Socialistisk Arbejderavis
Nr. 256 – 17. maj 2006 – side 11
Læserbrev
Hjerteløs, forvrøvlet statsminister
Per H. Christiansen
Til Morten Østergaard (R) har statsministeren udtalt i folketinget, at ”... sager, hvor afviste asylansøgere har langvarige ophold på centrene, jo først og fremmest skyldes, at der er udlændinge, som ikke vil respektere afslaget på deres asylansøgning, og jeg mener altså ikke, at det skal være sådan, at jo længere man nægter at respektere myndighedernes beslutning, jo bedre forhold skal man have, for så bryder systemet jo fuldstændig sammen. Det tror jeg også hr. Morten Østergaard må indrømme”.
Hvad skal man sige til sådan noget sludder, der helt ignorerer den kendsgerning, at problemet udelukkende eksisterer, fordi vi i Danmark har et system, der ikke giver asylsøgere ordentlige (ensartede) vilkår fra starten, dvs. lige fra det øjeblik, de indkvarteres i landet, indtil de eventuelt hjemsendes. Det kan man finde ud af i Sverige. Herhjemme er vi både for småracistiske og nærige til at ville betale, hvad det koster, selvom vi sagtens kunne få råd til det, men hvor der ikke er hjerterum, er der som bekendt heller ikke husrum. Statsministeren og Hvilshøj er to alen ud af samme hjerteløse stykke. De skulle skamme sig, skulle de! Det gælder i øvrigt enhver i folketinget, der ikke opponerer konsistent mod den førte asylpolitik.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe