kliche og City-Xa & Gadekoret fra 80’erne, Benny Andersen fra slutfirserne og Sebastian fra 1990 (havde det så været “Hvis du tror du er noget“ eller “Du er ikke alene“) er med, så bliver begrebet protestsang fortolket alt for bredt.
Så kan man i stedet efterlyse en sang fra Slumstormernes album “Det kan blive bedre, kammerat“ (1972) og andre fra de første Demos-plader, f.eks. Benny Holst & Arne Würgler.
Er Jan Toftlunds socialrealistiske “Bagsidesange“ blevet uaktuelle, netop nu hvor vi står over for regeringens velfærdsangreb. Og fra det album er Toftlunds 1. maj-sang om den socialdemokratiske kolonihave-1. maj blevet endnu mere aktuel med det nyliberale socialdemokratis dagsorden. En sang mod EF fra først i 70’erne kunne jo også være ajourført.
I det gamle kollektivs kreds vil vi ha Trilles “Øjet“ og “Det store stygge storkespring“ og Per Dichs “Sådan er kapitalismen“ med, før det er dækkende for danske protestsange. Og netop disse tre er da eksempler på, at sange mod religiøs (selv)undertrykkelse, sange for retten til mangfoldighed (Christiania) og sange mod kapitalismen ikke er uaktuelle og kun kan blive mere spændende af at få en nyfortolkning.
Det er lykkedes for udgiverne at lave et nutidig album – som de vil ifølge pressematerialet – men det er simpelthen for bred tidsmæssig og musikalsk mundfuld fra en alt for diffus fortid, så sigtet med Protestsange.dk rammer langt forbi protest mod ... øh hvad ... spørger man sig selv.
Tiden er nemlig blevet politisk igen, og tiden råber på protest og sange, så bare fortsæt. Der er materiale nok at arbejde videre med. Det her album har gode gensynsglæder og fornyende udfordringer, men har også for mange numre, der tager afsæt i sange, der nok protesterede, men ikke er genren protestsange. Og det kan man da forvente, når man smider 140 kr. for et rigtigt godt album.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed